Skovtesten og dens plads i psykoanalyse
Hindringer og irritationer, som tager vores glæde væk, forankret frygt, værdier, der styrer vores valg og adfærd. Skovtesten forsøger at afklare og fortolke mange af disse problemer baseret på den tilgang, som den er designet ud fra: Relationel psykoanalyse. Ifølge denne teori er vores psykologiske lidelser rodfæstet i underliggende problemer, som vi er nødt til at bringe frem i lyset for at kunne hele sårene og bevæge os fremad.
For dem, der ikke har hørt om denne relationelle test, bør vi først og fremmest fortælle, at den på ingen måde er konventionel. Skovtesten har ikke nok troværdighed og gyldighed til at være en del af almindelig klinisk praksis. Vi kan dog ikke udelukke dens relevans indenfor emnet og den teoretiske ramme, som den er skabt ud fra. Den er uden tvivl værd at tage i betragtning.
Skovtesten er en projektiv test, som kan afsløre frygter, hindringer og de dybeste interesserer hos hver klient.
Relationel psykoanalyse
Relationel psykoanalyse er en ny måde at udføre en moderne type af psykoterapi på, som har avanceret psykoanalyse, som vi kender den. Dens primære formål er at fremme menneskets følelsesmæssige udvikling. For at gøre dette, må den håndtere de hindringer og blokeringer, som begrænser os og forårsager smerte. Ved denne tilgang og blot som et eksempel er de klassiske id, ego og supergo begreber lagt til side.
Det, en relationel psykoterapeut ønsker, er at “genopbygge” klienten. Med det i tankerne vil han vejlede ham, så han kan interagere med og relatere til sit miljø på en sundere måde. Han vil træne ham til at være i stand til at observere verden frygtløst fra alle vinkler. Derudover vil han hjælpe ham med at rejse til de mørkere områder af hans sind, som han aldrig turde at bevæge sig ind i før. På grund af dette er skovtesten et godt springbræt til at blive bekendt med klientens underliggende egenskaber.
Hvad vurderer skovtesten, og hvad er dens oprindelse?
I stedet for at vurdere en kompetence eller en evne, sigter skovtesten i stedet efter at se ind i en persons følelsesmæssige verden. På vores blog har vi allerede flere gange snakket om de såkaldte projektive tests. Eksempler på disse er trætesten eller familietegningtesten. Disse er vigtige psykologiske instrumenter, som kan bruges til at supplere en vurdering.
I sig selv, og hvis de anvendes udelukkende, kan de aldrig være en gyldig form for vurdering. Andre strategier er nødvendige såsom samtaler, observation og andre psykologiske tests med en bevist gyldighed og troværdighed. Alt dette er for at finde en tilstrækkelig diagnose eller et udgangspunkt til at starte proceduren fra. Indenfor en relationel psykoanalytisk tilgang bliver denne test brugt mere end andre af følgende grunde:
- Den afslører den følelsesmæssige tilstand hos klienten.
- Den lader os se mulige uløste barndomskonflikter og byrden af fortiden i personens nutid.
- Du kan se strategier for forbedring.
- Den frembringer stærke værdier.
- Vigtige mennesker i en klients liv afsløres.
- Den frembringer personens frygter.
- Den viser deres personlige ønsker og forventninger.
Skoven som et værktøj i psykoanalyse
Skoven er et scenarie med en meget klar, mystisk-emotionel bestanddel i enhver kultur. Carl Jung selv foklarede dette i sin bog “The Archetypes and the Collective Unconscious“. Han viste, at i disse scenarier kan du finde ud af de skjulte farer og frygt i vores liv. På en måde betyder det, at rejse igennem dem, en tilbagevenden til fortiden, hvor vi genopdager den dybeste del af vores væsener.
I psykoanalyse bliver skoven betragtet som en refleksion af underbevidstheden. Det er det symbolske forhold, som nogle gange manifesterer sig i vores drømme, hvor mange af vores fobier opstår. Disse inkluderer frygt for mørke, at synke eller falde i et hul samt frygten for insekter og vilde dyr.
“Den klareste måde at nå universet på, er gennem en vild skov.”
-John Muir-
Hvordan bliver skovtesten udført?
Skovtesten starter med en visualisering. Terapeuten vejleder klienten igennem hvert spørgsmål og påpeger derefter konklusionen fra deres svar. Testen er simpel. Alt, der er behov for, er et komfortabelt og sikkert miljø, så klienten kan udføre den indre rejse naturligt.
Det første trin er at invitere klienten til at visualisere en skov. Et stille område omgivet af træer, hvor klienten går alene. Når de kan se dem selv der, stiller terapeuten følgende spørgsmål:
- Er træerne meget sparsomme? Er det en tæt, snoet skov eller er der en vis orden?
- Kan du gå nemt eller er der mange forhindringer?
- Er det dag eller nat?
- Er skoven sund eller er den brændt ned eller døende?
- Mens du går, finder du en nøgle. Hvad vil du gøre med den?
- Du går videre og møder et dyr. Hvilket dyr er dette? Truer det dig? Er du bange for at nærme dig, for at klappe det? Du ankommer nu til en hytte. Du banker på døren og nogen åbner op. Hvem er den person?
- Sidst, visualiser dig selv gå ind i hytten. Du er indenfor og pludselig er alt væk. Alt er blankt i et par sekunder, fordi du ankommer til et andet sted. Fortæl mig, hvad det sted vil være. Fortæl mig, hvad du ser og føler.
Konklusion
De spørgsmål, som udgør skovtesten, kan give form til en åbenbarende indre rejse. Hvis klienten samarbejder, udfører øvelsen effektivt og føler sig involveret, kan terapeuten får en masse brugbar information.
Vi kan også få et indblik i deres følelsesmæssige tilstand, ud fra formen og tilstanden af skoven (hvis den er udbrændt, hvis det er nat osv.). Vi vil være i stand til at se de skjulte frygter, de vigtigste mennesker i personens liv og deres vigtigste scenarier. Denne information sammen med samtaler og andre tests, kan være til stor nytte for en relationel psykoanalyseterapeut.
