Den treenige hjerne: Tre hjerner, en person
Den treenige hjerne er et koncept, neuroforskeren Paul MacLean udviklede for at kunne tale om de tre dele af hjernen hos mennesker. Disse dele udvikler sig på forskellige stadier af evolutionens cyklus. Det er derfor, man siger, at mennesket er skabt nedefra og op.
Det betyder, at den ældste og mest primitive del af hjernen udvikles i livmoderen. Den følelsesmæssige del af hjernen udvikles indenfor de første 6 år af livet. Senere udvikles frontallapperne, som det sidste.
Avanceret fysik og teknologi har gjort hjerneforskningen til et af de mest populære områder indenfor forskning. Hjerneforskningen har gjort det muligt for os at kunne forstå, hvordan den treenige hjerne fungerer (tre typer hjerner i én). Nu vil vi beskrive de særkender, der er i hver enkelt del af den treenige hjerne.
Reptilhjernen (krybdyrhjernen)
Reptilhjernen er også kendt som den ældste del af vores hjerne. Det er placeret i hjernestammen, lige over det sted, hvor rygsøjlen forbindes med kraniet. Dette er den mest primitive del af os mennesker.
Den begynder med at udvikle sig i livmoderen, så den har indflydelse på alt, hvad de nyfødte babyer foretager sig (åndedræt, spise, sove, vågne, græde, tisse og komme af med afføringen).
Hjernestammen kontrollerer sammen med hypothalamus kroppens energiniveauer. Det kaldes “homøostase.” Dette udtryk refererer til vedligeholdelsen af en indre balance. De funktioner, som reptilhjernen styrer, er fundamentale. Men vi overser ofte deres vigtighed, når vi tænker på de mest avancerede funktioner i vores hjerne såsom abstrakt tænkning.
Mange psykologiske problemer har forbindelse med problemer i de basale funktioner, som reptilhjernen styrer. Når der for eksempel skal behandles for et traume, skal specialisten tage højde for, om hele kroppen lider af en ubalance.
Den følsomme hjerne
Den følsomme hjerne eller det limbiske system er placeret lige over reptilhjernen i centrum af centralnervesystemet. Det begynder med sin udvikling i det øjeblik, babyen bliver født. Den følsomme hjerne eller det limbiske system dannes på baggrund af barnets oplevelser, genetiske sammensætning og temperament.
Nogle forskere anser også den følsomme hjerne som en blanding af reptilhjernen og det limbiske system. Det er centeret for vores følelser og overvåger vores farer.
Således aktiverer intense følelser vores limbiske system, især mandelkernen. Mandelkernen er det, som giver os en melding om mulige farer (da det er stedet for frygt) og sætter de forskellige responser i bevægelse:
- Den trigger stresshormoner.
- Den frigør også nerveimpulser.
- Øger hjerterytmen.
- Øger iltoptagelsen.
- Forbereder kroppen på enten at kæmpe eller flygte.
Gennem sine forsøg med dyr demonstrerede Gray, at jo lavere serotoninniveauet er, jo større er hyperaktiviteten for de stressfyldte stimuli (og modsat). Hos hanaber har man for eksempel observeret, hvordan rangordenen i hierarkiet har indflydelse på deres serotoninniveau.
Visse folk, som har oplevet traumatiske ting, registrerer en fare. Men deres bevidsthed sørger for, at de kan fortsætte, som om intet er galt. Selvom hjernen kan lære at ignorere beskeder fra følelserne i hjernen, kan kroppens faresignaler ikke. Det betyder, at den følsomme hjerne vil fortsætte med at fungere uanset hvad.
Ydermere er begge dele af den treenige hjerne (den reptile og den følsomme) ansvarlige for at lagre oplevelser og også styre vores fysiologi og identifikation (behag, sikkerhed, trussel, sult, udmattelse, ønsker, nydelse, smerte).
Den rationelle hjerne er en del af den treenige hjerne
Dette er den yngste del at den treenige hjerne. Det er også kendt som neocortex, og det er noget, som adskiller os fra de fleste andre dyr. Det er der, hvor frontallappen er placeret, der er ansvarlig for at planlægge, forvente, opfatte tid og sammenhænge, forhindre upassende handlinger, empati og forståelse osv.
Ved mange lejligheder kan den rationelle hjerne ikke frigøre den følsomme hjerne kun gennem viden og forståelse af, hvad der sker med den (i tilfælde af traume for eksempel). For mange mennesker er det lettere at fortælle, hvad der er sket, end at finde ud af, føle og sætte ord på sine indre tanker.
Frontallappen er en del af den rationelle hjerne. Den sørger for balance i personens impulser og også den passende adfærd i specifikke situationer. En korrekt fungerende frontallap er afgørende for at kunne udføre de følgende funktioner:
- Opretholde et sundt forhold til andre mennesker.
- Undgå at gøre ting, som vil blamere os eller såre andre mennesker.
- Regulere vores impulser: Sult, seksualdrift og vrede.
Den rationelle hjerne optager kun 30 % af pladsen i kraniet og dybest set styrer den vores ydre verden. At forstå handlinger, opnå mål, styre tiden og sekventielle handlinger er nogle af dens vigtigste funktioner. Desuden er den cellemæssige og biokemiske sammensætning af neocortex i den rationelle hjerne mere kompleks end den følsomme hjerne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Van der Kolk, B. A. (1994). The body keeps the score: Memory and the evolving psychobiology of posttraumatic stress. Harvard review of psychiatry, 1(5), 253-265.
- Jerison,H.J. (1990) Fossil brains and the evolution of neocortex. In: The Neocortex. Ontogeny and Phylogeny. Ed. by B.L.Finlay, G.Innocenti and H.Scheich. Plenum Press, New York and London. Pp. 5-19.
