Grene af psykologi: Hvad er anvendt psykologi?
Man kan anskue psykologi som et stort træ med en uendelig masse grene, som alle vil forsøge at forstå den menneskelige adfærd. I dette kaos af grene og blade er der én, som stikker ud. Vi taler om anvendt psykologi. Anvendt psykologi forsøger at finde konkrete løsninger på problemerne, som vi oplever i vores hverdagsliv.
Du vil måske spørge, om det ikke er, hvad psykologi altid har gjort? Har denne videnskab ikke fokuseret på at hjælpe og finde svar på de mest almindelige og komplekse menneskelige behov fra begyndelsen? Nej, faktisk ikke.
“Intelligens består ikke kun af viden, men også af at kunne anvende denne viden i praksis.”
I begyndelsen var psykologi mere fokuseret på at indsamle information og forstå de psykologiske processer. Vi taler om basale processer som opmærksomhed, hukommelse, indlæring og sprog. Vi kalder dette spændende, enorme og konstant udvidende område for “basal psykologi.”
Det var ikke før hen mod slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, at psykologien tog et andet kæmpe skridt fremad. Dette var takket være den tysk-amerikanske psykolog ved navn Hugo Munsterberg. Munsterberg hjalp med at dirigere denne bredt definerede videnskab hen imod at finde praktiske løsninger.
Med al den viden, som basal psykologi havde indsamlet, begyndte området at udvide sig til at ændre livet og forbedre folks sundhed, læring og levevis. Som du kan se, er det nærmest umuligt at se disse to områder adskilt.
Basal psykologi og anvendt psykologi er to fundamentale grene på det samme træ. Dette spektakulære træ vil aldrig holde op med at vokse og finde nye veje til at forbedre vores liv.
Hugo Munsterberg: En af grundlæggerne af anvendt psykologi
Hugo Munsterberg plejede at læse Kant. Han havde også et godt forhold til William James, som inviterede ham til at arbejde sammen med ham i det psykologiske laboratorium ved Harvard University. Men tingene mellem dem gik ikke så godt.
Man siger, at William James havde en interesse i at forske i overnaturlige emner. Munsterberg, en discipel af Wilhelm Wundt og en stærk tilhænger af objektivitet og funktionalisme, kunne ikke forstå og acceptere denne side af James.
Munsterberg kategoriserede alting, som ikke var logisk og håndgribeligt som “psykologi af abracadabra.” Hans primære interesse på denne tid var at forbedre produktiviteten i handelen. Måske var det derfor, at han altid følte en vis anspændthed med sine akademiske kollegaer.
De forstod psykologi hårdnakket som opstillinger i laboratoriet. Deres perspektiv var begrænset til observation og eksperimenter, hvor slutproduktet var at offentligøre en artikel og måske udfordre en kollegas teori.
Årsagen til, at Munsterberg dannede grundlag for anvendt psykologi, var helt speciel. Han ville gerne forbedre arbejdernes forhold ien tid, hvor industrien og videnskabelig styring (eller Taylorisme) krævede nye evner. Systemet krævede bedre forberedte og dygtigere arbejdere til et mere komplekst arbejdsmiljø.
Så på trods af at Munsterberg døde, da han var knap 50, så var hans bidrag til dette område af psykologien markant. Det er værd at nævne, at han grundlagde industriel psykologi og flere forskellige test til at evaluere professionelle evner. Han dannede grundlag for juridisk psykologi ved at lave en skala for at teste et vidnes troværdighed.
De forskellige aspekter af anvendt psykologi
Vi sagde i begyndelsen, at der var en stor del af redskaberne og viden,som anvendt psykologi direkte benytter fra basal psykologi. Men i praksis udvikler dette område sin egen viden, data og metoder. Det gælder også for anvendt psykologi. Anvendt psykologi har en vis uafhængighed af sin tætte gren på træet, der hedder basal psykologi.
Anvendt psykologi har også et uendeligt antal arbejdsområder. Disse områder dækker over nogle af vores mest kendte omstændigheder i dagligdagen. Takket være anvendt psykologi kan vi finde løsninger, forbedre vores evner, forbedre processer og være innovative m.m. Lad os se på nogle eksempler.
“Teori er vældig godt, men hvordan anvender vi det i praksis? Hvis det ikke kan omsættes til praksis, har ingen teori værdi udover at tjene som hjernegymnastik.”
-Swami Vivekananda-
Grene i anvendt psykologi
- Sundhedspsykolgi. Det er forbundet med klinisk psykologi, men de er to forskellige discipliner. Sundhedspyskologi analyserer forholdet mellem adfærd og fysiske fejl. Oveni forsøger det at forhindre og behandle forskellige sygdomme.
- Klinisk psykologi. Fokuserer på at forebygge og behandle dysfunktionel adfærd. Målet er at forbedre livskvaliteten og den mentale tilstand.
- Sportspyskologi. Søger efter at forbedre ydeevnen hos atleter ved for eksempel at reducere angst og styrke teamwork.
- Organisatorisk psykologi. Denne og klinisk psykologi er to af de mest kendte grene af anvendt psykologi. I dette tilfælde er målet at forbedre arbejdsmiljø, løse problemer, træne, udvikle evner og udvikle organisationenes humane kapital.
- Læringspsykologi. Her forsøger anvendt psykologi og basal psykologi at forbedre indlæring og metoderne. Den sigter mod at forstå, hvordan elever lærer og giver dem ressourcer til deres hverdag.
- Miljøpsykologi. Forsøger at forstå, hvordan folk relaterer til deres omgivelser, og hvordan omgivelserne kan påvirke vores adfærd.
- Kriminalpsykologi. I dette tilfælde dækker arbejdsområdet ikke kun til at efterforske forbrydelser. De analyserer også vidneudsagns troværdighed, ser på slagsmål om forældremyndighed, giver beskyttelse til vidner m.m.
- Marketingspsykologi. Vi ved alle, at marketing er en vigtig del af vores forbrugsmønster. Denne interessante gren af psykologien kigger nærmere på, hvad der motiverer forbrugerne til at vælge et bestemt produkt, og hvilke processer i underbevidstheden der afgør vores ønsker og behov.
Vi kan konkludere, at hvert område er som en gren af anvendt psykologi. Der findes mange andre områder, som vi kunne nævne, som for eksempel, katastrofepsykologi, færdselspsykologi, aldringspsykologi osv. Dette er kun eksempler til at vise dig, hvor mange steder man kan anvende psykologi.
