Den bedste hævn er ingen hævn: Kom videre og vær lykkelig
Den bedste hævn er ingen hævn. Den bedste hævn er at grine af hadet. At undertrykke din vrede og vise, at du kan være lykkelig. Der findes ingen bedre strategi end den, hvor du forholder dig i ro og klogeligt bevæger dig videre med et målrettet blik og et fredfyldt hjerte velvidende, at du ikke behøver bære rundt på den byrde.
Konfutse sagde disse vise ord: “Før du begiver dig ud på et hævntogt, så grav først to grave. En til din modstander og en til dig selv.” Uheldigvis virker hævn stadig som en attraktiv løsning for mange.
“At fejle er menneskeligt, at tilgive er guddommeligt.”
-Alexander Pope-
Der er en grund til at vi brugte ordet attraktiv. Det er normal menneskelig adfærd, det ved vi. Faktisk ved forfattere og filmskabere udmærket godt hvordan hævn fascinerer os. Vi får at vide, at hævn er som medicin. Det hjælper i små doser, men tager vi for meget af den, vil den slå os ihjel.
Edmond Dantès Greven af Monte Cristo er et strålende litterært eksempel på dette. Han lærte os, at hævn er en ret, der skal serveres kold, beregnende og uden hast. Agatha Christie har imidlertid ført os ind i et komplekst og ligeledes voldeligt plot i sin bog “En af os er morderen”, hvor hun lærte os, at ondskab skal hævnes på passende vis.
Hævn tiltrækker os og nogle gange retfærdiggør vi det endda. Men hvad er de psykologiske processer bag dette?
Hævn, en meget menneskeligt lyst
De fleste af os har på et tidspunkt i vores liv følt os så forurettet, såret og fornærmet, at hævnens bitre men næsten altid fristende skygge er blevet kastet over vores sind. Vores moralske kompas ender med at afvige med et par grader, og vi forestiller os hvordan vi kan få modparten til at smage sin egen medicin.
Noget, som vi skal gøre klart fra start af, og som psykologen Gordon E. Finley – en glimrende ekspert i kriminel adfærd – minder os om, er at at hævn ikke har meget med moral at gøre. Hævn er en impuls; en renselse af vrede og had. For eksempel viser en undersøgelse foretaget af professor Ernst Fehr ved Zurichs universitet, at mere end 40% af alle beslutninger i forretningsverden har “hævn” mod en konkurrent som eneste mål.
Det samme sker ved kriminelle handlinger. Mere end halvdelen af dem bliver begået på grund af en akkumuleret bitterhed mod nogen og et udtrykt ønske om at at hævne sig. Det giver os anledning til at gå ud fra, at en god hævn eksisterer ikke.
Udover resultatet, så sker der noget mere foruroligende, noget mere afslørende: Vi foreviger de moralske mangler hos den person, der oprindeligt sårede os.
Den bedste hævn er ingen hævn
Det vil være nemt at sige, at den bedste hævn er ingen hævn, da det er hvad vores moral og sunde fornuft tilskriver. Fordi det er hvad religiøse, spirituelle og filosofiske ledere fortæller os. Men lad os anskue det fra et rent psykologisk perspektiv.
Har du f.eks. nogensinde undret dig over, hvordan profilen på en hævngerrig person ser ud? Det kigger vi på herunder.
En hævngerrig persons profil
- Ringe emotionel håndtering.
- Ringe selvbevidsthed.
- Tro på at hvad de ved er den absolutte og universelle sandhed. De er lov og retfærdighed – et eksempel der bør følges.
- De ser alting som sort/hvidt. Enten er du med mig, eller også er du imod mig. Enten er ting gjort rigtigt, ellers er det forkert.
- Lidt empati
- Tilgiver og glemmer ikke. De lever lænket til fortidens vrede.
Som vi kan se ud fra denne psykologiske og emotionelle beskrivelse, så har hævn og ønsket om hævn ingen gode sider.
Vi bliver måske tiltrukket af Edmond Dantès version af hævn. Men bag den finder man ikke andet end lidelse og ensomhed. Vi holder os til vores konklusion: den bedste hævn er ingen hævn. Faktisk vil det at komme videre og vise folk, at man er lykkelig være den bedste hævn overhovedet.
