Selvkærlighed: Elsk dig selv ligegyldigt hvad

Forlad aldrig huset uden en god dosis selvkærlighed. Lad aldrig nogen tage det fra dig, og lad ikke smertefulde relationer udvande den. I dag vil vi tale om, hvordan du får mest ud af dette grundlæggende aspekt af din psykologiske struktur.
Selvkærlighed: Elsk dig selv ligegyldigt hvad

Sidste ændring: 18 oktober, 2020

Hvor end du går hen, og hvad end dine omstændigheder er, så glem aldrig at elske dig selv. Fyld dig op med denne positive emotionelle energi, skabt af dit selvbillede og din selvtillid. Efterlad den ikke derhjemme og overlad den ikke til en fremmed. Din selvkærlighed tilhører dig, og det er dig, som er ansvarlig for at pleje den og gøre den stærkere hver eneste dag.

Filosof, Michel de Montagne, sagde, at “det største i verden er at vide, hvordan man tilhører sig selv”. Dette er noget, som ingen lærer dig i skolen. At dyrke selvkærlighed burde være en primær del af pensum i ethvert akademisk program.

Hvis der, når alt kommer til alt, er en ting, vi ved med sikkerhed, er det, at mennesker har tendens til enten at negligere egenkærlighed eller have for meget af det.

Det er sundt at elske dig selv, værdsætte dig selv og føle dig værdifuld og værdig til det, du ønsker. Det, som er usundt, er at overfodre dit ego og tænke så højt om dig selv, at du ikke værdsætter andre. For meget selvkærlighed kan endda få dig til at føle, at du har ret til at skade andre.

Selvkærlighed er noget, du skal beskytte og passe på, så du kan undgå at undervurdere dig selv, men også så du undgår at blive for stolt.

Uden dette fantastiske værktøj, som din psyke giver dig, ville din personlighed gå i opløsning. Som den humanistiske psykolog, Carl Rogers, sagde, har mennesker behov for at føle sig værdsatte og brugbare for at kunne opbygge et meningsfuldt liv.

Mand i mark

Elsk dig selv, hvor end du er

Det kan måske undre dig, at mange mennesker går igennem livet uden nogensinde at forstå, at deres forhold til og følelser overfor andre bestemmes af deres selvkærlighed.

Hvis du ikke elsker dig selv, som du burde, forventer du, at andre skal give dig det, du mangler. Det kommer aldrig til at ske og vil kun føre til uendelig lidelse og medafhængige forhold.

Til sidst begrænser du dig selv til at acceptere så meget kærlighed, som du tror, du fortjener. Du accepterer også venskaber, som ikke beriger dit liv, fordi du tror, at du ikke kan forvente mere. Det samme sker på arbejdet og alle andre steder i dit liv.

Hvis du ikke elsker dig selv, bliver alting fordrejet. Du bliver bare vant til at leve med det absolutte minimum, alt imens du overlever, men ikke oplever tilfredsstillelse eller lykke.

Hvad er selvkærlighed?

Alle har en cheerleader i livet, som skubber på for, at du skal elske dig selv mere og turde prøve. “Hvis du elskede dig selv, ville disse ting ikke ske for dig!” Måske er du enig med dem, men hvordan skal du gøre det? Hvad er den magiske formel på at finde mere selvkærlighed?

Er det at kigge i spejlet og fortælle sig selv, at man har værdi? At alt, som kigger tilbage på dig, er perfekt, præcis som det er? Svaret er nej. Selvkærlighed handler ikke bare om at acceptere og glædes ved sin fysiske fremtoning.

At elske sig selv handler om mere end at føle sig godt tilpas med, hvem man er eller hvad man har. Det er et stadie af konstant taknemmelighed og forståelse for alt, hvad du gør, for alle disse ting påvirker din personlige udvikling.

Det er en dynamisk proces, som næres og finpudses, når du arbejder på at identificere, hvad du fortjener. Alt dette hjælper dig med din psykiske styrke.

Hvordan praktiserer man selvkærlighed?

Hvis ikke du elsker dig selv hele tiden og i alle situationer, vil du blive til en person, som du ikke kan lide. Det er som at have en tvilling, som tolererer ting, der forårsager smerte, og ikke kæmper for, hvad de vil have, og accepterer mennesker, som ikke fortjener dem.

Derfor er det vigtigt at huske disse grundlæggende regler for selvkærlighed:

  • Selvbevidsthed. Dette indebærer at være bevidst om, hvad du tænker, føler og har behov for på ethvert tidspunkt. Når du har forbindelse til dig selv, er du i stand til at justere dine ønsker med handlinger og forpligtelser.
  • Selvværd. Dette er selve essensen af selvkærlighed. Det er grundlæggende en forståelse for, hvem du er, og hvordan du tror, andre tænker om dig.
  • Selvpleje. Selvpleje handler om mere end blot at spise sundt og forblive sund. Det handler om at være opmærksom på dine følelser og være mindful om dine tanker. Selvplejens kunst skal altid tage højde for din mentale og følelsesmæssige sundhed og være sikker på aldrig at løbe tør for selvkærlighed.
Kvinde på mark dyrker sin selvkærlighed

Glæde er balance

Husk altid at elske dig selv. Forsømmelse af selvkærlighed vil medføre lidelse. Du skal også huske ikke at tænke for højt om dig selv, da det kan medføre lidelse hos andre. Dr.  William Campbell udførte en undersøgelse ved the University of Texas, som netop pegede på denne idé.

Forskerne foreslog også en mere specifik idé om, hvad der sker, når du elsker dig selv for meget. De påstår, at mennesker med for stor selvkærlighed ikke nødvendigvis er narcissister. Narcissister bruger som regel andre mennesker til at kompensere for deres mangler, idet de dræner energien fra menneskerne omkring dem.

Når det er sagt, tror personer med ekstrem stor selvkærlighed, at de er bedre end andre, moralsk og intellektuelt. De adskiller sig fra narcissister ved, at de ikke forsøger at kontrollere andre. Dog skaber deres attitude et udmattende miljø, fordi de hele tiden forsøger at være bedre end alle andre. Det er upassende, og vi anbefaler det ikke.

Nøglen er at finde balance. Elsk dig selv og respektér andre, så vil du finde glæde. Vær i verden på en sådan måde, at du kan opnå dine mål, men samtidig leve i harmoni med andre mennesker.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Campbell, W. K., Rudich, E. A., & Sedikides, C. (2002). Narcissism, self-esteem, and the positivity of self-views: Two portraits of self-love. Personality and Social Psychology Bulletin. SAGE Publications Inc. https://doi.org/10.1177/0146167202286007

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.