Fordelene ved at være empatisk
Tror du, at du er empatisk? Har du nogensinde undret dig over, hvad fordelene ved det er? I denne artikel vil vi skrive om ni af fordelene ved at være empatisk, som eksperter foreslår. Alligevel er det store spørgsmål, om du tror, vi er empatiske for selv at få det bedre eller for at få andre til at få det bedre?
De fordele, som vi fortæller om her, hænger sammen med kvaliteten af interpersonelle relationer, selvværd og evnen til at hjælpe og forstå andre. Måske vil det opfordre dig til at øve dig og blive mere empatisk!
“Menneskets største gave er, at vi har magten til at være empatiske, vi kan alle mærke følelsen af en mystisk forbindelse til andre.”
-Meryl Streep-
Hvad er empati?
Ordet empati stammer fra det græske empátheia, som betyder “lidenskab”. Psykologien tog dette ord fra græsk til sig i begyndelsen af det 20. århundrede og udvidede den oprindelige betydning. I dag kender vi empati som en af de vigtigste bestanddele af følelsesmæssig intelligens .
Empati er din evne til at forstå en anden persons følelsesliv: Deres tanker, følelser osv. Det har altid været forstået som evnen til at sætte dig selv i andres sted. Det betyder, at du bedre er i stand til at forstå en anden person og føle deres følelser.
Ni fordele ved at være empatisk
Empati hænger også sammen med at lytte aktivt, udvise følelsesmæssig støtte og forståelse. Indenfor psykologien anses det for at være en af de grundlæggende færdigheder, som psykologer skal besidde. De er nødt til at være i stand til at forstå og dermed hjælpe deres klienter. Men hvilke andre fordele er der ved at være empatisk?
Det hjælper dig med at arbejde på dine evner til at acceptere
Fernando Catalan, psykolog og præsident for the Deontological Commission of Psychology of the Valencian Community, hævder, at den første fordel ved at være empatisk er, at den lader dig arbejde med dine evner til at acceptere. Med andre ord hjælper den dig til bedre at forstå og acceptere mennesker, hvilket gør det lettere at opbygge relationer.
“Hvis jeg ikke er empatisk, gør jeg ikke noget godt for andre.”
-Fernando Catalan-
At være empatisk hjælper dig med at være mere overbevisende
Catalan anser dette for at være en anden fordel ved at være empatisk, omend den kunne betegnes som en noget “selvisk” fordel. Ifølge Catalan, “Hvis du forstår den anden person, kan du overbevise eller i det mindste forsøge at overbevise dem om noget.”
Som han siger, selvom overtalelse er den mest selvbetjenende del af empati, forhindrer den det ikke i at være en grundlæggende del af det.
Det øger dit selvværd at være empatisk
Psykolog, Carmen Solivares, mener, at det også styrker dit selvværd at være empatisk. Hun forklarer, at “De, som udviser empati, er mere samarbejdsorienterede og mere succesfulde i deres referencegrupper, hvilket øger deres selvværd.”
Forbedrer dit forhold til andre
Psykolog og psykoterapeut, Laura Cano, mener, at dette er en af fordelene ved at være empatisk. Når du forstår andre, er det nemmere for dig at opbygge et tillidsfuldt forhold til dem. Vi har alle tendens til at trække i en retning af de mennesker, vi føler os mest komfortable med.
Hjælper dig med at hjælpe andre
Empati, sammen med andre værktøjer inden for følelsesmæssig intelligens, hjælper dig med at hjælpe andre med deres problemer eller lidelse. Når du er empatisk, begynder du at lytte aktivt og knytte dig til andre. På denne måde får du det bedre og føler dig mindre alene.
“Søg først at forstå, dernæst at blive forstået.”
-Stephen Covey-
Hjælper dig med at skabe tættere relationer
Når du sætter dig selv i andres sted, skaber du lettere en forbindelse til denne person. Og dette hjælper dig med at skabe en tættere relation. Sagt på en anden måde er du ikke kun sammen med denne person, men du forsøger at forstå dem på et dybere plan. Dette fremmer derfor tætte og ikke overfladiske relationer.
“De fleste mennesker vil hellere give end modtage hengivenhed.”
Det hjælper dig at være empatisk, hvis du skal overbringe dårlige nyheder
Ingen bryder sig om at komme med dårlige nyheder. Faktisk er dette blevet koblet sammen med et fænomen kaldet MUM effekten. MUM effekten opstår, når du skal overbringe en dårlig nyhed, men er tilbageholdende med at gøre det. Dermed kan du på en måde forvrænge meddelelsen.
Det er, fordi du er bange for selv at blive sat i forbindelse med den dårlige nyhed, og endvidere at modtageren måske ubevidst vil se dig som en “dårlig” person. Heldigvis er det at lære at kommunikere dårlige nyheder en anden fordel ved at være empatisk. Empati kan hjælpe dig med at gøre det på en “bedre” måde, ihvertfald på en mere taktfuld måde.
Hjælper dig til at blive endnu mere empatisk
En anden fordel er den, at når du er empatisk, udvikler du din evne til at være det endnu mere. For selvom empati er en intrinsisk kvalitet, kan du stadig udvikle og forbedre den. Når du er empatisk, vil du således udvikle denne særlige evne.
Hjælper dig til at lære mennesker bedre at kende
Som du har set, hjælper empati os med at knytte bånd til andre. Dette giver dig igen mulighed for at lære andre bedre at kende, da de åbner op for dig og vil være mere tilbøjelige til at vise deres indre selv. Derudover beriger det dig som person at lære mennesker at kende og knytte bånd til dem.
Neurologi og empati
Har du hørt om spejlneuroner? De er neuronerne, som er ansvarlige for empati. Giacomo Rizzolatti, en italiensk neurobiolog, opdagede dem i 1996, mens han eksperimenterede med makakaber.
Rizzolatti observerede, hvordan disse neuroner blev aktiveret, når aberne så visse udtryk og bevægelser hos andre aber. Noget tid senere blev disse neuroner også fundet i mennesket, i den nedre frontale cerebrale cortex i hjernen. Dette særlige område er vores sprogcenter.
“Empati handler om at finde ekkoet af en anden inden i os selv.”
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hogg, M.A. (2010). Psicología social. Vaughan Graham M. Panamericana. Editorial: Panamericana.
- Tesser, A., & Rosen, S. (1975). The reluctance to transmit bad news. In L. Berkowitz (Ed.). Advances in experimental social psychology, Vol. 8, pp. 194-232. New York: Academic Press.