Selvopfattelse: Hvad det er, og hvordan du kan forbedre den
Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ser dig selv? Det er det, hvad selvopfattelse er. Det er defineret som “et indre spejl af ens egen person”.
Selvopfattelse er en mental repræsentation af, hvordan vi er, både indeni og udenpå.
Selvopfattelse er noget, som du begyndte at opbygge fra fødslen, og det næres af dine erfaringer. På baggrund af din selvopfattelse retter du din opmærksomhed mod dine svagheder eller styrker. I denne artikel vil vi fortælle dig mere om begrebet og dets karakteristika. Desuden foreslår vi fire vigtige tips til at forbedre det.
Selvopfattelse
Selvopfattelse defineres som“den forestilling, man har om sine evner, sit udseende og sin personlighed”. Som regel er det stabilt, selv om det kan ændre sig en smule over tid og i forbindelse med visse oplevelser.
Selvopfattelse konfigureres gennem den måde, man ser sig selv på, både på et fysisk plan (højde, vægt, hårfarve osv.) og på et intellektuelt, socialt og personligt plan. Denne mentale repræsentation har indflydelse på, hvordan du behandler dig selv, og dit selvværd.
Karakteristika ved selvopfattelse
Selvopfattelsen kan være positiv eller negativ. Den forbliver ikke statisk over tid, selv om den normalt har et ret solidt grundlag. Vi kan tale om en mere eller mindre sund selvopfattelse. Når den er sund, betyder det, at den er realistisk og i overensstemmelse med det, du er og føler.
Hvad er så kendetegnene ved en sund selvopfattelse? Her er nogle af dem:
- At have en realistisk opfattelse af sig selv.
- At have tillid til sig selv.
- Behandle sig selv med respekt og kærlighed.
- At være bevidst om sine fejl, men også om sine styrker.
- At have et positivt syn på sig selv.
- At elske den måde, du er på, både indeni og udenpå.
Sådan forbedrer du din selvopfattelse
Selv om din selvopfattelse er ret stabil, kan du forbedre den. Her er hvordan.
Sammenligninger
Vi sammenligner alle os selv med andre. Det er uundgåeligt og helt normalt. Faktisk vurderer vi ifølge social sammenligningsteori, der blev udviklet af psykologen Leon Festinger i 1954, vores egne evner, meninger og færdigheder og sammenligner dem med andres. Det gør vi hovedsageligt i situationer med usikkerhed.
Vi sammenligner os også med mennesker, der ligner os selv. Når vi sammenligner vores evner, har vi en tendens til at gøre det med nogen, som vi anser for at være bedre end os, fordi vi ønsker at fortsætte med at udvikle os selv.
Vi sammenligner os ofte med mennesker, der tænker anderledes. Men når vi står over for situationer, der skaber angst, sammenligner vi os selv med folk, der gennemgår det samme, for at søge forståelse.
Find din bedste version af dig selv
Hvis du ikke sammenligner dig selv af hensyn til ønsket om at forbedre dig eller lære noget, er det nytteløst at sammenligne. Desuden genererer det ofte ubehag, jalousi og angst. Når du opbygger din selvopfattelse, skal du derfor sørge for kun at være opmærksom på dine fremskridt.
Vurdér, hvordan du har det, og opstil de kriterier, du vil bruge til at sammenligne de forskellige versioner af dig selv. Det er nemlig mere konstruktivt at sammenligne dig selv med den bedste version af dig selv eller med den version, du ønsker at stræbe efter, end med en anden person.
Kend dig selv
Selvopfattelse opbygges gennem erfaringer med dig selv og med andre. Jo bedre du kender dig selv, jo mere realistisk vil den vision, du har af dig selv, være.
Derfor opfordrer vi dig til at lære dig selv at kende og investere tid i dig selv. Det vil hjælpe dig til bedre at forstå din måde at være på og den måde, du reagerer på livsbegivenheder på. Herfra vil du kunne opbygge en sundere selvopfattelse.
Pas på din indre dialog
Den indre dialog handler om, hvordan du taler til dig selv. Taler du positivt eller negativt til dig selv? Er du opmærksom på dit indre sprog?
Husk på, at din selvopfattelse også opbygges gennem denne indre dialog. Derfor er det vigtigt, at den er sund, konsekvent og realistisk.
Prøv ikke at være for kritisk over for dig selv. Forstærk de ting, du gør godt, og send dig selv positive budskaber. Derfra kan du udvikle det billede, du har af dig selv.
“Vores selvrespekt følger vores valg. Hver gang vi handler i harmoni med vores autentiske selv og vores hjerte, fortjener vi vores respekt. Så enkelt er det. Hvert valg betyder noget.”
-Dan Coppersmith-
Identificér dine styrker
Selvopfattelse er også bygget på de styrker, som du er i stand til at identificere hos dig selv. Dette omfatter dine færdigheder og evner. Lær at opdage dem, og lav en liste over dem. Vær frem for alt opmærksom på dem.
Dette vil hjælpe dig med at opbygge et mere realistisk billede af dig selv og frem for alt se på dig selv med kærlighed. Det betyder ikke, at du skal ignorere dine egne fejl. Du ved naturligvis godt, at de er der, men du skal ikke give dem mere opmærksomhed end nødvendigt.
Hvilket billede har du af dig selv? Mener du, at du erkender, hvordan du virkelig er, og at du er stolt af dig selv? Hvad føler du, når du ser dig i spejlet ? Er du i stand til at genkende dig selv?
Som du kan se, er selvopfattelsen forbundet med din evne til at forbinde dig med din sande essens. Det indebærer at anerkende dig selv som et værdifuldt menneske og indse, at du er sårbar på visse tidspunkter.
“Hvis du bare kunne fornemme, hvor vigtig du er for dem, du møder; hvor vigtig du kan være for de mennesker, du måske aldrig selv drømmer om. Der er noget af dig selv, som du efterlader ved hvert møde med et andet menneske.”
-Fred Rogers-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Branden, N. (2001). La Psicología de la Autoestima. México: Paidós.
- Hogg, M. (2010). Psicología social. Vaughan Graham M. Panamericana, Editorial: Panamericana.
- Morales, J.F. (2007). Psicología social. Editorial: S.A. MCgraw-Hill / Interamenicana de España.
- Rogers, C. (1993). El desarrollo del concepto de sí mismo en la teoria fenomenológica de la personalidad de Carl Rogers. Universidad pública de Navarra. E.M Casanova.