Sensorineural anosmi: Ændringer i lugtesansen

Forestil dig ikke at kunne lugte. Personer, der lider af sensorineural anosmi, kan opleve, at de står over for netop dette.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 25 marts, 2023

Forestil dig at leve i en verden uden lugte. Mennesker med sensorineural anosmi befinder sig i denne ekstremt komplekse situation. Faktisk er vores lugtesans, ligesom resten af vores sanser, afgørende for vores overlevelse. Denne sans advarer os nemlig om visse trusler i omgivelserne og gør det også muligt for vores hukommelse at opstå.

Lugtesansen er en del af det kemiske neurosensoriske system (Guerra, 2016), som næsten 50 millioner neuroner deltager i. Det er takket være dette system, at vi kan identificere forskellige molekyler og kognitivt mærke dem under de navne, der karakteriserer dem. For eksempel: “Det lugter af slik” eller “Det lugter af røg”.

Lugtesansen

Forestil dig at leve i en verden, hvor folk mangler evnen til at genkende en brand på dens lugt. Vores lugtesans giver os ud over at give os lækre olfaktoriske oplevelser også mulighed for at overleve potentielt livstruende omstændigheder. Et andet eksempel er at lugte til en bestemt madvare og komme til den konklusion, at den er rådden.

Din næse opfanger de molekyler, som visse genstande afgiver, de såkaldte olfaktoriske molekyler. Derefter overføres sensoriske data, fra næsens nerveender til lugtespiralen. I dette område ligger et område, der er kendt som lugteepitelet. Her er der grupper af tusindvis af celler, der er ansvarlige for at sende lugtebudskabet til hjernen.

Det medium, der muliggør forbindelsen mellem lugtekolben og det hjerneområde, hvor molekylet er mærket (“Det er chokolade”. “Det lugter af ost”. “Det lugter råddent”), kaldes lugtesystemet. Dette sensoriske køretøj fører til en anden struktur, nemlig cortex.

Olfaktorisk cortex anatomi

Den olfaktoriske cortex er det center, der styrer lugte. Takket være det kan du identificere det, du lugter. Desuden giver det dig mulighed for at skelne mellem forskellige aromaer, som du måske opfatter på samme tid. Den får hjælp af følgende regioner:

• Den forreste olfaktoriske kerne. Den gør dig opmærksom på, hvad du lugter i det øjeblik. Desuden giver den dig evnen til at skelne mellem forskellige typer af lugte. F.eks. “Det lugter sødt” eller “Det lugter af blomster”.
• Den olfaktoriske tuberkel. Den gør det muligt for dig at føle dig styrket af bestemte dufte. Det er takket være dette område, at duften af sødme giver dig nydelse. Ikke overraskende har du en tendens til at nærme dig de dufte, du kan lide.
• Den piriforme cortex. Denne region giver støtte til den foregående. Dens mål er, at du skelner og mærker lugtmolekylerne.
• Den forreste kortikale kerne af amygdala. Den hjælper de følelser, som lugten efterlader et intenst aftryk på. Hvis du f.eks. lugter røg i nærheden, kan du føle frygt. Denne struktur modulerer hele din hormonelle og adfærdsmæssige reaktion. Som følge heraf reagerer du på situationen og kan redde dig selv. Den er også forbundet med følgende struktur.
• Den entorhinale cortex. Denne struktur hjælper dig med at besvare visse spørgsmål. Hvorfor forbinder du f.eks. en bestemt lugt med en bestemt person? Hvorfor afviser du visse dufte? Hvorfor genopliver og intensiveres de posttraumatiske symptomer hos PTSD-patienter, når de konfronteres med lugte, der var til stede på det traumatiske tidspunkt? Svarene ligger i denne struktur. Den gemmer vores minder om lugte.

En af de strukturer, som disse regioner projicerer deres information til, er den orbitofrontale cortex (OFC). Hvis denne region lider en skade, vil personen ikke være i stand til at skelne mellem de lugte, han/hun opfatter.

En tilgang til ætiologien af anosmi

Vi kan definere begrebet anosmi som fratagelse af evnen til at lugte. Den er total og påvirker hele den olfaktoriske evne. Som følge heraf er de ramte ikke i stand til at lugte noget som helst, i modsætning til tilfælde af nyligt eksponerede læsioner i den orbitofrontale cortex.

Desuden er personer med anosmi tilbøjelige til også at miste evnen til at nyde mad, da den mangler smag. Denne lidelse kaldes ageusi. Der er forskellige niveauer eller grader af olfaktorisk tab (Chaves-Morillo, 2017):

• Normosmi. Den normale evne til at lugte.
• Hyposmi. Nedsat evne til at lugte.
• Hyperosmi. Øget evne til at lugte.
• Dysosmi. Ændring eller forvrængning af lugtopfattelsen. Det kan forekomme i forbindelse med skizofreni.

Årsagerne til anosmi kan findes i patientens psykiatriske historie, som f.eks. mangler i korttidshukommelsen (Guerra, 2016). Neurologisk historie er også relevant. For eksempel hovedtraumer. Det kan også være forårsaget af virkningerne af visse virale agenser. For eksempel SARS-COV-2-virus.

Årsager til sensorineural anosmi

For at sensorineural anosmi kan gøre sig gældende i menneskers liv, skal nogle eller alle de tidligere nævnte hjernestrukturer være betændte eller skadede. Faktisk er der flere og meget forskellige veje, der kan føre til dette komplekse syndrom. Følgende årsager er blevet rapporteret (Guerra, 2016):

• Traumer mod kraniet.
• Normale aldringsprocesser.
• Demens af Alzheimertypen.
• Obstruktion af næsen forårsaget af en virusinfektion.
• Hjernetumor.
• Indtagelse af medicin. For eksempel det antipsykotiske middel reserpin.
• Kirurgi.
• Medicinske behandlinger for kræft.
• Rygning.

Forskellige typer af sensorineural anosmi

Når det skyldes et traume, kaldes denne tilstand traumatisk sensorineural anosmi. Når det forårsagende middel er et virus, som det forekommer i COVID-19, kaldes det den virale type. På den anden side, når anosmien har en ukendt ætiologi, er den kendt som idiopatisk. Eksperter har udviklet interventioner, der fokuserer på rehabilitering af disse tilstande.

Faktisk er rehabilitering af denne særlige sans afgørende, både for patientens egen sikkerhed og psykologiske velbefindende. Lugtesansen giver os nemlig, ud over at give os evnen til at opdage farlige situationer, mulighed for at huske scener baseret på de lugte, vi kan opfatte.