Er teknologi terapeutiske redskaber?
Nye typer teknologi har ændret vores skikke, vaner og levevis. I dag kan vi ikke en gang forlade huset uden vores smarttelefoner, og vi tjekker konstant vores e-mails og sociale medier. Disse nye former for teknologi er her for at blive, fordi vi har – blandt andet – opbygget vores liv omkring dem.
Der er en masse nostalgiske mennesker, som fraskriver sig disse nye former for kommunikation og det, de indebærer. Men det er unægteligt – med dem er vores livskvalitet blevet meget bedre (dog ikke nødvendigvis). Indenfor psykologiens verden bruges nye teknologier mere og mere som terapeutiske redskaber, da de har adskillige vigtige fordele.
Sommetider bliver den nye teknologi brugt, fordi den kan skære ned på omkostningerne, da den giver mennesker med et travlt liv eller som rejser meget mulighed for at få adgang til tjenester, eller fordi den kan simulere forskellige situationer indenfor eksponeringsterapi på en meget kontrolleret måde. Man begynder at anvende teknologiske redskaber i psykologien til at behandle forskellige lidelser, så som specielle forbier, Alzheimers, angstlidelser og OCD.
Virtuel virkelighed
Fra et kognitivt adfærdsperspektiv er strategien at behandle specifikke fobier ved at blive udsat for frygten selv. Men med visse fobier kan virkelig eksponering være svært og endda farligt, hvilket er grunden til, at visse psykologer er begyndt at bruge teknologi. For eksempel til at behandle frygten for at flyve bruges flysimulatorer, som ligner meget den slags, piloter i træning bruger.
Virtuel virkelighed kan være en meget brugbar måde at lave et efterfølgende skøn omkring den frygtede genstand eller situation. Den kan bruges i sammenhæng med frygten for dyr, højder eller endda offentlig tale. Denne metode bliver brugt oftere nu, hvor virtuelle simulatorer bliver mere realistiske.
En anden fordel ved virtuel virkelighed er muligheden for at få terapi hjemmefra. Selvfølgelig kan teknologi ikke erstatte en uddannet terapeut, men den kan muliggøre det, at klienten kan arbejde på opgaven hjemmefra. Den er en ressource, som kan være økonomisk i forhold til tid, og nogle gange endda penge. Den er ikke det eneste redskab, som kan bruges til at behandle fobier, men den er en supplering til terapien.
Kognitiv stimulation på computeren
Kognitiv stimulation er en form for indgriben, som har til formål at træne visse kognitive funktioner. Den kan blive brugt til at styrke eller forbedre funktioner, som måske er blevet påvirket af en lidelse. Denne strategi bliver normalt brugt til mennesker med demens, og arbejder med hukommelsen, sprog og relaterede funktioner.
Mange kognitive stimulationsprogrammer, som gør brug af tabletter og computere, er blevet udviklet. Først var det behandlingen af demens, der var det primære mål, men i dag bliver de brugt til at behandle andre lidelser også, så som ADHD, slagtilfælde og hjerneskader. Denne metode er meget alsidig og giver mulighed for, at behandlingen kan personaliseres til en lav pris.
Til den ældre befolkning er det at bruge teknologi en form for stimulering i sig selv, da de bliver nødt til at lære, hvordan de skal bruge den. Mange videnskabelige studier bruger kognitiv stimulation med nye teknologier og oplever positive resultater.
Fremtidige muligheder for brug af teknologi i psykoterapi
Teknologien ser ud til at blive mere og mere tilstede indenfor psykoterapiområdet. Der er for eksempel allerede psykologer, som tilbyder konsultationer over Skype, og der er allerede apps, som er specielt designet til at være opmærksom på dit humør. Du kan finde tonsvis af apps, som lover at forbedre din mentale tilstand. Med den voksende mængde teknologi, som tilbydes, er det vigtigt at kunne identificere, hvilke vil hjælpe dig.
Ikke alle apps indfrier det umiddelbare løfte om at forbedre din mentale tilstand. Når du vælger en, så kig efter videnskabelige studier, som understøtter den. Uanset hvad vil apps aldrig blive en erstatning for en professionel. De kan være brugbare som redskaber og ressourcer, og de kan muliggøre eller forstærke effekten af terapien, men det kommer aldrig til at erstatte en rigtig psykolog.
Endelig vil vi gerne understrege den rolle, teknologi spiller i administrationen af psykometriske test. Den kan drastisk fremskynde evalutionsfasen, og med det samme redegøre for resultaterne. På denne måde behøver psykologen ikke at “give karakter” på testen. De kan fortolke resultatet og integrere det med andre testresultater og evalueringer. Dermed kan de bruge mere tid på at skabe et præcist evalueringsredskab.
