Vagusnerven kan fjerne angst på en naturlig måde
Vagusnerven er forbundet til så mange forskellige dele af vores krop. Faktisk i så høj grad, at mange definerer den som kroppens drivkraft. En indre kanal, der regulerer hvile og ligeledes deaktiverer tegn på angst i vores krop. At vide, hvordan man kan stimulere den ved hjælp af øvelser såsom vejrtrækning med mellemgulvet kan utvivlsomt hjælpe os med at reducere mange af de negative følelser, der slider os ned på daglig basis.
Tænk i et øjeblik på alle de situationer, der skaber angst. På alt det, der skaber frygt, ubehag, ængstelighed… Hvis vi undersøger disse situationer, så ser vi, at vores mave på ethvert tidspunkt kan begynde at få krampetrækninger. Det kan føles, som om der er hundrede vrede sommerfugle, der flyver rundt inde i os. Denne fornemmelse bliver lige med det samme opfanget af vagusnerven. Og den sender en klar besked til hjernen: “vi har en trussel.”
“Der, hvor vandet er dybest, er det mest roligt”
Professor Wolfgang Langhans fra ETH Zürich og hans hold af forskere opdagede for et par år siden, at denne fascinerende nerve er tæt forbundet med vores følelser. Og mere specifikt til følelsen af frygt eller ønsket om at flygte. De viste for eksempel, at mennesker, der lider af kronisk angst, har en hypersensitiv vagusnerve. Udover det, og dette er vigtigt at huske på, så starter vagusnerven i hjernen og løber derefter ud i fordøjelses-, tarm- og det respiratoriske system, såvel som hjertet og leveren.
Derfor mister det meste af vores krop balancen, når den er offer for angst. Hjertet accelerer, fordøjelsen forværres og vi får diarré. En måde at regulere påvirkningen af mange af vores negative følelser på er ved at “aktivere” vagusnerven på en passende måde. Selvom nerven automatisk reagerer på forskellige situationer i vores krop, så er det muligt at stimulere eller styrke det for at skabe en følelse af afslapning.
Vagusnerven: en del af vores krop, vi alle bør kende til
I 1921 opdagede Nobel-pristageren, den tyske psykolog Otto Loewl, at stimulering af vagusnerven havde en meget interessant effekt. Hjerterytmen blev sænket, og et meget specielt stof blev frigivet inde i kroppen. Han kaldte dette stof for “Vagusstoff” (oversat fra tysk, betyder det vagus-substans). Denne “vagus-substans” var faktisk en helt specifik neurotransmitter: acetylcholin. Det var den første neurotransmitter, der blev identificeret.
Acetylcholin er en af de vigtigste kemikalier i vores krop. Den hjælper med at få sendt nerveimpulser rundt i kroppen. Vagusnerven har på den anden side en lige så essentiel rolle: den fungerer som drivkraften bag det parasympatiske nervesystem. Her regulerer den vores handlinger, når det kommer til hvile, fordøjelse, behovet for at flygte eller afslapning.
Det er på en måde en magtkamp, hvor velværet er i centrum af en homeostatisk balance.
Det er ligesom “yin-yang” i vores organisme, hvor det optimale er passende aktiveret, hvor vi ikke oplever nye trusler, men vi bliver heller ikke alt for afslappede, sårbare eller apatiske.
Kliniske psykologer som Kyle Bourassa fra University of Arizona forklarer, at noget så basalt som at forsøge at skabe en sund forbindelse mellem vagusnerven, fordøjelsessystemet og hjernen, kan hjælpe os gevaldigt. For eksempel ville det hjælpe vores krop med bedre at regulere produktionen af neurotransmittere såsom acetylcholin og GABA (gamma-aminobutyrat). På denne måde og takket være disse neurotransmittere, så ville vi kunne reducere vores hjerterytme, blodtryk og sænke aktiviten af overaktiverede organer på grund af angstens effekter. To af fordelene ved dette vil være bedre søvn og bedre fordøjelse.
Nu vil vi kigge nærmere på, hvordan man kan gøre dette i praksis.
Hvordan stimulerer man vagusnerven?
Der findes nogle mennesker, der kan stimulere vagusnerven takket være en god fysioterapeut, der er specialiseret i dette område. Ved at udføre massage ved overgangen til maven så kan vagusnerven aktiveres, hvilket skaber en behagelig fornemelse af ro og på den måde afhjælper den indre uro associeret med angst.
“Et roligt sind frembringer indre styrke og selvtillid, derfor er det så vigtigt for vores helbred.”
Men der findes også en anden metode, som vi selv kan udføre. Vi opnår dette ved at trække vejret med mellemgulvet. Det er en god afslapningsstrategi. Og hvis man udfører det dagligt, føler man sig ikke længere så truet, man får bedre fordøjelse, bedre indre balance og mere opfriskende hvile. Der findes også mange andre strategier, der kombineret med dyb vejrtrækning kan hjælpe os rigtig meget;
Strategier, der stimulerer vagusnerven
- Moderat motion hver dag
- Positive og berigende sociale forbindelser
- Meditation
- At føre dagbog for at kende sig selv bedre
- Indtagelse af probiotika – en sund tarmflora resulterer i bedre hjernehelbred
- Kolde brusebade i et par sekunder
- Dyrke yoga
- Sove på venstre side
- At grine tit
- Øge niveauet af serotonin og oxytocin
For at konkludere, så er der et aspekt, vi kan se i listen ovenfor, der bestemt bør fange vores opmærksomhed. Det simple faktum i at skabe positive følelser, have et godt socialliv, fritid, latter og afslapning… Alle disse ting stimulerer vores vagusnerve og er godt for vores krop. Vi bør ikke glemme, at det er i tarmen, at mellem 80 og 90 % af vores serotonin produceres. Serotonin er typisk kendt som “velvære-hormonet”. Vi må heller ikke overse, at et simpelt smil på vores læber, at danse, gå, svømme… At alle disse ting skaber meget positive, metabolske ændringer. Ændringer, som den fantastiske vagusnerve, der er forbundet med så mange dele af vores krop, øjeblikkeligt opfanger og derefter sender en meget specifik besked til vores hjerne om: “at alt er godt, alt er roligt!”