Underkastelsesskema og skematerapi

Skematerapi fokuserer på det tidlige dysfunktionelle skema. Det er et skema, der er udviklet tidligt i livet.

I skematerapi nærmer terapeuterne sig løsningen af en klients problemer ved at lære, under hvilke omstændigheder de opstår (både eksterne og interne), samt eventuelle tilknyttede tanker, holdninger, følelser og adfærd.

Cambridge Dictionary definerer underkastelse som “at behandle sig selv, sine ønsker eller sine overbevisninger som værende mindre vigtige end andre mennesker eller deres ønsker eller overbevisninger”. Underkastelsesskemaet består i ubevidst at hæmme sine egne ønsker, præferencer og behov for at tilfredsstille andre menneskers.

Skematerapi

Skematerapi er en integrativ terapi. Den kombinerer elementer fra forskellige terapeutiske områder som f.eks. kognitiv terapi, adfærdsterapi, psykodynamisk terapi og objektrelationer. Den indeholder også nogle strejf af de humanistiske og eksistentialistiske modeller.

Denne type terapi stammer fra Becks kognitive terapi. Den er baseret på en række antagelser, der adskiller den fra de klassiske kognitive adfærdsterapier. De er som følger:

• Det er ikke alle mennesker, der har let adgang til deres følelser, tanker og billeder.
• Det er ikke altid muligt at identificere klare problemområder, der kræver behandling.
• Klienten er ikke altid motiveret for opgaven og har svært ved at lære strategier til selvkontrol.
• Nogle gange er der vanskeligheder med at udvikle et samarbejdsforhold mellem klient og terapeut. Båndet mellem terapeut og klient er imidlertid afgørende for, at terapien kan lykkes.
• Ikke alle adfærdsmønstre og tankemønstre kan ændres ved logisk diskurs, eksperimenter og sokratisk debat.

Skematerapi fokuserer på det tidlige  dysfunktionelle skema. Det er et skema, der er udviklet tidligt i livet. Derfor har terapeuten brug for at kende til klientens oprindelse og barndom, og hvordan disse påvirker deres problemer.

Af denne grund bruger skematerapi et større antal følelsesmæssige teknikker. Sammenhængen mellem barndommens oprindelse og de nuværende livsmønstre giver en historisk forklaring på klientens problemer.

Dysfunktionelle skemaer

Dysfunktionelle skemaer er brede, gennemgribende og for det meste automatiske mønstre af erindringer, følelser, tanker og kropslige fornemmelser. De er dine mest dybe rodfæstede måder at forholde dig til dig selv og andre på. De udvikles i barndommen og ungdommen og fortsætter med at blive udviklet gennem hele livet.

Som menneske har du en række behov, der skal dækkes. I skematerapi kaldes disse behov for centrale følelsesmæssige behov, og man mener, at ethvert psykologisk sundt menneske er i stand til at tilfredsstille dem på en tilpasningsdygtig måde. Disse er:

• Evnen til at etablere sikker hengivenhed med andre. F.eks. følelser af tryghed, stabilitet og accept.
• Behovet for at være selvstændig og for at føle sig kompetent.
• At have en følelse af identitet.
• At være og føle sig fri. At være i stand til at udtrykke behov og følelser, fordi de er gyldige.
• Behovet for at være spontan og lege.
• Behovet for at sætte realistiske grænser og have adaptive selvkontrolstrategier.

Tidlige livserfaringer

Tidlige livserfaringer er de situationer i barndommen og ungdomsårene, hvor nogle af disse emotionelle kernebehov har været utilfredsstillet i lang tid. De første skemaer, der udvikles i hjemmets trygge rammer, er normalt de stærkeste. Der er beskrevet fire typer af tidlige erfaringer:

• Skadelig frustration over behov: Hvis et barn kun får lidt af det, der er godt for det i en tidlig alder, kan det udvikle mønstre som følelsesmæssigt afsavn (det føler sig ikke passet på eller beskyttet) eller at være blevet forladt (det tror, det har nogen ved sin side, men i virkeligheden er det alene). Disse typer af skemaer kan udvikles hos børn i miljøer, der mangler forståelse, kærlighed eller stabilitet.
• Traumatisering eller offergørelse. Når et barn er blevet såret eller har været offer, kan det udvikle skemaer som sårbarhed over for skader (en overdreven frygt for, at der vil ske katastrofer for dem, og at de ikke vil være i stand til at forhindre dem).
• Oplevelser af overskud. Når et barn får for meget af noget godt, kan der opstå skemaer som afhængighed og inkompetence. Som følge heraf tror de, at de ikke er i stand til at udføre deres ansvar kompetent.
• Identifikation med betydningsfulde personer. Børn er som svampe. De udvælger deres forældres tanker, følelser, erfaringer og adfærd og gør dem til deres egne. Men hvis dette sker i overdreven grad, udvikler de umodne tilknytningsmønstre. De finder sig selv overdrevent involveret og sammensmeltet med deres betydningsfulde tilknytningspersoner (ofte forældre) på bekostning af deres egen identitet.

Dysfunktionelle skemaer er modstandsdygtige over for forandringer. De er i realiteten selvforstærkende. Faktisk ændrer de sig ikke og opretholdes over tid. Desuden er de maladaptive og har ofte selvdestruktive konsekvenser og forstyrrer i væsentlig grad tilfredsstillelsen af de centrale følelsesmæssige behov, der er forklaret ovenstående.

Underkastelsesskemaet kan behandles med skematerapi

Dette er et skema med en “orientering mod andre”. Med andre ord fokuserer det på andres ønsker, følelser og reaktioner på bekostning af dine egne behov for at opnå kærlighed og anerkendelse, for at føle, at du er en del af en gruppe, og også for at undgå mulige repressalier fra andre.

Som regel indebærer underkastelsesskemaet, at du undertrykker noget, der er godt for dig, og at du derfor er lidt opmærksom på dine grundlæggende behov. Det består i at give overdrevent meget til andre eller give overdreven kontrol over det, der sker med dig, for at undgå andres vrede eller gengældelse eller for at undgå at føle sig forladt. Der er to typiske former for underkastelse:

• Undertrykkelse af behov. Undertrykkelse af præferencer, beslutninger og ønsker.
• Undertrykkelse af følelser. Især vrede.

Følelsen af at være ugyldiggjort

Underkastelsesskemaet fører normalt til den opfattelse, at dine egne ønsker, idéer eller følelser hverken er gyldige eller vigtige for andre. Ofte fører det til, at du føler følelsen af vrede, som manifesterer sig som maladaptive symptomer. For eksempel passiv-aggressiv adfærd, humørsvingende udbrud, psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning af hengivenhed, opfattelsen af at “spille en rolle” eller stofmisbrug.

Den terapeutiske proces fokuserer på skemaændringer. Hvis skemaer er sandheder om dig selv – selvopretholdende, stabile, automatiske og ubevidste – så søger du gennem skematerapi en mere tilpasningsdygtig måde at fungere på.

For at ændre et skema skal du først identificere de skemaer, der skaber problemer for dig, og arbejde virkelig hårdt og kontinuerligt på at ændre dem. De forsvinder aldrig helt, men når de først er ændret, er de mindre stærke og mindre vigtige. Frem for alt har du flere strategier til rådighed til at reagere effektivt på dem, hvis de bliver aktiveret igen.