Dekonstruktion i narrativ terapi

Dekonstruktion i narrativ terapi er et interessant værktøj, som giver os mulighed for bedre at håndtere vores problemer og udfordringer.
Dekonstruktion i narrativ terapi
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 13 juni, 2023

Kender du til fordelene ved dekonstruktion i narrativ terapi? En ting, der altid har defineret os som mennesker, er at fortælle historier. Vores forfædre gjorde det, når de samledes rundt om et bål og fortalte myter, legender og historier om deres egne forgængere. Denne mundtlige arv plejede deres bånd og forenede dem som et socialt fællesskab.

Men vi fortæller også historier til os selv. Vi gør det for at give mening til vores oplevelser og for at finde ud af, hvor vi passer ind i verden. Hver af disse interne fortællinger skaber bestemte betydninger om vores virkelighed. Men det er her, der nogle gange opstår problemer, forvrængninger og endda ulykkelighed.

Faktisk kan nogle af de interne dialoger, vi har med os selv, være domineret af vægten af fordomme og påvirkningen fra frygt. Næsten uden at være klar over det kan vi skabe den slags livshistorier, hvor vi holder op med at være heltene i hovedrollerne og bliver triste birolleindehavere. Den slags mennesker, der lader sig rive med, ikke reagerer og føler, at de ikke har kontrol over noget som helst.

En måde at håndtere denne type mentale tilgange på er gennem narrativ terapi. Denne terapeutiske model integrerer en strategi af stor værdi, som er værd at udforske. Den kaldes dekonstruktion.

Ifølge narrativ terapi er det ikke individet, der er problemet. Problemet er problemet, individet er individet.

En person går rundt med en lampe i en større person
Dekonstruktion giver os mulighed for individuelt at analysere vores tanker og omdanne dem til mere positive tilgange.

Narrativ terapi

Narrativ terapi gør det lettere for os at blive hovedpersoner i vores eget liv. Den hjælper os med at opdage muligheder for vækst og giver os en sundere mening med vores tilværelse. Denne form for psykologisk ressource blev udviklet af de newzealandske terapeuter Michael White og David Epston i 1980’erne. Den anvendes i dag inden for forskellige psykosociale områder.

Dens vigtigste kendetegn er, at den understreger, at der ikke er noget, der er ødelagt eller defekt i mennesket. Som sådan er individet ikke problemet. Problemet skal adskilles fra personen, så det kan analyseres, nedbrydes og løses. Det er en terapeutisk model, der giver styrke, og som kan få os til at se, at selv om vi er fanget i vores egne smertefulde historier, kan vi skrive nye, mere positive og håbefulde historier.

En undersøgelse foretaget af lægerne Daniel D. Hutto og S. Gallagher understreger, at denne terapeutiske praksis har et betydeligt potentiale inden for selvforvaltning af velvære. Selvom det er en relativt ny terapi, er dens teknikker en kilde til inspiration inden for områder, der rækker ud over psykologien. For eksempel socialt arbejde eller medicin.

Lad os tage et kig på de søjler, der understøtter narrativ terapi.

Samtaler til at omskrive livet

Michael White og David Epston skrev bogen Narrative Means to Therapeutic Purposes i 1990, som blev en bestseller. I dette værk hævdede de, at det første skridt for klienten må være at fortælle sin livshistorie og blive en ekstern observatør af den.

Fra denne distancerede position analyserer klienten med hjælp fra terapeuten de problemer, der forstærker klientens følelser af ubehag. Ved at placere sig uden for sig selv kan han/hun få øje på invaliderende skemaer, fordomme og irrationelle overbevisninger, som forvrænger mange af hans/hendes indre fortællinger. Denne proces frigør klienten fra al skyldfølelse og giver ham/hende redskaber til at blive eksperter.

Modellen er baseret på terapeutisk samtale. Den hjælper gradvist med at forme sundere narrativer og scripts. Som følge heraf opnår klienten en større følelse af kontrol over sit liv. Det indebærer, at han/hun bliver “reautoriseret”, så han/hun bliver den eneste aktør i sin nutid og fremtid.

Narrativ terapi forbinder os med vores værdier og formål, så vi kan omskrive vores liv og lede os mod håb.

Kvinde i terapi anvender dekonstruktion i narrativ terapi
Narrativ terapi lærer os, at den måde, hvorpå vi fortolker det, der sker med os, giver mening til vores liv. Når vi gør det på en sund måde, fremmer det vores mentale velbefindende.

