Verden har brug for mere medfølelse og mindre medynk
Medynk er ret almindeligt, men det er ikke en særlig produktiv følelse. Selvom det er let at føle medynk for en, så er det meget sværere at vise mere medfølelse. At føle medfølelse indebærer en handling. Læs videre for at se, hvorfor medfølelse er så vigtigt i dagens samfund.
Verden har brug for mere medfølelse. Men de fleste mennesker begrænser sig selv til at medynke for den stakkels, for flygtninge, hvilket ikke kræver nogen handling. Medfølelse derimod er mere komplekst, og det er en følelse, der motiverer dig, og du forsøger at dæmpe den andens lidelse.
Nu om dage gør ordet “medfølelse”, at folk føler sig utilpas. Ingen ønsker, at andre skal vise medfølelse overfor dem, fordi hvis en gør det, antyder det, at de ikke helt befinder sig på samme niveau.
“Medynk koster ikke noget, og det er heller intet værd.”
-Josh Billings
Medfølelse er et fantastisk redskab, som kan hjælpe dig med at opnå visse ting. Det hjælper dig med at se verden på en mere human, hengiven og følsom måde. Ikke alene det, men ved medfølelse kan du også på en ægte måde lette en smerte og gøre, hvad du måtte have lyst til for at gøre noget godt igen.
Medfølelse overfor sig selv er også vigtigt. Du skal være mere proaktiv med de ting, som du gerne vil have.
Kort sagt, så er det ikke nok at føle medynk. Det er ikke nok, at se en anden lide og kun sætte dig i deres sko i nogle sekunder. Du må ikke bare glemme de mennesker, du ser. Du er nødt til at handle og være mere fokuseret på andre og dig selv.
Mere medfølelse og fokus
Folk glemmer ofte den psykologiske betydning ved visse begreber. Ordet “medynk” for eksempel er meget interessant. Folk kan sige det om dig, når du udviser den mest basale form for empati. Du er i stand til at sætte dig ind i andres lidelse og forstår deres personlige situation.
Men når du ynker over en, betyder det ikke kun, at du viser medynk. Normalt vil du også føle dig en smule overlegen i forhold til andre.
Der er evidens for, at du gerne vil gøre dig “bedre” end den anden person, hvilket kan være i form af social status, økonomisk status eller endda en fysisk distance i forhold til de andre mennesker, når du klynker på vegne af et dyr.
Medfølelse derimod kan også beskrives som en måde at føle med andre på eller leve sig ind i deres smerte. Som du ved, så kan man som regel kun gøre noget sammen, hvis man er på samme niveau. Målet er ikke at forstå og føle den andens smerte, men også at stille sig til rådighed med hjælp, så de kan få det bedre.
Således kan vi konkludere, at medfølelse handler om tre basale komponenter:
- Det emotionelle. Du forbinder dig aktivt med andres handling, når du oplever deres motivation: Ønsket om velvære.
- Det kognitive. Når du oplever andres smerte, foretager du en evaluering for at regne ud, hvad du skal handle med.
- Det adfærdsmæssige. Det er beslutningen om at gøre noget aktivt for at løse den andens komplicerede situation.
Empati og medfølelse er ikke det samme. Selvom de fleste af os forbinder det med andre folks følelser, så fører den konnotation ikke altid til handling. Medfølelse kræver en handling, der stammer fra følelserne, men som også søger et bestemt formål: At forbedre den anden persons situation.
Et instinkt, vi gerne må genopdage
Verden har brug for mere medfølelse. Der er brug for flere folk, som ikke bare tænker på andres lidelser, men som også hjælper dem igennem dem.
Men som vi har diskutteret tidligere, så er medfølelse kompleks og nogle gange ubehageligt. Du bryder dig sikkert ikke så meget om det, når andre er sympatiske. Faktisk er de fleste en smule afvisende overfor at modtage hjælp.
Ikke desto mindre har en gruppe forskere ved University of California, Berkeley, fundet ud af, at vi er i stand til at genvinde det “primale instinkt”. Medfølelse kan være en naturlig og automatisk mekanisme, der har sikret os at overleve som art.
Andre undersøgelser viser, at børn så unge som helt ned til to-års alderen viser medfølende adfærd overfor andre børn. Den slags positive adfærd er forsvundet over de seneste få år takket være vores sociale betingelser.
Meget interessant, så har en af undersøgelsens forskere, dr. Dachner Keltner, delt et interessant faktum. Den berømte frase om, at den stærkeste overlever, sagt af Charles Darwin, var faktisk ikke noget, han har sagt eller skrevet.
Denne frase blev oprindeligt opfundet af Herbert Spencer og andre social-darwinister, som ønskede at retfærdiggøre sin stand og overlegenhed racemæssigt.
Charles Darwin lagde vægt på noget helt andet. Faktisk forklarede han, at jo mere medfølende et samfund er, jo mere sandsynligt er det, at de vil udvikle sig. Med hans egne ord, “De samfund, som inkluderer de største antal af de mest sympatiske medlemmer, vil blomstre bedst og frembringe det største antal efterkommere”.