At tænke højt forbedrer dine mentale evner

februar 21, 2019
Det er god mental træning at tænke højt en gang om dagen. Det er et effektivt redskab, der fremmer mange kognitive processer, og som løfter vores hjerne til et nyt niveau.

At tænke højt er ikke altid et tegn på sindssyge; det forbedrer vores mentale evner. Personlige samtaler gør os mere fokuserede “her og nu”. Det er en adfærd, der er værd at øve sig på i hverdagen som en mekanisme for selvkontrol.

Personer, som har arbejdet med børn i alderen 5-7, har måske lagt mærke til, at børn altid tænker højt. De gør det, mens de leger, interagerer med andre, når de er alene eller med andre mennesker.

Det hænger ikke sammen med umodenhed eller den periode, hvor det er normalt at have usynlige venner, hvilket kan være bekymrende. Det spiller en vigtig rolle i barnets udvikling.

At tænke højt gør, at hjernen bearbejder information bedre for at fokusere på øjeblikket.

At tænke højt er en måde at guide vores adfærd på. Derudover bliver udviklingen af tanker og sprog mere ens, hvilket gør egocentrisk tale bedre og anbefalet. 

Når vi når en vis alder, fortæller voksne os dog, at vi skal stoppe med det, da det ikke er socialt acceptabelt, og at vi skal lære at droppe den barnlige stemme, der engang var fri og vænnede os til dens lyd.

Som vi modnes, bliver vi mere stille, når vi tænker og læser. Vi gør alt i stilhed (beslutninger, arbejde, læsning osv.). Vi gør det uden at indse fordelene ved at føre en samtale med den vigtigste person i verden: Os selv.

Dreng leger med papirsbåd

At tænke højt: Privat tale

At tænke højt er et vigtigt skridt i en bestemt periode i barndommen. Vi bør stadig gøre det som voksne, om vi tror det eller ej. Det er et personligt og kognitivt udviklingsredskab, som vi kan bruge i visse situationer. Det handler dog ikke om at tale højt hele tiden, som om vores hjerne havde en højttaler koblet til.

Det, vi burde træne lidt hver dag, er det, der kaldes “privat tale”. Det er en støttemekanisme, der giver os “feedback” for at korrigere, guide og fokusere os. At tænke højt omfatter også at gøre det med respekt. Vi nævner det, fordi nogle mennesker tænker højt ved at kaste om sig med anklager mod andre eller for at fremhæve fejl.

I en nylig undersøgelse fra University of Wisconsin, der blev udgivet i Quarterly Journal of Experimental Psychology, står der, at det kan fremme det neurone helbred at tænke højt. Stress bliver meget lettere at kontrollere. Derudover viser den venstre frontalgyrus, der arbejder med problemløsning, planlægning og mentalt fokus, meget intens aktivitet.

Forskellige måder at tænke højt på

At tænke eller overveje noget højt for os selv, når vi er alene, er ikke tegn på sindssyge eller mental sygdom. Det er en personlig dialog, som vi kan bruge på et tidspunkt i løbet af dagen som en selvkontrollerende øvelse. Dette sunde redskab kan også have forskellige formål. Lad os tale om dem:

Hjerne lyser op i forskellige farver

Tænk på forskellige muligheder

Vi træffer beslutninger hele dagen hver dag. At tænkte højt er en måde at gøre reflektering, analyse og behandling af information lettere på. Det hjælper os med at klarlægge idéer, sætte målsætninger og analysere vores følelser.

Motivation

Atleter motiverer dem selv ved at tænke højt med opmuntrende ord og bedrifter. Når tiden kommer, er det ikke nok at sige til os selv, “Lad mig se. Hvorfor har du det sådan?”. Du har arbejdet så hårdt for at nå hertil. Du kan ikke stoppe nu.

Mere positiv dialog

Den negative dialog, der fortæller os, “Du kan ikke, du vil fejle, du tør ikke, eller vent til i morgen” er uden tvivl det mest ødelæggende i hverdagen. Derfor bør vi øve os i privat tale for at stoppe det, der ødelægger vores selvtillid og håb.

At tænke højt tydeliggør vores idéer og sætter vores tanker i et godt perspektiv: Brugbart og konstruktivt. Med denne selvkontrol kan vi hjælpe os selv med at blive mere fokuserede og beslutsomme.

Kvinde med stor taleboble symboliserer at tænke højt

Det er god mental træning at tænke højt en gang om dagen. Det er et effektivt redskab, der fremmer mange kognitive processer, og som løfter vores hjerne til et nyt niveau. Hvis vi har en bestemt følelse på et tidspunkt, kan det hjælpe os med at håndtere den uden frygt eller tøven.

Solomon, P. (1995). The think aloud method: A practical guide to modelling cognitive processes. Information Processing & Management. https://doi.org/10.1016/0306-4573(95)90031-4