Ting, du ikke bør sige til overlevende efter et traume
Ingen er immun over for at lide slag og tragedier i livet. Det er de færreste mennesker, der formår at undgå aftryk af psykologiske traumer i deres liv. Det kan skyldes omsorgssvigt i barndommen, mobning i skolen, tabet af en elsket, aggressioner, negative sociale begivenheder eller komplicerede følelsesmæssige relationer. Der er derfor mange, der er overlevende efter et traume.
Første gang dette begreb optrådte var i 1880. Den kliniske virkelighed blev imidlertid beskrevet i Herodots skrifter om slaget ved Marathon i 490 f.Kr. C. Denne berømte forfatter og geograf fortalte historien om en athensk spydmand, der pludselig mistede synet uden nogen åbenlys grund eller årsag. Senere fandt han ud af, at manden havde negative minder fra krigen med sig.
Århundreder senere, under Første Verdenskrig, diagnosticerede britiske læger og psykiatere mange soldater med det, de definerede som granatchok. Vi er kommet langt siden da med hensyn til behandling og psykoterapeutisk tilgang til denne tilstand.
I dag har traumer en tendens til at skyldes mere dagligdags begivenheder i vores hverdag. Vi ved dog ikke alle sammen, hvordan vi skal henvende os til en person, der fortæller os, at han/hun har været udsat for et nyligt traume eller en person, der har lidt i lang tid.
Ved at vide, hvordan man kommunikerer med dem, der lider af posttraumatisk stress, kan man fungere som et anker og støtte for deres helbredelse.
Hvad du ikke bør sige til overlevende efter et traume
Ordet traume fremkalder en fortælling, hvor personen ses som et offer for en angriber, en begivenhed eller en omstændighed, som vedkommende er fuldstændig forsvarsløs over for.
Efter denne oplevelse sidder deres sind fast i hændelsen, og de er ude af stand til at bearbejde den. Deres hukommelse vender ofte tilbage til den traumatiske hændelse, og enhver stimulans udløser deres minder om den.
Desuden ændrer deres adfærd sig, deres identitet ændres, og deres følelser går højt. De har svært ved at sove, og angst og stress slører fuldstændig deres evne til at kontrollere sig selv. Faktisk er de fysiske symptomer, ligesom de psykiske, både komplekse og invaliderende. Desuden skal vi huske, at ikke alle, der lider af traumer, vil tale om det eller anmode om specialiseret hjælp.
En undersøgelse foretaget af flere universiteter rundt om i verden viste, at mere end 70 procent af de mennesker, de interviewede, erklærede, at de havde lidt af traumer. Disse data er overvældende, og de repræsenterer en virkelighed, som vi ikke må ignorere. Overlevere af traumer har brug for støtte, ressourcer og forståelse. Det hele begynder med korrekt kommunikation.
Lad os se på, hvilke sætninger, udtryk og kommentarer det er bedre at undgå, når man taler med disse mennesker, og hvorfor.
Traumer er en uventet begivenhed, der truer vores liv og integritet. Det er ikke let at bearbejde disse oplevelser. Hvis vores omgivelser ikke støtter os eller ikke handler på den rette måde, kan det være endnu mere foruroligende.
1. “Hvorfor fortæller du mig det først nu og ikke, da det skete?”
Folk afslører ikke altid traumatiske begivenheder, når de sker. De gør det, når de kan. Det betyder, at forældre måske ikke ved, at deres børn er blevet misbrugt af tredjemand, før de er voksne. Naturligvis er disse afsløringer overraskende og foruroligende, og de skal vide, hvordan de skal reagere korrekt på dem.
Hvis nogen har fortalt dig om en traumatisk begivenhed, de har været udsat for, har de brug for, at du tror på dem uden nogen form for bebrejdelse og er der for dem.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Tak fordi du fortæller mig det og stoler på mig. Jeg elsker dig, og jeg vil støtte dig”.
2. “Kom videre, det er fortid”: Skal du ikke sige til en overlevende efter et traume
Overlevende efter et traume hører ofte ødelæggende og enormt foruroligende budskaber som “Vend siden om og kom videre”. Disse ord invaliderer både dem og deres smerte. De ved godt, at begivenheden hører til fortiden, men de lider her og nu og har brug for hjælp lige nu og her.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Du er i sikkerhed nu. Jeg er her for dig”.
3. “Fra nu af vil alting være okay”
Det kan være virkelig fristende at fortælle en person, der lider, at alting vil blive godt igen. Det er som om, du forsøger at få deres problemer til at forsvinde ved at knipse med fingrene.
Men for dem, der lider, fortsætter problemet eller bekymringen med at eksistere, selv om du ikke kan se det. Faktisk er der få ting, der kan være mere sårende og endog lammende for dem end at få deres bekymringer skubbet til side på denne måde.