Dekonstruktion i narrativ terapi håndterer problemer og udfordringer

Dekonstruktion er en af de mest bemærkelsesværdige teknikker i narrativ terapi. Terapeuter bruger den, når de opdager, at en klient oplever et vitalt problem, der er afgørende for hans/hendes følelse af velvære.

Faktisk er det almindeligt, at folk indtager ekstremt invaliderende roller på grund af integrationen af en række irrationelle idéer. De forværrer, komplicerer og gør alle udfordringer og vanskeligheder mere besværlige.

Dekonstruktion af problemer gør det lettere at bryde dem ned eller dele dem op i mindre stykker. Når de er brudt ned i mere elementære segmenter, er det lettere at se, hvad der forstærker dem, hvor de kommer fra, og hvor man skal starte for at tackle dem. Hvis du er interesseret i at bruge denne ressource i praksis, skal du følge disse trin:

1. Fortæl din historie og beskriv problemet i dekonstruktion i narrativ terapi

Det første skridt er at beskrive i detaljer det problem, der giver dig angst, stress og ubehag. Gør det ærligt. Giv udtryk for dine følelser og tanker, der ledsager de udfordrende oplevelser, som du ikke er i stand til at håndtere.

2. Bryd den op i mindre dele

Dekonstruktion gør dig til analytiker af dine egne historier. Du bliver en detektiv, der forsøger at dechifrere de dele, der udgør hver historie og vidnesbyrd. Følg disse retningslinjer for at dele dit vigtige problem op i mindre dele:

  • Hvad udløste situationen?
  • Hvilken rolle spillede du i oplevelsen? Var du ansvarlig for det, eller var du et offer?
  • Hvordan havde du det, og hvordan har du det nu?
  • Hvad tænker du om oplevelsen?
  • Hvilke ressourcer tror du, at du har til at håndtere situationen?
  • Hvordan vil din frygt for situationen påvirke dig, når du skal løse problemet?

3. Dekonstruktion med alternative tanker

For at helbrede en invaliderende mental fortælling behøver du ikke at slette den, du skal blot omskrive den på en lysere og mere håbefuld måde. Men ingen kan fortælle dig, hvordan du gør det. Det er dig, der skal anvende dekonstruktion til at omformulere sundere mentale fortællinger.

Disse spørgsmål kan hjælpe dig:

  • Kan du se situationen fra et andet perspektiv?
  • Hvad ville der ske, hvis du holdt op med at bebrejde dig selv for oplevelsen?
  • Hvilke selvmodsigelser kan du finde i din historie?
  • Hvordan vil du gribe denne udfordring an, nu hvor du forstår dens bestanddele?

Afslutningsvis skal det nævnes, at vi alle har været igennem komplekse oplevelser. Men hvis du stadig prøver at overvinde den slags problemer, og de bliver ved med at være et problem, kan dekonstruktion hjælpe dig. Det handler ganske enkelt om at adskille de forskellige dele af et problem for at afgrænse dets tvetydigheder og omformulere det på en anden måde. Hvorfor ikke give det et forsøg?

Det kan interessere dig ...
Kognitiv narrativ psykoterapi
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Kognitiv narrativ psykoterapi

Kognitiv narrativ psykoterapi har til formål at gøre klienterne i stand til at tale om sig selv. Det er kunsten at fortælle om livet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Beaudoin M, Moersch M, Evare BS. The effectiveness of narrative therapy with children’s social and emotional skill development: An empirical study of 813 problem-solving stories. Journal of Systemic Therapies. 2016;(35)3: 42-59. doi:10.1521/jsyt.2016.35.3.42
  • Ghavibazou E, Hosseinian S, Abdollahi A. Effectiveness of narrative therapy on communication patterns for women experiencing low marital satisfaction. Australian & New Zealand Journal of Family Therapy. 2020;41(2):195-207.doi:10.1002/anzf.1405
  • Etchison, Mary & Kleist, David. (2000). Review of Narrative Therapy: Research and Utility. The Family Journal. 8. 61-66. 10.1177/1066480700081009.
  • Wallis J, Burns J, Capdevila R. What is narrative therapy and what is it not?: The usefulness of Q methodology to explore accounts of White and Epston’s (1990) approach to narrative therapy. Clin Psychol Psychother. 2011;18(6):486-97. doi:10.1002/cpp.723

Indholdet på Udforsk Sindet er udelukkende til information og læring. Det erstatter ikke diagnosen, rådgivningen eller behandlingen fra en fagperson. I tilfælde af tvivl er det bedst at tale med en betroet specialist.