Teorien om den sociale tidsgiver

Teorien om den sociale tidsgiver hævder, at eksterne virkninger kan forstyrre din indre døgnrytme og forårsage ubehag.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 21 marts, 2023

Kender du til den sociale tidsgiver? Dit fysiske og psykiske velbefindende er baseret på gode vaner. Derfor vil du ved at indføre visse rutiner gøre det lettere for dit sind og din krop at strukturere tiden og de grundlæggende psykobiologiske processer.

Din hjerne har brug for, at du går i seng på samme tid hver aften. Desuden kræver den, at du altid spiser på samme tid, og endda at du har planlagte øjeblikke til afslapning. Desuden mindsker sunde og regelmæssige rutiner risikoen for at lide af humørforstyrrelser som f.eks. depression eller angst.

Dette forklarer, hvorfor et struktureret liv fremmer plejen af din døgnrytme. Det gør det muligt for dig at tilpasse dig bedre til lys og mørke, hvilket fremmer harmonien i alle de fysiologiske og hormonelle processer, der optimerer dit velbefindende. Nogle gange kan der dog forekomme eksterne faktorer, som fuldstændig ændrer harmonien i dit indre ur.

Psykologisk balance er ikke kun baseret på biologiske elementer. Faktisk ligger det, der sker i dit miljø, eller den “sociale tidsgiver”, bag mange depressive lidelser.

Ved at tage sig af det, der sker i ens omgivelser, kan man tage sig af balancen i ens endogene processer.

Teorien om den sociale tidsgiver

Teorien om den sociale tidsgiver antyder, at negative og uforudsigelige livserfaringer forstyrrer kroppens døgnrytme. Dette forhold kan forårsage mentale sundhedsproblemer.

University of Pittsburgh (USA) offentliggjorde en undersøgelse , der beskriver denne tilgang. Den fremhævede, hvordan ændringer i vores sociale rytmer påvirker vores biologiske ure og gør os mere sårbare over for depression.

Dette interessante begreb blev først opfundet i 1960’erne af lægen Jürgen Aschoff. Han var en af grundlæggerne af kronobiologien. En tidsgiver er et element, der synkroniserer vores døgnrytmeprocesser, f.eks. sollys. Ud over disse naturlige faktorer er der sociale tidsgivere. F.eks. at miste et job eller ikke at have en velstruktureret rutine.

Meget af forskningen omkring denne teori har fokuseret på bipolar lidelse. I lang tid antog man, at denne tilstand skyldtes neurobiologiske udløsende faktorer. Nu ved vi imidlertid, at tilgange som social rytmeterapi, der har til formål at tage sig af sociale tidsgivere, formår at stabilisere disse patienters humør.

Den sociale tidsgiver: Når den sociale sfære ændrer den biologiske

Vi ved, at humørsygdomme som f.eks. depression reagerer på en kompleks række faktorer. De spænder fra genetiske til uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige udløsende faktorer. Det er også vigtigt, at nogle mennesker er mere sårbare end andre, når det gælder om at lide af psykiske problemer.

Teorien om den sociale tidsgiver har været anerkendt i årevis. Den antyder, at der forekommer visse negative begivenheder i miljøet, som er i stand til at ændre vores døgnrytme. Dette fører til følelsesmæssige forstyrrelser. Det sociale modificerer således det biologiske. Dette viser sig ofte i forskellige virkeligheder:

• Det viser sig ofte i forskellige virkeligheder: I et skænderi eller en uenighed med nogen.
• At miste et job.
• At have et job med meget lange og ubalancerede skift.
• At leve i et stresset miljø.
• At have et liv uden klare rutiner.

Disse typer af omstændigheder ender med at påvirke vores spise- og hvilevaner. Desuden kan disse udløsende faktorer få os til at holde op med at tilpasse vores liv til lysets og mørkets cyklusser. Dette påvirker ikke kun vores fysiske sundhed, men også vores mentale sundhed.

Justér dine rutiner for at justere dit indre biologiske ur

Dit indre biologiske ur eller din døgnrytme afhænger ikke kun af din eksponering for sollys i visse timer af dagen. Faktisk kan din livsstil ændre den fuldstændigt og føre til forstyrrelser i døgnrytmen. Forskning udført af Northwestern University i Illinois (USA) viser, at en forstyrret døgnrytme fører til kognitive forringelser, humørsygdomme og kardiometaboliske lidelser.

Teorien om den sociale tidsgiver antyder, at en reguleret, struktureret livsstil med sunde sociale vaner reducerer risikoen for angst eller depression.

Patienter med bipolar lidelse kan også bedre håndtere deres symptomer ved at tage vare på disse faktorer.

Social rytmeterapi

Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT) blev udviklet af Dr. Ellen Frank i 1990’erne for at regulere humøret gennem strammere biologiske og sociale rutiner. Idéen er at kontrollere de tidsgivere, der ændrer vores velbefindende. Ideelt set betyder det at skabe og udvikle nye rutiner, der tager hånd om vores indre ure. Her er nogle strategier, hvis du vil give det et forsøg:

• Forbedr din nattesøvn og dine spisevaner.
• Forvalt din tid korrekt.
• Anvend strategier til at regulere dine følelser af stress.
• Forbedr dine sociale færdigheder for bedre at kunne håndtere interpersonelle problemer.
• Forbedr din tidsplan ved at etablere faste tidspunkter til afslapning og sport.

Afslutningsvis vil det at have en rutine i mange tilfælde være ensbetydende med at have et sundt liv. Især hvis det giver dig mulighed for at justere de kilder, der forårsager dine følelsesmæssige ændringer, og hjælper dig med at holde dig i harmoni med din søvn-vågn/lys-mørke-cyklus. Giv det et forsøg.