Så undgå at bruge den slags udtryk og prøv grundlæggende at bekræfte alt det, de føler. Lad være med at love noget.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Jeg ved, at du lider. Jeg er her for dig. Du er i sikkerhed”.
4. “Lad mig hjælpe dig”
“Lad mig hjælpe dig, lad os gøre det eller det, så får du det snart bedre”. Du undrer dig måske over, hvorfor det er forkert at fortælle dem, at du gerne vil hjælpe og støtte dem. Men du er ikke en specialiseret professionel, og det er bedre ikke at forsøge at hjælpe. Vær endelig støttende, men søg ikke at være løsningen på deres problem.
Du skal huske på, at de har deres egne unikke behov og karaktertræk, som ikke altid gør det let for dig at hjælpe dem. Faktisk kan de måske endda få dig til at føle dig frustreret og øge deres lidelser. Så lad være med at belaste dig selv med ansvaret for at helbrede dem.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Hvad har du brug for? Hvordan kan jeg hjælpe dig?”
5. “Du skal lære at tilgive”
Hvis deres traumer stammer fra aggressioner eller misbrug, kan du anbefale dem at tilgive. Ikke desto mindre er tilgivelse ikke altid løsningen, og det er heller ikke et obligatorisk skridt for at overvinde traumer. Som regel bærer de, der har været udsat for denne type oplevelse, en kombination af frygt, vrede og angst med sig.
Lad dem først arbejde sig igennem disse følelser. De vil ikke være i stand til at tilgive, hvis de stadig er grebet af vrede og smerte.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Jeg ved, at du er vred, det er helt forståeligt”.
6. “Denne oplevelse vil gøre dig stærkere”
Ikke al lidelse giver os styrke, og vi behøver heller ikke at lide for at vide, hvad livet er. Det meste af tiden er smerte ikke andet, sår, som vi skal hele for at kunne trække vejret igen, traumatiske begivenheder, som skal overvindes for at komme videre. Derfor skal du ikke falde for den forslåede idé om, at bare fordi overlevende efter et traume har været igennem en negativ oplevelse, bliver de stærkere.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Jeg forstår, at denne oplevelse har givet dig dybe ar”.
7. “Du skal tale om din oplevelse”: Ting, du ikke skal sige til en overlevende efter et traume
Overlevende efter et traume vil tale om det, der er sket, når de føler sig klar og forberedt. Nogle gange vil det at skulle tale om deres oplevelse få dem til at genopleve deres lidelser, og du ved måske ikke, hvordan du skal forholde dig i denne situation. Du skal give dem mulighed for at komme videre på deres rejse i et terapeutisk og specialiseret miljø.
Prøv ikke at lægge pres på dem. Det skyldes, at der ofte er brug for andre terapeutiske mekanismer for at håndtere traumer. Tro ikke, at ved at åbne op om deres traumer vil alting blive løst ved et trylleslag. Der er en proces, som de skal igennem, og der er retningslinjer.
- Det korrekte udtryk i disse tilfælde er: “Jeg forstår, at du er ked af det. Hvis du har brug for at tale om noget, er jeg her for dig”.
Du føler måske, at nogle af de udtryk, vi har foreslået, ikke er det, du forestiller dig er passende under den slags omstændigheder. Men hvis du virkelig ønsker at hjælpe en person, der lider af traumer, vil du opnå meget ved at holde dig tæt på dem og bare være der for dem.
Det vil naturligvis kræve en indsats fra din side, og du vil måske ikke engang føle dig helt tryg til tider, men det er det, det betyder at tage sig virkelig af nogen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Benjet C, Bromet E, Karam EG, Kessler RC, McLaughlin KA, Ruscio AM, Shahly V, Stein DJ, Petukhova M, Hill E, Alonso J, Atwoli L, Bunting B, Bruffaerts R, Caldas-de-Almeida JM, de Girolamo G, Florescu S, Gureje O, Huang Y, Lepine JP, Kawakami N, Kovess-Masfety V, Medina-Mora ME, Navarro-Mateu F, Piazza M, Posada-Villa J, Scott KM, Shalev A, Slade T, ten Have M, Torres Y, Viana MC, Zarkov Z, Koenen KC. The epidemiology of traumatic event exposure worldwide: results from the World Mental Health Survey Consortium. Psychol Med. 2016 Jan;46(2):327-43. doi: 10.1017/S0033291715001981. Epub 2015 Oct 29. PMID: 26511595; PMCID: PMC4869975.
- Day, Andrew. (2011). The relationship between anger and trauma: Some implications for programs that help manage problematic anger. Psychology of Anger: Symptoms, Causes and Coping. 243-252.
