7 advarelsestegn på et lavt serotonin-niveau

november 20, 2017

Tilstrækkelige mængder serotonin i hjernen hjælper os med at være positive, glade, rolige og føle os sikre. Et lavt serotonin-niveau kan føre til negative eller bekymrede følelser og irritation. Mangel på serotonin kan skabe pessimisme, tristhed, mangel på tillid eller endda forårsage et panikanfald. Det kan føre til depression, angst og andre helbredsproblemer. I dag vil vi diskutere tegn på mangel på serotonin.

Serotonin fungerer som en neurotransmitter. Det er et slags kemikalie, der hjælper med at føre signaler fra et område af hjernen til et andet. Denne neurotransmitter er et kraftfuldt hjernekemikalie. Dets tilstedeværelse eller mangel derpå har en stor indflydelse på vores humør. At finde ud af, om neuronerne ikke frigiver eller modtager nok serotonin, er det første skridt til at overkomme problemer relateret til impulskontrol og humør.

 Hjernen kan fungere normalt med passende mængder serotonin.

Denne neurotransmitter har mange funktioner i hjernen og i kroppen. I hjernen regulerer den humøret, social adfærd, sexlyst, søvn, hukommelse og indlæring.

Hvad gør serotonin?

Som neurotransmitter hjælper serotonin med at overføre beskeder fra et område af hjernen til et andet. På grund af de mange forskellige celler der har serotonin-receptorer, så menes det, at et lavt serotonin-niveau påvirker forskellige psykologske funktioner såvel som reguleringen af fysiologiske processer.

Dette betyder, at ud af de cirka 40 millioner celler i hjernen, så påvirkes hovedparten direkte eller indirekte af serotonin. Dette inkluderer hjerneceller forbundet med humøret, begær, den seksuelle funktion, appetit, søvn, hukommelse, indlæring, temperaturregulering og visse sociale adfærdstyper. I forhold til kropsfunktion så kan denne neurotransmitter også påvirke det kardiovaskulære system, muskler og andre elementer i blandt andet det endokrine system. 

Kvinde med mænd på skuldrene

Forholdet mellem et lavt serotonin-niveau og depression

Der er mange forskere, som mener, at serotonin-ubalance kan påvirke vores humør i sådan en grad, at det kan føre til depression. Mulige problemer inkluderer:

  • Lav serotonin-produktion i hjernecellerne
  • Mangel på receptorer til at modtage den producerede serotonin
  • Manglende evne hos serotoninen til at nå receptorerne
  • Mangel på tryptofan, hvilket er en essentiel aminosyre, der er nødvendig for at syntetisere serotonin

Forskere mener, at alle disse biokemiske problemer kan føre til depression, tvangshandlinger (OCD), angst, panikanfald eller endda overdreven vrede. Men der skal stadig forskes en del i forbindelsen mellem serotonin og depression.

Frigiver mine neuroner nok serotonin?

At kunne identificere serotonin-mangel kan hjælpe med at måle og gøre noget ved et lavt serotonin-niveau. Selvom depression og mangel på glæde er de mest velkendte tegn på serotoninmangel, så er de bestemt ikke de eneste. Faktisk kan det at genkende andre tegn og symptomer hjælpe os med at forebygge depression, angst og det, der er værre.

Symptomer på serotoninmangel inkluderer hyppig vrede, forhøjet smertefølsomhed, trang til kulhydrater og overspisning, forstoppelse og fordøjelsesproblemer. Andre tegn og symptomer er: utilpashed på grund af sollys, overdreven afhængighed af andre, en følelse af at være overvældet, søvnløshed, migræne, lav selvtillid og dårlig kognitiv funktion blandt andre ting.

Nu vil vi analysere nogle af de vigtigste tegn, der indikerer et lavt serotonin-niveau. Disse tegn er vigtige, fordi de er nemme at genkende på et tidligt stadie.

Trang til slik og mad rigt på kulhydrater

Det er velkendt, at kulhydrater, og især søde og stivelsesrige madvarer som kager, chokolade, frugtslik, pommes frites, burgere og andre snacks påvirker serotonin-niveauet direkte. Derfor føler personer med lavt serotonin-niveau ofte trang til madvarer rige på kulhydrater, og de spiser tvangspræget.

Disse madvarer øger kortvarigt serotonin-niveauet og skaber en rar følelse indeni. Men serotonin-niveauet falder drastisk hurtigt efter indtagelsen. Dette dramatiske fald i serotonin fører til søvnighed, fjendtlighed, ængstelighed og depression.

Søvnløshed

Mængden af tilgængeligt serotonin påvirker også melatonin-produktionen direkte. Når serotonin-niveauet er lavt, så påvirkes melatonin-produktionen også. Denne dominoeffekt fører til en ændring af døgnrytmen.

Når dette sker, så er det ekstremt svært for en person at følge den normale søvnrytme. Evnen til at falde i søvn og forblive i søvn bliver især påvirket negativt. Man skal dog ikke glemme, at søvnløshed også kan have andre kilder, ikke blot serotonin-mangel.

