Kender du til dette angstreducerende trick?

Kender du til dette angstreducerende trick?
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 03 februar, 2018

Nogle situationer forværrer vores angst og tester virkelig vores evne til at kontrollere den. Vi taler om jobsamtaler, præsentationer, eksamener eller når vi først skal prøve noget nyt. Vi har næsten allesammen brug for lidt ekstra selvtillid i disse typer situationer, og sommetider kan vi ikke finde det. Vi har brug for et angstreducerende trick.

For nogle giver disse situationer dem blot en følelse af anspændelse, og de håndterer dem relativt let. For andre giver de ubalance og de har svært ved at komme sig.

Nogle oplever disse situationer som værende så stressende, at de næsten er traumatiske. Sandheden er, at næsten alle har nerver på før vigtige øjeblikke.

En vis grad af frygt er uundgåelig, når vi står overfor en vigtig situation. Men der findes et angstreducerende trick, eller snarere en metode, der kan hjælpe os i vores kamp mod angsten.

Den blev designet af eksperter fra Harvard universitet og er bredt anvendt. Nu vil vi fortælle dig, hvad det er.

En kontroltest af angst

Denne metode blev udtænkt af psykologer fra Harvard Business School. De designede den baseret på undersøgelser udført over disse kriser. Ifølge dem er det, vi bør gøre i sådanne situationer, at udføre et ritual, en masse handlinger med stor symbolsk værdi.

Kvinder øver vejrtrækning som angstreducerende teknik

Eksperter har bevist, at når en person skaber og udfører et angstreducrende ritual til at hjælpe dem med at håndtere angst, fungerer det som regel rigtig godt.

For at bekræfte deres teori, udførte de et interessant eksperiment. De havde brug for en gruppe mennesker, der var meget nervøse. Så de fortalte gruppen, at de skulle synge en vanskelig sang foran et stort publikum, efter et par minutter. 

De observerede, at mange af deltagerne havde et slags ritual, som de udførte. Størstedelen af dem sagde højlydt ting som, ”Tag det roligt” eller ”Det er ikke så slemt”. Og selvfølgelig også den klassiske ”Du kan klare det her!”.

De gjorde det med intentionen om, at reducere den angst, de følte. Deres handlinger var dog tilsyneladende ikke særlig effektive.

Forskerne udvalgte nogle mennesker fra denne gruppe og forsøgte sig med en anden strategi. De bad denne gruppe om at tegne en tegning, der viste, hvordan de havde det i dette øjeblik. Bagefter skulle de rive den i stykker og smide den ud. Dem, der udførte denne simple øvelse, var bedre i stand til at håndtere deres angst.

At kontrollere angsten i de sværeste øjeblikke med angstreducerende teknikker

Psykologer siger, at det at minde dig selv om at tage den med ro, faktisk slet ikke er den bedste måde at forholde sig roligt på. De indikerer, at det er ligeså ineffektivt som at fortælle en rasende person, at de bare skal slappe af.

Sommetider ender vi med at gøre det modsatte. Vi irriterer vedkommende endnu mere. Det samme sker med vores egen angst. Du fortæller dig selv, at du skal ”tage den med ro”, men du bliver bare mere nervøs. For udover det, skal du også håndtere din frustration.

Kvinde med bog søger angstreducerende teknikker

Det, som angst før vigtige begivenheder, skaber, er virkelig en frygt for at miste kontrollen. Ikke at vide, hvad der kommer til at ske, og heller ikke vide, hvordan man kan kontrollere de variabler, som kan føre til negative resultater.

Det er derfor, et automatisk angstreducerende ritual, som det undersøgelsen anbefalede, hjælper os med at stoppe med at afvente, at vi mister kontrollen i den situation, der venter. Og hvis ritualet har en speciel mening for dig, bliver det endnu mere effektivt.

Skab et angstreducerende ritual

Konklusionen er, at det at skabe og udføre et ritual inden en stressende situation, faktisk kan reducere angst. Dette fungerer dog kun, hvis ritualet altid udføres på samme måde.

Sangere varmer som regel stemmen op inden en optrædelse. Fodboldspillere rører sommetider græsset på banen eller løber ind på banen på en speciel måde. Nogle TV-værter drikker te eller sover fem minutter, inden de går på.

Her er nogle eksempler på effektive angstreducerende ritualer. Udfør en række vejrtrækningsøvelser, imens du husker de gange, hvor du var stærk. Eller se på billeder af mennesker, der inspirerer dig. Det kan endda være et billede af dig selv på et andet tidspunkt i dit liv.

Hvis det er dit eget billede, er det bedst, hvis det billede minder dig om et øjeblik, der ligner det, du skal til at opleve. Du har sikkert oplevet lignende udfordringer, hvor du ikke havde fuldstændig kontrol, men det gik stadig alligevel. Det er også en god idé at skrive din største frygt ned på papir, tygge på det og spytte det ud igen.

Intet af dette er magi. Disse typer ritualer eksisterer blot for at opbygge dine bevidste og ubevidste styrker. Uanset hvordan du gør det, må du skabe dit eget symbolske ritual. Selv hvis det virker lidt skørt, er det en rigtig fin måde at stoppe din angst på, samt de negative tanker, der nærer den.

Papirkugler fører til idé

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.