15 typer af tænkning og deres karakteristika

At tænke godt giver dig mulighed for at leve bedre. En måde at opnå dette på er ved at kende de forskellige typer tanker, som din hjerne kan producere.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 07 december, 2022

Dit sind producerer dagligt forskellige typer af tænkning. Nogle er mere værdifulde end andre. Mange af dem giver dig mulighed for at træffe beslutninger i forbindelse med både små og store udfordringer. På nuværende tidspunkt ved neurovidenskaben dog stadig ikke rigtig, hvad menneskets tanker er, og hvordan de produceres.

Det, de ved, er, at tankerne reagerer på det fascinerende resultat af neural aktivitet, og at de kræver aktivering af forskellige områder i hjernen. Faktisk hævdede den tyske læge og fysiker Hermann von Helmholtz engang, at kognitiv magi var resultatet af ubevidste tanker. Senere definerede Roger Shepard dem som mentale repræsentationer.

I dag understreger neurovidenskabsfolk, at tanker og følelser har en direkte forbindelse, så meget, at den måde, man tænker på, kan påvirke den måde, man føler på. På trods af kompleksiteten i definitionen af disse psykologiske processer er det faktisk ubestrideligt, at det at tænke godt, som nobelpristager Daniel Kahneman ville sige, gør det muligt at leve bedre.

En måde at opnå en bedre beherskelse af dine tanker på er at lære dem at kende og erkende, hvordan man skelner mellem hver enkelt af de typer af tænkning, som din hjerne producerer.

Definitionen af tænkning

Tænkning er enhver mental proces, frivillig og ufrivillig, hvorigennem du udvikler indhold om omgivelserne, andre og dig selv. Faktisk refererer tænkning til alle de idéer, erindringer, ræsonnementer, overbevisninger og billeder, der skabes af dit sind.

Men uanset hvor hårdt videnskabsfolk har forsøgt at definere tænkning, har de en tendens til at komme til kort. Det er trods alt en ekstremt kompleks proces. Faktisk er den underliggende neurologiske mekanisme stadig et mysterium, ikke kun for neurologien, men for videnskaben generelt.

Når det er sagt, kan vi definere nogle karakteristika ved tænkning:

• Det er en abstrakt aktivitet i sindet.
• Den er betinget af neural, fysisk og motorisk udvikling. Desuden påvirkes den af sprog, miljø, erfaringer og følelser.
• Forvrængninger i tænkningen kan føre til mentale sundhedsproblemer.
• Tænkning er en evne, der kan forbedres gennem mentale øvelser og indarbejdelse af nyt indhold.

Discipliner, der undersøger tænkning

Da tænkning er en så kompleks størrelse, undersøges den af forskellige discipliner og fra forskellige vinkler. Blandt dem er:

• Psykologi. Dette område beskæftiger sig med tankens indflydelse på adfærd og følelser samt med den indflydelse, som sidstnævnte har på vores tanker. Det undersøger også de forvrængninger, der opstår i vores tanker, og foreslår sundere alternativer. Desuden undersøges det, hvordan sprog og miljø påvirker tænkningen og omvendt.
• Logik. Dette er en formel videnskab, der beskæftiger sig med de love, der styrer den menneskelige tænkning. Den fastlægger også de korrekte former for ræsonnementer.
• Filosofi. Siden oldtiden har dette område givet mange overvejelser om tankens natur og karakteristika. Det filosofiske område har bidraget til udviklingen af de empiriske videnskaber, der undersøger tanker og andre mentale fænomener.
• Psykiatri. Dette er den gren af lægevidenskaben, der analyserer tankemønstre og behandler de forstyrrelser, der skyldes ændringer i dem.

Typer af tænkning

I løbet af dagen oplever du mange forskellige typer af tænkning. Du forestiller dig ting, dagdrømmer, bekymrer dig om ting, der endnu ikke er sket, foretager vurderinger og tænker på løsninger på problemer, som du måske ligger søvnløs over. De modulerer alle den måde, hvorpå du bearbejder og reagerer på det, der omgiver dig, og på det, der sker.

Det kan være yderst nyttigt at blive opmærksom på det tankemønster, der dominerer dig i løbet af dagen. Selv om det er sandt, at mange af dem optræder ufrivilligt i dit sind, kan det at blive opmærksom på dem faktisk give dig mulighed for at stræbe efter at få større kontrol over dem.

Lad os undersøge de mest almindelige typer af tænkning.

1. Refleksiv tænkning: En af de mere gavnlige typer af tænkning

At tænke reflekterende giver dig mulighed for at analysere de forskellige realiteter, der omgiver dig, på en dybtgående, eftertænksom og rolig måde. Det begunstiger at træffe bedre beslutninger uden at føre til impulsivitet.

En undersøgelse foretaget af Tunku Abdul Rahman University (Malaysia) understregede behovet for at udvikle denne kompetence hos børn for at opnå evnen til kritisk tænkning.

2. Kritisk tænkning

Kun få færdigheder er så nødvendige som ræsonnement og kritisk tænkning. De rækker ud over det åbenlyse, normative eller etablerede for at indfange nuancer, sætte spørgsmålstegn ved det indlysende og finde modsigelser og løse ender. Faktisk er det i disse små hjørner af hverdagen, at man nogle gange finder store åbenbaringer.

3. Deduktiv tænkning

Den person, der tænker deduktivt, udleder oplysninger fra analysen af specifikke variabler. Det gør de ved at tage udgangspunkt i nogle generelle forudsætninger for senere at nå frem til en bestemt konklusion. På en måde er det en af de mest almindelige typer af tænkning, der bruges dagligt.

