3 former for venskab ifølge Aristoteles

· juli 27, 2018

Aristoteles lagde altid særlig vægt på begrebet venskab. Han omtaler det som en værdifuld ting at være i besiddelse af og som vejen til et godt liv. Han sagde også, at der findes tre forskellige former for venskab, som du kan rende ind i. Kun et af dem vil føre til et sandt venskab: et fantastisk, uselvisk og meningsfyldt bånd.

Som de fleste ved, var Aristoteles noget af en polyhistor. Hans viden, eller nok nærmere hans store nysgerrighed gjorde at han blev en ekspert indenfor forskellige områder såsom logik, videnskab og filosofi.

Det ser man virkelig, når man læser bogen Den nikomakhæiske etik. Det er den, hvor han snakker om mennesker som ekstrem sociale væsener. Han siger, at vi er som sociale dyr, og det er derfor venskaber er den mest tilfredsstillende måde at leve vores liv på sammen.

“Uden venner, var der ingen, der gad leve. Om de så ejede alt på jorden.”

-Aristoteles-

På grund af datidens begrænsninger, havde den græske vismand ikke muligheden for at lære om hjernens mysterier. Moderne videnskab har dog bevist at vi har brug for social interaktion for at kunne udvikle os, overleve og være sunde. Vi er helt bestemt sociale væsener. Men vores forhold bliver nødt til at hvile på solide fundamenter.

Statue af Aristoteles. 3 former for venskab

De tre former for venskab

Ofte betragter vi filosoffer som værende en respektabel, men langt ude kilde til visdom. De er datidens stemmer, som du bruger til at citere fra ved lejlighed for at lære folk noget. Men vi tænker ikke, at det har ret meget at gøre med nutidens liv.

Men intet kunne være mindre sandt. Med al den eksistentielle angst, som folk oplever, er dette det perfekte tidspunkt at genopdage oldtidens visdom.

Den nikomakhæiske etik er et strålende eksempel på en oldgammel selvhjælpsbog. Den handler om hvordan man bliver lykkelig og hvordan forhold passer ind i ens hverdagsliv. Aristoteles mente, at det var gennem venskab at man lærte at give og modtage.

Men det betyder ikke at han anså venskab som transaktionelt. Han sagde nemlig også: “Det er ikke nobelt at forvente at få en tjeneste retur, for kun en skamløs person har brug for velgørere og venskab er frem for alt frihed. Det er den mest dydige måde at være til på.

Og det er her Aristoteles’ forestilling om tre typer venskab kommer ind i billedet. Lad os tage et kig på dem.

Venskab baseret på egeninteresse

Det er velkendt, at nogle mennesker udnytter andre for deres egen vindings skyld. Nogle gør det ofte og andre kunne aldrig finde på det. Og så er der en lille gruppe af mennesker, der betragter venskab på den måde – at få noget ud af det.

Selvfølgelig forventer man altid at få noget ud af det: støtte, tillid, gode tider osv. Men der er folk, som vil rose og smigre dig i håbet om at opnå andre ting: social status, anerkendelse…

Hånd der kontrollerer en dukke. 3 former for venskab. kun et af dem er sandt

Venskab for fornøjelsens skyld

Dette er den type venskab, du nok er ganske bekendt med. Det er den type, som du ofte oplever i dine teenageår. Men senere, når du bliver mere kræsen, mere forsigtig og filtrerer dem korrekt, så vil du opdage, at disse venskaber er som et tveægget sværd.

Men hvad er forskellen på venskaber baseret på egeninteresse og venskaber for fornøjelsens skyld? I den første type forsøge nogen at drage fordel af jeres venskab (tjenester, adgang til andre mennesker, anerkendelse osv.) I den anden type venskab er alt hvad de vil “bare at have det sjovt.

De er mennesker som lever et tomt, nyttesløst, hedonistisk liv, hvor deres eneste formål med at være sammen med andre mennesker er at have det sjovt og afslappende. Hvis du har brug for hjælp til et reelt problem eller hvis tingene ikke går så godt, så vil dine falske venner forsvinde som dug for solen.

Det perfekte venskab

Den sidste af de former for venskab, som Aristoteles omtaler er det ideelle. Det er det mest solide – og mest sjældne – men det er stadig muligt. Det er et venskab der hæver sig over anvendelighed og fornøjelse. I stedet vil man i det perfekte venskab værdsætte den anden for hvem de er.

Der findes også generøsitet i dette venskab, da du ikke forsøger at få noget ud af det. Alt, hvad du ønsker, er at have det godt sammen, dele jeres liv og være en, som den anden kan støtte sig op af.

Det er baseret på godhed og Aristoteles sagde endda, at det næsten var som et romantisk forhold. Fordi i sidste ende, så forekommer perfekte venner, rigtige venner, ikke ofte i ens liv.

Der findes ikke mange af dem derude, men de er mennesker, som kan være inderlige med, uden du behøver bekymre dig om de vil vende dig ryggen. De er den slags mennesker, som du kan dele oplevelser, minder og løfter med. Den slags venskaber som hverken tid eller afstand kan få til at falde fra hinanden.

3 former for venskab, men kun et sandt venskab dør aldrig

Det er ganske sandsynligt at du lige nu har alle Aristoteles’ tre former for venskab. Folk, som vil have noget fra dig. Venner, som kun er sammen med dig, mens det er sjovt. Og så de fantastiske mennesker, som altid bare er der.

Lad os fejre de venner, du ikke ville bytte for noget. Dem der får dit livs rejse til at føles nemmere og mere interessant…