Abuli: En almindelig, men misforstået tilstand
Sløvhed er smertefuldt. Du føler dig umotiveret og uentusiastisk, og du kan ikke tage dig sammen til noget som helst. Det er en anden form for udmattelse, meget anderledes end det, du føler efter en lang dags arbejde. Abuli opstår ikke, fordi du har gjort en stor fysisk indsats. Tværtimod kan abuli nogle gange gøre det vanskeligt overhovedet at tænke.
Hvis du har det sådan, får du ofte forslag fra folk omkring dig om at tage et par fridage, hvile lidt og koble af i et par dage. Abuli fungerer dog ikke sådan. Det er en psykisk tilstand, som ikke tillader dig at forstå glæde eller føle dig frisk efter ti timers søvn.
Abuli forveksles ofte med andre lignende begreber som anhedoni eller asteni. Mens det er sandt, at de alle kredser omkring depression og nogle gange manifesterer sig sammen, har de hver især deres helt egne særlige kendetegn.
I dag vil vi fokusere på, hvad der er op og ned på at leve med abuli.
Abuli – en patologisk mangel på motivation
Abuli betyder helt bogstaveligt “uden vilje”. Det er ikke en psykisk lidelse i sig selv, men mere et symptom. De potentielle årsager til denne patologiske mangel på motivation varierer, men alle indebærer betydelig stress. Fra et medicinsk udgangspunkt er abuli en ændring i motivation, som ofte skyldes et neurologisk problem.
Vi har alle oplevet at være sløve og uden motivation. Imidlertid er det normalt noget midlertidigt og uden langvarige konsekvenser. Nogle mennesker oplever disse følelser mere intenst. De kan måske helt holde op med at kommunikere med andre og isolere sig selv fra alt og alle.
Disse er ekstreme eksempler. Som med mange tilstande er abuli et spektrum. Nogle har milde symptomer. Dog forårsager det for andre smertefulde patologiske tilstande, som er skadelige for patienten og dennes omgivelser. Lad os se nærmere på det.
Hvad er symptomerne på abuli?
Som vi nævnte ovenstående, er abuli andet og mere end apati og manglende lyst til at udføre daglige gøremål. Det stikker langt dybere end det. Her er nogle af symptomerne og årsagerne:
- En mangel på energi til at udføre dagligdagens gøremål.
- Træthed, mangel på motivation og mangel på initiativ.
- Langsomme bevægelser.
- Manglende evne til at reagere på stimuli.
- Manglende evne til at træffe beslutninger eller reagere på krav fra omgivelserne.
- Langsom tale. Det kan endda være svært for nogle patienter at høre, hvad andre siger til dem.
- Følelsesmæssig svaghed. Patienten føler mange følelser på én gang, hvilket udmatter dem.
- I ekstreme tilfælde kan abuli føre til stumhed.
Det er især vigtigt at være opmærksom på disse symptomer på abuli hos børn og ældre. Det er, fordi det er nemt at skyde skylden på den manglende motivation på alder og ignorere andre underliggende problemer. Abuli ses også i disse befolkningsgrupper, og det er vigtigt at kende roden til denne tilstand.
Årsager til sløvhed
For nogle årtier siden mente eksperter, at abuli var en form for mentalt forsinkelse. De troede, at personer pludselig kunne udvise intellektuelle, følelsesmæssige og motoriske forsinkelser, som beviste en slags mental regression. Heldigvis forstår vi i dag mere om denne tilstand.
- Abuli er som regel et symptom på svær depression.
- Det kan også være et symptom på en neurologisk lidelse. En hjerneskade, et slagtilfælde eller en anden lidelse, som påvirker hjernen, kan forårsage abuli.
- Undersøgelser som den, der blev foretaget af forskere ved the University of Washington, viser, at en skade på corpus striatum eller thalamiske kerner også kan forårsage abuli.
- Det samme sker, hvis man får en skade på et af motivations- eller bevægelsescentrene i hjernen, såsom frontallappen, basalganglierne eller det forreste cingulat.
- Endvidere er det vigtigt at bemærke, at stoffet, scolopamin, forårsager midlertidig abuli. Hvis du tager det, kan du helt miste din vilje.
Behandling
Behandlingen for abuli vil altid afhænge af den lidelse eller sygdom, som forårsager det. En person med hjerneskade vil ikke have det samme behov som en person med svær depression.
Når det er sagt, er receptpligtig medicin ofte den behandling, man vælger. Undersøgelser, som den foretaget af Dr. Daniel A. Durbach og Gabriel Zeilig, viser effekten af carbidopa og levodopa til behandling af symptomer på abuli. Disse stoffer er effektive, fordi de øger produktionen af dopamin og er gavnlige for det centrale nervesystem.
- På den anden side er psykologbehandling også gavnligt. I dette tilfælde er målet at give patienten værktøjer til at forbedre deres motivation. De lærer også at huske deres tanker, regulere deres følelser og tilegne sig ny adfærd, som hjælper dem med at genvinde kontrollen over deres virkelighed.
- Forskere har også set interessant effekt af fysisk- og sportsterapi. Dette får patienten i gang med at bevæge sig igen ved hjælp af enkle, men motiverende aktiviteter. Fysisk anstrengelse øger produktionen af endorfin og hjælper patienterne med at komme i kontakt med deres kroppe igen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Drubach, D. A., Zeilig, G., Perez, J., Peralta, L., & Makley, M. (1995). Treatment of Abulia with Carbidopa/Levodopa. Neurorehabilitation and Neural Repair, 9(3), 151–155. https://doi.org/10.1177/154596839500900303
- Siegel, J. S., Snyder, A. Z., Metcalf, N. V., Fucetola, R. P., Hacker, C. D., Shimony, J. S., … Corbetta, M. (2014). The circuitry of abulia: Insights from functional connectivity MRI. NeuroImage: Clinical, 6, 320–326. https://doi.org/10.1016/j.nicl.2014.09.012