Hvis du f.eks. går ind i en butik og ser, at det tøj, du kigger på, er dyrt, så udleder du, at butikken er for dyr for dig.

4. Induktiv ræsonnement

I 1938 definerede Leon Thurstone, en pioner inden for psykometri, induktion som en måde at ræsonnere på, der tager udgangspunkt i en række bestemte observationer. Disse gør det muligt at fremstille generelle love og konklusioner (det modsatte af deduktiv tænkning).

5. Logisk tænkning

Logiske tænkere er store observatører. De analyserer omhyggeligt hver enkelt kendsgerning og sammenligner, udleder og drager senere konklusioner på grundlag af de tilgængelige oplysninger. Dette gør det muligt for dem altid at retfærdiggøre hvert enkelt trin takket være de data, de har indsamlet.

6. Kreativ tænkning: En af de typer af tænkning, der er vigtig for kunstens verden

Denne måde at ræsonnere på kan ændre dit liv. Det skyldes, at kreative tænkere udforsker flere perspektiver og muligheder. Faktisk giver det at have banebrydende og ægte idéer dig mulighed for at gå forskellige kognitive veje.

En undersøgelse foretaget af Radboud University of Nijmegen (Holland) fremhævede, at oprettelse af træningsprogrammer i kreativ tænkning forbedrer de studerendes akademiske resultater.

7. Systematisk tænkning

En af de mest interessante typer tænkning er systematisk tænkning. I dette tilfælde tager du kontakt med det, der omgiver dig, for at forstå hver enkelt komponent uden at omdanne den. Det indebærer, at man ser på tingene gennem et forstørrelsesglas for at forsøge at forstå, hvad de er lavet af.

8. Overvejende tænkning

En person, der praktiserer overvejende tænkning, handler, beslutter og tænker ud fra sine værdier og følelser. I dette tilfælde er refleksion udeladt, og de opfører sig og reagerer på en autentisk, menneskelig og følelsesmæssig måde.

9. Divergent tænkning

Spontanitet, kreativitet, udfordring, originalitet. Divergent eller lateral tænkning er i stand til at generere flere og geniale løsninger på et specifikt problem. Denne kognitive fleksibilitet gør det muligt at afvikle hverdagens dogmatisme.

10. Konvergent tænkning

Logik, fornuft, induktion, deduktion. Konvergent tænkning er en af de mest interessante typer af tænkning. Den gør brug af den logiske, erfaringsbaserede tilgang, der rutinemæssigt anvendes til at løse problemer.

11. Magisk tænkning: En af de typer af tænkning, som ikke alle besidder

Magisk tænkning er typisk for børn, overtroiske mennesker eller endda visse religioner. Den findes også i visse litterære genrer. Den består i at drage konklusioner baseret på usunde, ubegrundede, fantasifulde eller overnaturlige variabler.

Ved visse lejligheder kan du dog selv benytte dig af denne magiske tankegang. F.eks. når du tror, at det er nok at ønske noget virkelig meget for at få det til at ske.

12. Analog tænkning: Typer af tænkning, der er gængs i videnskaben

Denne tænkning anvendes af mennesker, når de forstår verden og træffer beslutninger. Den er kendetegnet ved, at man bruger opfattede ligheder som grundlag for at blande sig i en anden lighed, som endnu ikke er blevet opfattet eller verificeret med sikkerhed.

Et eksempel på analogisk ræsonnement er følgende: Anna og John er atleter. Anna har et godt helbred. Derfor er det sandsynligt, at John også har det. Det er den type tænkning, der er typisk for videnskaben. Det fremgår f.eks. af de analogier, der foretages mellem dyre- og menneskeundersøgelser.

13. Blød tænkning: En af de vigtige typer af tænkning

Denne type tænkning er kendetegnet ved at ty til abstrakte og uklare begreber, ofte metaforiske, og tendensen til ikke at undgå modsigelser.

Mennesker, der tænker på denne måde, har en tendens til at undgå endelige konklusioner. Desuden er den normalt forbundet med diskursen i postmoderne filosofiske strømninger og psykoanalysen.

14. Hård tænkning

Denne form for tænkning blev foreslået af Roger van Oech. Den er kendetegnet ved at tilbyde konkrete begreber og idéer, som går lige til sagen og ikke tillader nogen tvetydighed i deres ord.

Desuden er hård tænkning kendt for sin nøjagtighed, vedvarenhed, præcision og logiske gyldighed. Mennesker, der har en tendens til at ræsonnere på denne måde, tilbyder idéer og meninger, der minder mere om videnskab end subjektiv eller fantasifuld diskurs.

15. Synvergent tænkning

Synvergent tænkning blev foreslået af Michael J. Gelb. Den henviser til den optimale brug af begge hjernehalvdele: Den højre og den venstre. Dette indebærer en kombination af to af de ovennævnte typer tænkning: Konvergent og divergent.

Derfor giver denne form for tænkning fordelene ved både konvergent og divergent tænkning til løsning af et problem.

Afslutningsvis kan man sige, at alle disse typer tænkning udgør den måde, hvorpå man bearbejder sin daglige virkelighed. De er abstrakte enheder, som neurovidenskaben endnu ikke kan definere klart, men de integrerer alligevel alt det, du er, hvad du føler, og den måde, du træffer dine beslutninger på.