Fire effektive metaforer i ACT

ACT er baseret på accept og engagement, og her kan metaforer være nyttige.

Hvis en klient har svært ved at forstå et begreb eller finde en løsning i terapien, så er metaforer en måde at hjælpe dem på. Man bruger metaforer i ACT (Accept and Commitment Therapy) som et værktøj til læring og behandling. I denne artikel kan du læse mere om denne fascinerende teknik.

I psykoterapi er det almindeligt at bruge metaforer til at hjælpe klienterne med at komme i kontakt med deres problemer og bedre forstå, hvad terapeuten prøver at sige. Simple historier kan på en eller anden måde fremme forståelsen og empatien. Helt konkret er metaforer i ACT et værdifuldt værktøj for behandlerne.

Acceptance and commitment therapy (ACT) er baseret på to fundamentale principper: Accept og aktivering. Målet er således ikke at undgå smerte og lidelse, men at acceptere det.

Det betyder ikke, at personen skal overgive sig helt til lidelse og smerte. Tværtimod betyder det, at man forpligter sig til sine mål og går efter dem. Også selvom man møder vanskeligheder på vejen. Derfor er aktivering og handling særligt værdifuldt.

På den måde er metaforer meget nyttige, fordi de kan fortælle en historie, som klienten kan identificere sig med. Det er selvfølgeligt afgørende at vide, hvilken metafor man skal bruge. Behandleren skal tilbyde en løsning, der er tilpasset klientens værdier.

Effektive metaforer i ACT

Metaforer i ACT, som drejer sig om accept og engagement, kan tilpasses til forskellige former for problemer. Det vigtige er, at klienten føler, at de er brugbare, og at de kan muliggøre de nødvendige, terapeutiske forandringer.

Metaforen skal være effektiv og ikke bare en historie, som ikke har noget at gøre med klienten. Derfor bør metaforen opfylde følgende kriterier:

• Metaforen skal være i overensstemmelse med klientens udvikling. Klienten skal kunne forstå metaforen. Den skal relatere sig direkte til personens oplevelse eller til ting, som er almindeligt kendt i deres sociale gruppe og alderstrin.
• Der skal være en klar sammenhæng mellem personens problem og historien.
• Metaforen bør være handlingsorienteret. Den skal på en eller anden måde anvise de skridt, klienten bør tage i det virkelige liv, for at ændre deres adfærd.
• Det er vigtigt, at metaforen tilbyder en løsning. På den måde bliver klienten i stand til at opdage adfærd, de ikke så før, og genfortolke eller løse deres problem.

Eksempler på metaforer i ACT

Haj-bassinet og løgndetektoren

“Forestil dig, at du sidder på kanten af et bassin fyldt med hajer. Du er samtidig forbundet til en ekstremt følsom løgndetektor.

Din opgave er fuldstændig at undgå at føle angst. Hvis du føler angst, så tipper dit sæde og du ryger direkte ned i haj-bassinet. Hvad tror du, der vil ske?

Som du kan forestille dig, vil du sandsynligvis opleve angst.”

Denne metafor er perfekt for folk, som lider af panikangst. Du begynder at føle dig lidt angst, men du vil undgå angst. Men du kan jo ikke holde det ud, og du tænker “Dette her er skrækkeligt, jeg må ikke føle angst!” og det gør dig endnu mere angst. Når du opdager, hvad der foregår, ligger du allerede nede i haj-bassinet.

Metaforen om den sultne tiger

“Du vågner op en morgen og finder en sød tigerunge foran din hoveddør. Du adopterer tigeren og har den i dit hus.

Din skønne tiger begynder at mjave, og du opdager, at den er sulten. Du giver den noget kødfars. Hver gang den mjaver, giver du den noget mere.

Som dagen går, vokser dit kæledyr, og kødfars er ikke længere nok. Nu må du fodre den hele ribbenstege og store stykker kød.

Dette samme sker med dine tanker. Jo mere du fodrer dem, jo større bliver de, ligesom med tigeren. Med andre ord, jo mere værdi du tillægger dine tanker, jo større bliver de. Hvis du fodrer dine tanker, ender de med at styre en stor del af dit liv.

Metaforen om den kinesiske fingerfælde kan også bruges i ACT

“Hvis du nogensinde har leget med en kinesisk fingerfælde, så ved du, at det er et flettet lille rør, med en bredde på størrelse med en finger. Når du stikker en finger i hver ende og trækker, strækkes stråene ud og den bliver smallere.

Jo kraftigere du trækker, jo strammere bliver røret, og det bliver umuligt at få fingrene ud. Men hvis du skubber dine to fingre sammen, så kan de nemt komme fri.

Tænk så på dit liv som en kinesisk fingerfælde. Jo mere du kæmper mod det, jo flere begrænsninger får du. Hvis du holder op med at kæmpe, beholder du friheden til at træffe dine egne valg.”

Metaforen om hullet og skovlen

“Forestil dig, at du falder ned i et ret dybt hul, og det eneste hjælpemiddel, du har til rådighed, er en skovl. Da du ikke aner, hvad du skal gøre, og er desperat, begynder du at skovle løs.

Lidt efter lidt kommer du dybere ned i hullet. Efterhånden som du fjerner jorden, bliver hullet dybere og sværere at komme op af. Ville det ikke have været klogere at bruge skovlen på en anden måde? Kunne du ikke have ventet og set, om nogen kom forbi, der kunne hjælpe dig op?”

Det er præcis det, der sker med erfaringsbaseret undvigelse. Den angst, du føler ved at komme ud af en svær situation, får dig til at begrave dig endnu dybere i den situation. Men accept kan hjælpe dig til at finde på nye alternativer. Måske kan det gøre ondt i begyndelsen, men på lang sigt er løsningen mere gavnlig.

Som du ser, kan metaforer i ACT være meget gavnlige for at forstå visse aspekter af dit liv. I det mindste kan de hjælpe dig til at reflektere og nogle gange få dig til at se situationen i et andet perspektiv. Det er alt for nemt at sidde fast der, hvor du er, hvis du ikke får input udefra.