Hentydninger i stedet for kommunikation skader forhold

· juni 5, 2019
Konstant at komme med hentydninger er synonym med forvaklet kommunikation. Det er en form for diskret, psykologisk misbrug.

Folk kommer almindeligvis med hentydninger i stedet for at sige, hvad de virkelig tænker. Det kan dog føre til spændinger, hvis du dagligt kommer med hentydninger til din partner, familie eller venner. Dem, der siger én ting, og dybt inde mener det modsatte, forvrænger kommunikationsprocessen.

De udøver en meget diskret form for misbrug, særligt hvis de fokuserer på at pege fingre og vende skylden rundt.

Folk overser ofte kraften af at tale, og ender med at tilpasse sig meget farlige vaner. Derfor, tenderer vi ofte til at beundre dem, der er i stand til at bruge skarp sarkasme, og dem, der har den nysgerrige og unægtelige intelligens til at få os til at forstå noget på en indirekte måde.

Det er åbenlyst, at det hele afhænger af konteksten, situationen og øjeblikket. Vi kan dog ikke benægte, at der er folk, der elsker at kommunikere på denne ineffektive, skadelige og luskede måde.

Spørgsmålet er, hvorfor folk bliver ved med at gøre det, hvis det er så skadeligt. Folk gør det af to hovedårsager. Den første, som vi nævnte tidligere, er, at det er “originalt”. Den anden er, at det er en måde, hvorpå personen, der taler, kan gemme og beskytte sig selv. På den måde, kan de retfærdiggøre sig selv med fraser, såsom “Åh, det mente jeg faktisk ikke”.

Gennem denne “lingvistiske leg” af manipulation, kan folk fortælle os noget, der betyder noget helt andet. Måske kan det være berigende i en bestemt kontekst, såsom ved forførelse, men det er ikke tilfældet i mange andre situationer.

“Tendensen til aggression er en medfødt, selvstændig og instinktiv disposition i en mand.”

Sigmund Freud

mand der forsøger at tale med sur kvinde

Hentydninger i stedet for kommunikation

At komme med hentydninger er noget, passive-aggressive folk gørDe er vant til at fornærme andre på en diskret måde, vende skylden rundt og opføre sig fjernt, når tingene ikke går til deres fordel. Ja, folk kommer med hentydninger, når de laver sjov. Dog, skal vi vide, hvornår denne type adfærd er upassende.

Psykologisk professor, Jim K. McNulty, fra University of Florida, kalder denne dynamik “indirekte fjendtlighed”. Det er en velovervejet kommunikationsbrist, som mangler sammenhæng mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der er til hensigt at kommunikere.

Også, når folk kommer med hentydninger i stedet for at sige tingene direkte, gør de det med et non-verbalt sprog, der kan vise sig at være meget afslørende. I dette kan vi identificere kropssprog og attituder, der fører til forskellige følelser, såsom vrede, konflikt og foragt.

I de fleste tilfælde, er den non-verbale kommunikation, som folk bruger, mere oprigtig, end den verbale. Det er derfor, at offeret først bearbejder den anden persons tone og holdning, før ordene i sig selv.

Hvis denne dynamik i at komme med hentydninger, med formålet om at håne eller ydmyge andre, bliver dagsordenen, kan det ende ud med at blive psykisk misbrug. Derfor, er det, at komme med hentydninger, synonym for forvaklet kommunikation, og det kan påvirke offeret alvorligt.

trist kvinde, der tager sig til hovedet og tænker over brug af hentydninger i stedet for ordentlig kommunikation

Hvordan bør du reagere på nogen, der konstant kommer med hentydninger?

Professor McNulty, som vi nævnte tidligere, er en bemærkelsesværdig ekspert i feltet omkring affektive forhold. I et studie, han udførte i 2016, beskrev han de mest passende kommunikationsstrategier i romantiske forhold. Strategier, der kan hjælpe med at løse konflikter.

En af dem er at undgå uløselige dilemmaer. Dette begreb, der var præget af antropologen, Gregory Batesondefinerer brugen af hentydninger eller tvetydige beskeder som ødelæggende og kvælende for affektion og, vigtigst af alt, respekt. 

Nu ved vi, at vi ikke skal komme med hentydninger i stedet for at kommunikere ordentligt. Men, hvad hvis vi er i den modtagende ende af den hentydende dynamik? Hvordan skal vi reagere på nogen, der altid smider om sig med hentydninger?

Her er nogle strategier, der kan hjælpe.

træer formet som ansigter der peger mod hinanden

Hovedpunkter til at hjælpe dig med at håndtere nogen, der altid kommer med hentydninger

  • Kræv effektiv kommunikation: Når du har indset, at nogen bruger hentydninger mod dig, bør du kræve, at de kommunikerer tydeligt. Hvis de siger, du ikke er “klog” nok til at forstå, kan du kræve at have nogen, der er “klog” nok ved din side, når det er tid til at snakke.
  • Identificer det passive-aggressive: Mange folk, der konstant kommer med hentydninger i stedet for at sige, hvad de virkelig mener, har en passiv-aggressiv personlighed. I disse tilfælde, er det yderst vigtigt at sætte grænser, så snart du kan. Vær opmærksom på, at de forstår, at du ikke vil acceptere deres attitude, og kræv, at de behandler dig ordenligt.
  • Du skal desuden forøge at være det bedste eksempel på, hvad du forventer fra den anden person. Hvis du ønsker oprigtig kommunikation, skal du selv kommunikere oprigtigt.
  • Undgå at blive kontrolleret: Du skal altid huske, der er et skjult behov for kontrol, bag denne praksis. Hentydninger, sarkasme og hån er måder, hvorpå man kan sabotere andre folks selvværd, og dermed gøre det lettere at kontrollere dem.
  • Det skadelige sprog kan også være en genvej til andre, usunde dynamikker, som du skal identificere og sætte en stopper for. Sæt grænser, så snart du kan.

Afslutningsvis, selvom det er sandt, at hentydninger kan tolereres (og endda være værdsat) i bestemte situationer, så er de synonym med forvaklet kommunikation. Du skal altid huske, at sund kommunikation er mest ærligt.

  • McNulty, J. K. (2016) What Type of Communication during Conflict is Beneficial for Intimate Relationships? Journal of Experimental Psychology https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2016.03.002
  • McNulty, J. K. (2010). When positive processes hurt relationships. Current Directions in Psychological Science19(3), 167–171. https://doi.org/10.1177/0963721410370298
  • Baker, L. R., McNulty, J. K., & VanderDrift, L. E. (2017). Expectations for future relationship satisfaction: Unique sources and critical implications for commitment. Journal of Experimental Psychology: General146(5), 700–721. https://doi.org/10.1037/xge0000299
  • Long, N., Long, J., and Whitson, S. (2017). The Angry Smile: The New Psychological Study of Passive-Aggressive Behavior at Home, at School, in Marriage and Close Relationships, in the Workplace and Online. Hagerstown, MD: The LSCI Institute.