Fire teknikker til at regulere følelser

oktober 7, 2019
At vide, hvordan man kan styre sine følelser, er en nøglefunktion til at kunne forbedre din livskvalitet. I denne artikel kan du lære mere om fire teknikker til at regulere dine følelser.

Alle følelser opstår på grund af en bestemt årsag, og der er aldrig en god ide at undertrykke dem. Det er heller ikke en god ide at lade dem tage styringen. I den forbindelse er der nogle teknikker til at regulere følelser, som kan hjælpe os med at holde dem i skak.

Vrede er en følelse, som er svær at styre, fordi den giver os en masse energi. Der er mange folk i verden, som lader vreden styre dem, hvorfor de let kommer til at gøre eller sige noget, som kan såre andre. På samme måde kan frygt også overtage og ikke give os lov til at udfolde os. Begge disse følelser kan påvirke vores livskvalitet.

Derfor er det vigtigt at kende nogle teknikker til at regulere følelser, som kan hjælpe os med at styre vores følelser på en mere hensigtsmæssig måde.

“Den person, som besejrer andre, er stærk; Den person, som besejrer sig selv, er mægtig.”

Lao Zi

1. Vipassana: En teknik til at regulere følelser

Vipassana meditation er baseret på selv-observation. Det betyder “at se ting, som de er.” For nogle kulturer i Indien betyder det at udvikle “kunsten at leve”. Teknikken består dybest set af at dedikere noget tid til sig selv set fra et andet synspunkt.

Tanken er at gå til et fredfyldt sted, lukke øjnene og trække vejret dybt. Du skal lægge nøje mærke til den luft, der kommer ind i og forlader din krop igen. Det næste trin er at skanne hver del af din krop. Det er ideelt at kunne gøre dette hver dag bare i nogle få minutter. Det er en daglig øvelse, som hjælper med at udvikle selvkontrol.

meditation er en glimrende teknik til at regulere følelser

2. Virtuel omgivelse

En anden teknik til at regulere følelser består i virtuelt at sætte dig i forskellige situationer, som du føler dig særligt sårbar overfor. Bagefter skal du evaluere disse situationer og de følelser, du følte.

Nogle psykologer og institutter er udstyret med den nødvendige teknologi til at reproducere visse situationer digitalt. Men det er ikke den eneste måde at gøre det på.

Hvis du ikke har den teknologi til rådighed, kan du bruge din fantasi. Du kan tegne eller beskrive med ord nogle af disse situationer, som du føler, du ikke har kontrol over. Tanken er så at identificere det, som trigger dig der. Derefter er du nødt til at forstå de følelser, der får dig til at føle således, hvorfor de kommer og hvordan du kan kontrollere dem.

3. Kunstterapi til at regulere følelser

Kunstterapi er meget mere end en mani eller en trend. Faktisk har det eksisteret i mange år. Det består af at bruge forskellige kunstneriske kanaler som et middel til at få følelserne ud for at opnår en bedre følelsesmæssig balance.

Det er en af de mest effektive teknikker til at regulere følelser, fordi det opmuntrer til at udtrykke sine følelser gennem kreativitet. Følelser skal først tænkes og stilles spørgsmål til for at kunne være i stand til at udtrykke dem gennem skrivning, maleri, skulpturer eller andre kunstarter.

Hvis man praktiserer det regelmæssigt, kan kunstterapi hjælpe med at udvikle ens selvkontrol.

kunst kan også bruges som terapi

4. Selv-evaluering

En mangel på kontrol over sine følelser er ofte skyld i en mangel på selverkendelse og selvværd. Vi føler os stressede, fordi vi har en tendens til at forlange for meget af os selv og fordi vi straffer os selv for fejl i stedet for at fokusere på det positive. Denne stress gør os mere sensitive overfor visse elementer, som kritik, ligegyldighed og krævende situationer.

Det er en god ide at evaluere os selv en gang om ugen eller måneden. Men det handler ikke om at spotte de ting, vi mislykkedes med den sidste uge eller måned. Målet er at identificere vores succesoplevelser og årsagerne til, at vi har gjort det så godt. Denne enkle øvelse hjælper os med at få et bedre syn på os selv. Det vil også gøre os følelsesmæssigt klogere.

kvinde i gang med selvevaluering for at regulere følelser

Disse teknikker til at regulere følelser er ikke trolddom.  Vi vil også begynde at se forandringer i vores liv, hvis vi begynder at bruge dem. De kan hjælpe os med at lære at styre vores følelser og derefter forbedre vores livskvalitet.