De ting, du ikke navngiver, holder op med at eksistere
Hvor forsvinder den navnløse frygt hen? Hvor gemmer dit sind de følelser, du har givet slip på? Hvordan håndterer du de ting, der bringer dig smerte, hvis du undgår dem? Hvor er det sidste hvilested for de drømme, der aldrig kommer til at ske? Alle de ting, du ikke navngiver, holder op med at eksistere.
Men bare fordi de holder op med at eksistere, betyder det ikke, at de mister deres potentiale til at skade dig. De bliver ved med at gøre ondt, på samme måde som da du ikke talte om dem. Selv når du ikke taler om, hvad der generer dig i forhold til andre mennesker, eller hvad der gør dig så sur, stikker disse ting dig stadig.
Du føler stadig smerte, når andre angriber dit selvværd og taler ned til dig. Men hvis du ikke taler om disse ting, ophører de næsten med at eksistere.
Hvordan kan du definere din frygt, hvis du ikke navngiver den? Når du navngiver den, giver du den en form. Og det giver dig mulighed for at møde den og overvinde den.
Hvis du ikke gør dette, vil din frygt stadig være der. Mange tanker kan være meningsfulde for dig. Men hvis du ikke navngiver dem, vil du aldrig møde dem. Tankerne forbliver magtfulde, men de eksisterer kun i dit eget sind.
“De svage kan aldrig tilgive. Tilgivelse er en egenskab hos de stærke. “
-Mahatma Gandhi-
Hvordan bliver du påvirket af de ting, du ikke navngiver?
Vidste du, at en tredjedel af de mennesker, der går til lægen, har symptomer, der ikke har en medicinsk forklaring? Smerten er ikke fysisk, men psykologisk af natur. Det betyder, at psykologisk smerte gør lige så ondt som fysisk smerte.
Den forbliver inde i dig uden at kunne flygte, og beskadiger din krop. Alle de ting, du ikke navngiver og frigiver, holder op med at eksistere for andre.
Jo mere tid du bruger alene med din egen smerte, jo større bliver din smerte indeni din krop. Når du ikke lader det komme ud, øger du dine chancer for at blive syg.
Dette er tilfældet, når du ser, men ikke taler, når du hører, men ikke hjælper, eller når du har ondt, men ikke forsøger at helbrede dig selv. Dette er måder at gøre din krop og sjæl syg på.
Lidelse alene tærer folk op indefra. Derfor er der ingen bedre kur end at navngive de ting, der dræber dig indefra. Navngiv din frygt, dine drømme og verdens uretfærdigheder. Når du navngiver alle disse ting, har du beføjelse til at gøre noget ved dem. Du kan arbejde på dem og konfrontere dem. Du kan eje dem.
Hvorfor er det dårligt at undertrykke dine følelser?
Det er ikke muligt for andre folk at forstå det, som du ikke navngiver. Folk kan ikke se de byrder, du ikke navngiver. På grund af det kan du ikke dele vægten af disse byrder med nogen. Således bliver de ved med at plage og forfølge dig.
Følelser er meget vigtige. Derfor er det også vigtigt at lære at regulere dem. Dette gælder for både din mentale og fysiske sundhed.
Ifølge en artikel, skrevet af forskere Philippe Goldin og James Gross, der blev trykt i tidsskriftet Biological Psychiatry, er følelser relateret til dit mønster af hjerneaktivitet, uanset om du udtrykker dem eller ej. På den anden side fastslog de også, at følelsesmæssig undertrykkelse aktiverer insulaen og amygdalaen.
At udtrykke dine følelser letter noget af din smerte og den skade, de har forårsaget inde i dig. Når du identificerer de følelser, som visse situationer fremkalder i dig (såsom frygt, glæde, vrede, osv.), vil du være tættere på disse situationer på en intelligent vis.
Når du slipper alt ud, helbreder du dig selv. Når du udtømmer alt det, du har indeni, gør du problemet mindre, fordi du kan dele det. Når du navngiver noget, giver du det en fysisk form, og du får dermed ikke noget andet valg, end at håndtere dem.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Goldin PR, McRae K, Ramel W, Gross JJ. The Neural Bases of Emotion Regulation: Reappraisal and Suppression of Negative Emotion. Biological Psychiatry Vol. 63, Issue 6, Pages 577-586.