Daniel Golemans teori om social intelligens
Nogle mennesker med høj social intelligens har tilsyneladende en evne til at være vellidt. De efterlader et positivt indtryk, uanset hvor de kommer. På den anden side er nogle mennesker som kaktusser. De er ekstremt stikkende. Faktisk er selv deres blotte tilstedeværelse truende.
Men hvorfor er vi som mennesker så forskellige på det relationelle område? Hvorfor er vi nogle gange så dygtige og andre gange så uduelige på dette område?
Faktisk afhænger evnen til at skabe sunde og effektive relationer af uddannelsesmæssige, sociale og endda personlige faktorer. Det er kendt som social intelligens. Det er unægteligt en vigtig kompetence, der formidler på alle livets områder.
Når alt kommer til alt, vil det at vide, hvordan man interagerer med dem, man har foran sig, gøre det lettere at have tilfredsstillende relationer, uanset om det er inden for arbejde, kærlighed eller venskab.
Psykologi har længe interesseret sig for dette emne. Psykologen Edward Thorndike var den første person, der i 1920 prægede begrebet social intelligens. Senere nævnte Howard Gardner det i sin kontroversielle teori om flere intelligenser. I 2006 foreslog Daniel Goleman så et nyt og interessant perspektiv, nemlig social intelligens.
Lad os se, hvad den består af.
“Men når vi fokuserer på andre, udvider vores verden sig. Vores egne problemer driver til periferien af sindet og virker derfor mindre, og vi øger vores kapacitet til at skabe forbindelse – eller medfølende handling.”
Social intelligens
Der er ingen konsensus, når det gælder definitionen af social intelligens. Vi kan dog forstå det som evnen til at navigere i det komplekse hav af menneskelige relationer med effektivitet, velvære og tilfredshed. Disse omfatter familie-, følelsesmæssige og arbejdsrelaterede områder. Faktisk ethvert scenarie, hvor man skal interagere med andre mennesker.
Det skal bemærkes, at dette begreb ikke bør ses som en isoleret variabel af selve den generelle intelligens. Det er blot endnu en variabel. Det er faktisk den evne, der gør det lettere for dig at tilpasse dig til ethvert miljø, og som direkte formidler din tilfredshed og dit velbefindende. Det er også et begreb, der på grund af sin betydning har tiltrukket sig stor interesse fra det videnskabelige samfund.
Universiteterne i Texas (USA) og Tromsø (Norge) har gennemført en undersøgelse, hvor de præsenterede en interessant skala til måling af social intelligens. Med denne ressource kan vi vurdere en person for at forstå, hvordan vedkommende er, når det gælder om at forstå sociale situationer.
Desuden kan vi se, om de har tilstrækkelige færdigheder til at håndtere sådanne situationer og udviser tilstrækkelig social bevidsthed.
Personer som f.eks. psykologen Martin Seligman fremhæver denne dimension. Det er en kognitiv styrke, en psykologisk paraply, der styrker os som fællesskab og bidrager til vores egen lykke.
“Evnen til at lytte virker som et naturtalent. Men ligesom med de andre ingredienser, der udgør social intelligens, kan alle øve og forbedre deres evne til at lytte ved blot at være mere opmærksomme.”
-Daniel Goleman-
Teorien om social intelligens
Daniel Goleman har udgivet bogen, Social intelligens: Den nye videnskab om menneskelige relationer i 2006. I dette værk lagde han grundlaget for at forstå begrebet på en mere solid og praktisk måde. Hans teori om social intelligens udgør nemlig et yderst nyttigt redskab til at nedbryde dets komponenter på en måde, der fremmer træning.
Denne bog minder os om, at vi alle er programmeret til at skabe kontakt med andre ud fra et neurobiologisk synspunkt. Men nogle gange bliver vi af uddannelsesmæssige, opdragelsesmæssige, personligheds- eller miljømæssige årsager ikke færdige med at udvikle dette område så meget, som vi burde. Derfor er det opmuntrende at vide, at vi altid er i stand til at tage skridtet til at forbedre det lidt mere.
Her er de komponenter, der udgør social intelligens.
Social samvittighed
Social samvittighed skitserer en kraftfuld kapacitet, når det gælder om at forbinde sig med andre menneskers virkelighed. Din hjerne er designet til at føle empati med mennesker uanset deres kultur, oprindelse, omstændigheder eller særlige kontekst. Ved at aflæse de sociale indikatorer omkring dig kan du bedre navigere på livets rejse.
Denne variabel er konfigureret takket være en række elementer, der opbygger den og gør den mulig:
- Social kognition. Evnen til at forstå, hvordan alle sociale oplevelser fungerer.
- Primær empati. Evnen til at opleve andres følelser og emotioner via nonverbal kommunikation.
- Empatisk præcision. Ikke blot at føle, hvad andre oplever, men også at forstå og tyde deres intentioner.
- Afstemning. Evnen til at være modtagelig og fuldt ud i harmoni med hinanden.
Social lethed
Er det let for dig at navigere i sociale situationer? Er du god til at kommunikere med dine kolleger og endda med fremmede? Er du god til at indgå aftaler med andre? Håndterer du uenigheder med din partner godt?
Social lethed repræsenterer den smidighed og effektivitet, hvormed du håndterer dine relationer med andre mennesker. Den er defineret ved følgende karakteristika:
- Indflydelse. At være i stand til at have en positiv indflydelse.
- Synkronitet. At være dygtig til at interagere med den person, der er foran dig, via nonverbal kommunikation.
- Bekymring. At bekymre sig om andres behov, følelser og tanker.
- Selvpræsentation. At vide, hvordan man rækker ud til andre, præsenterer og viser sig selv på en varm og velkendt måde.
Den sociale intelligens skal etableres i barndommen og ungdommen.
Konklusion
I Daniel Golemans teori om social intelligens er hjørnestenen empati. Uden denne psykobiologiske lim er menneskelige forbindelser nemlig ikke mulige, ikke harmoniske og kan føre til stærkt dysfunktionel og egoistisk adfærd. Heldigvis har mange af os dette værdifulde værktøj, som hjælper os med at opføre os hensigtsmæssigt i samtaler og fælles situationer.
Når alt kommer til alt, er vi en social gruppe, som er tvunget til at leve sammen på den samme planet og står over for de samme situationer og udfordringer. Hvis vi var mere kompetente i de komponenter, som er beskrevet her, er det meget muligt, at vi ville løse alle vores problemer mere effektivt. Derfor bør du ikke tøve med at forbedre dette afgørende område af dit velbefindende lidt mere.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Goleman, Daniel (2011) Inteligencia social: la nueva ciencia de las relaciones humanas. Kairós
- Lieberman, M. D. (2013). Social: Why our brains are wired to connect. Oxford University Press.
- Silvera, D., Martinussen, M., & Dahl, T. I. (2001). The Tromsø Social Intelligence Scale, a self‐report measure of social intelligence. Scandinavian Journal of Psychology, 42(4), 313–319.
- Thorndike, E. L. (1920). Intelligence and its uses. Harper’s Magazine, 140, 227–235.
