Taijin kyofusho, den japanske angstlidelse

08 januar, 2020
Taijin kyofusho blev først set i Japan. Men i den vestlige verden har denne type fobi ikke sin egen kategori. Den klassificeres som tilhørende de sociale fobier.
 

Du taler med nogen, men du føler at du irriterer dem. Du er bange for at fornærme folk, for at gøre dem utilpasse ved at stå tæt på dem. Du er frygter at kigge folk ind i øjenene, at føle dig grim, at være for genert osv. Den slags social fobi består lidelsen taijin kyofusho af.

Lidelsen, taijin kyofusho, er en særlig social fobi. Det er en fobi, hvor mennesker er bange for på en eller anden måde at fornærme andre. Det kan være ved at sige noget forkert, lave forkerte bevægelser eller kigge på dem på en forkert måde. Selvom denne fobi kan lyde mærkelig, så er den en social angstlidelse der er lige efter bogen.

Denne særlige lidelse er knyttet til det japanske folk. Som du sikkert ved, har japanerne høje standarder for korrekt opførsel, absolut respekt for andre, samt velopdragen høflighed. Det er dog værd at bemærke, at den type social fobi kan opstå i alle kulturer.

Taijin kyofusho har sine rødder i tvivl på sig selv. Dette skaber en besættelse af at blive betragtet som perfekt. Derfor vil man gerne se godt ud, have den bedste attitude eller have den mest udadvendte personlighed. Så kan man igen komme til at tvivle på sig selv.

På samme måde er ting såsom at skamme sig over sin stammen, over at sige noget dumt eller have en dårlig lugt, alle sammen eksempler på de små ting, som lidelsen består af.

Taijin kyofusho blev først set i Japan. Men i den vestlige verden har denne type fobi ikke sin egen kategori. Den klassificeres som tilhørende de sociale fobier.

 
Skræmt kvinde kigger tilbage

Kendetegn og behandling af taijin kyofusho

Tajin kyofusho kan oversættes til “frygtens sygdom”. Denne slags fobi blev først beskrevet i Japan. I den japanske kultur er grupper vigtigere end individer. Derfor er frygten for at fornærme andre forståelig.

Den slags fobi kan også ses andre steder i verden. Men for japanerne er det et velkendt psykiatrisk syndrom. Her i vesten hører man næsten ingenting om den. Selvom den ikke har en kategori, er det en del af andre specifikke og relaterede tvangsmæssige lidelser.

Forskellene på denne sygdom og social angst

Selvom taijin kyofusho er en anden type social fobi, er det værd at bemærke et par ting, der gør den særlig.

  • Mennesker med sociale fobier bekymrer sig meget og føler sig skamfulde og nervøse, når de er sammen med andre mennesker. Men mennesker med lidelsen, taijin kyofusho, er bange for at gøre sig pinlige eller irritere andre, bare ved at eksistere.
  • Det vigtigste er ikke, hvordan folk med denne sygdom reagerer i en bestemt situation. De er usikre på, hvordan andre kunne reagere, når de skal have noget med dem at gøre.
  • Et andet interessant aspekt er den tvangsprægede adfærd. Der er for eksempel et tilfælde med en amerikansk kvinde, der blev diagnosticeret med denne sygdom. I en undersøgelse foretaget af det amerikanske universitet for sundhedsforskning i Chicago, udviste denne kvinde en særpræget tvangshandling: At stirre på andre menneskers kønsdele. Hun vidste, at det var ubehageligt for dem. Men selvom hun var utilpas omkring det, kunne hun ikke lade være med at stirre.
 

Sådanne detaljer siger noget om, hvor kompleks denne psykiatriske lidelse er.

Taijin kyofusho hænger sammen med tvangspræget adfærd som ses på dette billede af en gruppe mennesker, der alle står bukket forover

Særlige kendetegn for taijin kyofusho

Denne lidelse har fire undertyper, som former en særlig slags fobi.

  • Sekimen-kyofu. Angsten for at rødme og for, at andre føler sig utilpasse ved det.
  • Shubo-kyofu. Angsten for at irritere andre, fordi du er utiltrækkende.
  • Jiko-shisen-kyofu. Tanken om, at andre føler sig truede eller nervøse, hvis du kigger på dem.
  • Jiko-shu-kyofu. Angsten for at have en dårlig kropslugt.

I den vestlige verden har man dog taget disse fire aspekter med i beregningen:

  • En analyse af, om disse kendetegn er varige eller forbigående. For eksempel kan den slags adfærd begynde i ungdommen, og senere gå væk.
  • Hvor slem fobien er.
  • Om der er vrangforestillinger, tvangsprægede tanker osv.
  • Lidelsen er almindelig hos mennesker med skizofreni.

Hvilke behandlinger findes der mod denne lidelse?

Fra et kulturelt synspunkt, kan taijin kyofusho være ganske interessant. Den første behandling af denne tilstand startede for eksempel i 1910, af Dr. Shoma Morita. Dengang var det denne terapeutiske indgangsvinkel, lægen brugte:

  • At isolere patienten i en bestemt situation.
 
  • Bede dem om at slappe af og falde til ro.
  • At skrive dagbog.
  • At lave håndarbejde, såsom havearbejde.
  • Gå til foredrag med Dr. Morita

Fra 1930´erne og frem ændrede Morita et par af disse aspekter. Han begyndte at lave gruppeterapi, samt at give medicin. Nu til dags bruger japanerne stadig Moritas terapi. I den vestlige verden er tingene anderledes. Taijin kyofusho anerkendes ikke som en særskilt lidelse, så det behandles som en social fobi.

Kvinde med social fobi

Der findes kognitiv terapi, hvor patienten udsættes for det frygtede, og teknikker for selvværd og afslapning. Men det hele kommer an på den enkelte patient, og hvorvidt der også er andre lidelser. Ikke desto mindre er taijin kyofusho velkendt for japanerne, ikke for os i vesten.

 
  • Essau, CA, Sasagawa, S., Chen, J., y Sakano, Y. (2012). Taijin kyofusho y síntomas de fobia social en adultos jóvenes en Inglaterra y en Japón. Revista de psicología intercultural , 43 (2), 219-232. https://doi.org/10.1177/0022022110386372
  • Maeda, F., & Nathan, J. H. (1999). Understanding Taijin kyofusho through its treatment, Morita therapy. Journal of Psychosomatic Research. Elsevier Inc. https://doi.org/10.1016/S0022-3999(98)00113-5