Serotonin skal være tilgængeligt for at omdannes til melatonin. Det er det hormon, der er ansvarligt for at styre vores biologiske ur.

Angst

Ved at kigge på hjernescanninger har forskere påvist, at mennesker, der ofte er ængstelige, frigiver en mindre mængde af dette kemikalie i de områder af hjernen, der er ansvarlige for impulser og følelsesmæssig kontrol. 

Mand oplever angst i form af monster som resultat af lavt serotonin-niveau

Det er værd at nævne, at mangel på denne vigtige neurotransmitter generelt ikke er den eneste faktor, der er indblandet i angstlidelser. Men nogle mennesker er genetisk udsatte for at opleve lave serotonin-niveauer. Faktisk findes der tre andre neurotransmittere, der er indblandet i angstlidelser, gamma-aminobutyrat, dopamin og epinefrin.

Mangel på serotonin er forbundet med generaliseret angst, panikangst og OCD.

Kognitiv nedbrydning

Serotonin er et vigtigt kemikalie for at opretholde normal kognitiv funktion. Forskningen har vist, at tilstrækkelige mængder af denne neurotransmitter forbedrer den kognitive evne og kan hjælpe med at kompensere for begrænset kognitiv funktion.

Selvom man mener, at serotonin spiller en rolle i alle de førnævnte ting, så er det hukommelsen, som den har den vigtigste indflydelse på. Mennesker med et lavt serotonin-niveau har større sandsynlighed for at have problemer med at have en god hukommelse.

Fordøjelsesproblemer

Serotonin er et vigtigt kemikalie i udsendelsen af signaler mellem hjernen og fordøjelsessystemet. Det er værd at nævne, at selvom denne neurotransmitter næsten altid forbindes med hjernefunktion, humør og mentalt velvære, så produceres 95 procent af serotonin overraskende nok i tarmene, ikke i hjernen. Men den serotonin, der bruges i hjernen, skal produceres i hjernen, da serotonin produceret i tarmene ikke rejser op til hjernen.

Men selvom forskingen om funktionen af serotonin i fordøjelsessystemt er relativt ny, så ved vi, at det spiller en vigtig rolle indenfor appetit og fordøjelse. Men grunden bag den store serotonin-aktivitet i fordøjelsesystemet er faktisk stadig et mysterie.

Udover dette har forskere opdaget en forbindelse mellem irritabel tarmsyndrom og mangel på serotonin. Det er blevet påvist, at når manglen er blevet rettet op på, så vil tarmfunktionen hos mennesker med irritabel tarmsyndrom blive normal igen.

Træthed eller udmattelse

Serotonin-niveauet spiller en vigtig rolle i energiproduktionen. Nogle mennesker, der oplever kronisk træthed, har mangel på dette kemikalie. Når serotonin-niveauet rettes op, så oplever disse kronisk trætte mennesker ofte en forbedring af deres energiniveau.

Mens det at føle sig træt eller udmattet kan være resultatet af forskellige ting, så skal man ikke afvise muligheden for, at det kan være serotoninmangel, der ligger bagved. På lang sigt øger kronisk træthed muligheden for en reduktion af serotonin-frigivelsen.

Kvinde ligger med fugl på hovedet

Ændring af sexlyst

Blandt serotonins mange egenskaber findes dens effekt på libidoen (sexlyst). En lav mængde af dette kemikalie er direkte forbundet med en større trang til sex, men også med en reducering af evnen til at skabe en følelsesmæssig forbindelse til den anden person. Dette er ikke en god opskrift på et tilfredsstillende forhold.

Udover dette kan forandringer i serotonin-niveauet påvirke attitude, og ikke mindst de fysiske evner relateret til seksuel aktivitet.

Hvad man skal gøre, hvis man har mangel på serotonin

Hvis det overhovedet er muligt, skal man forsøge at øge sit serotonin-niveau på en naturlig måde uden medicin. Her er nogle måder at gøre dette på:

  • Bevæg dig med aktiviteter, som du nyder. Dyrk motion, der er sjovt, ikke smertefuldt.
  • Spis mad rig på proteiner, der indeholder tryptofan
  • Spis mad rig på kulhydrater, såsom grøntsager, tørret frugt, bønner og fuldkorn (hjernen har brug for sukker for at danne tryptofan). Man skal spare lidt på kulhydraterne, så grøntsager, tørret frugt, ris og bønner har alt, man behøver.
  • Undgå mad, der er rigt på mættet fedt og simple typer sukker.
  • Spis madvarer, der er rige på omega-3 for en optimal hjernefunktion.
  • Begræns indtagelsen af koffein.
  • Få tilstrækkeligt med søvn.
  • Spis mad, der er rigt på B-vitaminer, især B6-vitamin (dette vitamin er vigtigt for udviklingen og funktionen af serotonin i hjernen).
  • Brug tid udendørs og få masser af sol.
  • Udøv meditation og mindfullness.

Som vi har set i denne artikel, så er serotonin en neurotransmitter, der spiller en vigtig rolle i ens helbred. Et lavt serotonin-niveau kan påvirke vigtige processer, såsom følelsesmæssig regulering og søvn.