Familietegningtesten som evaluering af børn
Familietegningtesten er den mest velkendte følelsesmæssige evaluering af børn. Den giver en forståelse for, hvordan barnet eller den unge opfatter sine nærmeste relationer. Det er en simpel måde til at forstå kvaliteten af relationerne og kommunikationen, der foregår i dem, samt hvordan barnet konstruerer sin virkelighed på baggrund af de familiemæssige relationer.
Denne diagnostiske test har eksisteret i over seks årtier. Psykiateren Miles Porot skabte den i 1951 og den er i dag en af de mest anvendte redskaber til evaluering af personligheden hos børn i alderen 5-16 år. Selvom der er fagfolk, som tvivler på pålideligheden ved projektive teknikker såsom trætesten eller familietegningtesten, så er deres validitet undersøgt grundigt.
“En af de mest heldige ting, der kan ske i dit liv, er en lykkelig barndom.”
Det er vigtigt at fremhæve, at læger bruger denne test som supplement til mere standardiserede metoder. Interviews, tests og evalueringer som denne kan samlet set udgøre nok information til at stille en præcis diagnose. Faktisk, så bliver denne evalueringsform bedre år for år. Den er en simpel og hurtig måde til bedre at forstå barnets følelser, familieforhold og følelsesmæssige modenhed.
Hvad er målet med familietegningtesten?
Som du sikkert ved helt intuitivt, så er og bliver tegning en symbolsk handling, hvor barnet afslører meget om sig selv. Tegning og leg er to ideelle ressourcer, som psykologer kan benytte i diagnosen af børn. Det er derfor, at familietegningtesten er en brugbar ressource for børnepsykologer og terapeuter. Den kan hjælpe sundhedspersonalet med at opnå følgende mål:
- Forstå problemet, som barnet eller den unge har med sin familie.
- Forstærke de følelsesmæssige bånd.
- Se, hvordan barnet anskuer sin familie, og hvordan barnet har det med den.
- Identificere mulige konflikter med visse familiemedlemmer.
- Evaluere barnets eller den unges følelsesmæssige modenhed.
- Evaluere familiens kommunikationsformer.
- Finde ud af, hvad barnet eller den unge er bekymret for derhjemme.
Det er også vigtigt at nævne, at det vigtigste ved denne test er det følelsesmæssige aspekt. Evalueringen foregår ikke ved blot at bede barnet tegne hvad som helst. Derimod skal sundhedspersonalet skabe en behagelig og flydende dialog med barnet, mens det tegner. Barnet bør åbne op for sig selv streg for streg. Kort fortalt, så vil barnet gennem tegningen frigøre sine følelser og bekymringer.
Hvordan bruger terapeuter familietegningtesten?
Terapeuter og psykologer bruger familitegningtesten på følgende måde:
- Først giver de barnet et stykke papir og farveblyanter.
- Omgivelserne bør være behagelige. Barnet skal føle sig tryg.
- Derefter bedes barnet eller den unge tegne sin familie.
- De fortæller barnet, at deres tegning ikke vil få en karakterer. Tanken er, at barnet skal slappe af, mens det tegner. Hvis de nyder det, så er det endnu bedre.
- Senere, når stregerne begynder at tage form, kan terapeuten begynde at stille spørgsmål.
- En måde, hvorpå man kan få yderligere information under testen, er ved at stille følgende spørgsmål: Hvem er det? Hvad laver de? Hvordan har du det med ham/hende? Hvem er gladest? Hvem er mest ulykkelig?
Det er også vigtigt, at psykologen noterer, hvilken rækkefølge de forskellige elementer bliver tegnet i. Derudover bør de også notere, om barnet visker noget ud, streger noget over, tøver osv.
Hvordan vurderer sundhedspersonalet testen?
I begyndelsen havde familietegningtesten et psykoanalytisk fokus. Som konsekvens af dette, blev analyserne i årevis set gennem udfra en Ødipusvinkling eller ud fra Freuds psykoanalytiske udviklingstrin. I dag er fortolkningen mere standardiseret. Terapeuter bruger statistisk information såvel som de personlige situationer ved hvert enkelt barn og unge.
Her er nogle af retningslinjerne, når man evaluerer familietegningtesten:
- Størrelse og placering. Store tegninger udtrykker sikkerhed. I kontrast til dette, så vil små figurer presset hen i et hjørne give udtryk for frygt og usikkerhed.
- Lige og buede streger. Tegninger med vinkler og kurver udviser energi og modenhed. Tegninger med få former og/eller stereotypiske og grove figurer er derimod tegn på umodenhed og hæmninger.
- Rækkefølge og afstand. Et aspekt, som terapeuten bør evaluere på, er rækkefølgen, som barnet tegner figurerne i. Børn tegner oftest moderen eller den person, de er mest følelsesmæssigt tilknyttet til, først. En anden vigtig detalje, som skal medtages i evalueringen, er afstanden mellem de figurer, som barnet tegner.
- Udeladelsen af bestemte figurer. Et almindeligt mønster hos børn er, at nogle børn udelader at tegne sig selv ind i billedet af kernefamilien. Det er vigtigt at tage det med i evalueringen. På samme måde kan udeladelsen af en forælder eller søskende symbolisere afvisning.
Husk, at terapeuter diagnostiserer ikke alene ud fra familietegningtesten. Men når den bruges sammen med interviews og standardiserede tests, så kan den bibringe nok information til at kunne foretage en præcis og konkret evaluering.
Hvis vi skal samle op på det, så er dette værktøj – præcis som alle andre projektive tests – et vindue til barnets følelser og tegningen er blot metoden. Når de sidder foran et blankt stykke papir, føler børn, at de kan udtrykke frygt, bekymringer og andre underliggende problemer.
