Særligt sensitive mennesker: Tegn og karaktertræk

18 oktober, 2019
Alle er sensitive overfor deres omgivelser på en eller anden måde. Men målet er at lade de ydre stimuli påvirke dig så lidt som muligt. Det er dog svært for særligt sensitive mennesker.

Lyde eller mærkelige lugte, skarp lys, flokke af mennesker… Dette er eksempler på ting, som særligt sensitive mennesker kan kæmpe med. Særligt sensitive mennesker er kendetegnet ved at være mennesker, som oplever meget stress som et resultat af visse sociale, fysiske og følelsesmæssige stimuli, der findes i deres omgivelser.

Det er langt fra “bare noget, de finder på.” Denne tilstand kan påvirke både deres produktivitet og fysiologiske stabilitet.

John Dewey, en velkendt amerikansk underviser og psykolog, siger, at vores velbefindende afhænger af, hvor veltilpassede vi er til sociale situationer. Enhver forandring, små uregelmæssigheder eller friktion skaber en øjeblikkelig fysiologisk og psykologisk ustabilitet.

“Vi har forandret vores omgivelser så radikalt, at vi er nødt til at ændre på os selv for at kunne eksistere i dette miljø.”

-Norbert Wiener-

Det er for eksempel ubehageligt at være i et varmt rum, så vi er nødt til at justere temperaturen efter vores behov. Et andet eksempel: Hvis du vandrer alene om natten på en mørk øde gade og hører skridt bagved dig, føler du dig truet. Denne stimulus fortæller vores hjerne, at vi skal agere: Løb eller råb på hjælp eller vend om og mød angriberen.

Særligt sensitive mennesker oplever mere alvorlige reaktioner på deres omgivelser. Forestil dig et scenarie, hvor en gruppe af mennesker (på arbejdet for eksempel) alle føler sig godt tilpas med hinanden, undtagen den ene person. Denne ene person har en lavere tærskel for lyde.

Denne person er mere sensitiv overfor snak, lyset på kontoret, lugtene fra køkkenet eller kaffestuen. Det er meget sværere for denne person at føle sig tilpas socialt og fysisk på arbejdspladsen, som kan være det perfekte sted for alle andre.

Særligt sensitive mennesker: Hvorfor lider de sådan?

Særligt sensitive mennesker er ikke en ny opfindelse. Så underligt som det nu kan lyde, så har adfærdsforskere og psykologer brugt årtier på at studere, hvordan vi forholder os til vores omgivelser. De ser på påvirkningerne fra omgivelserne på vores kroppe, vores sind og vores kultur.

Forskere som Lazarus, Folkman og Cohen har udviklet en teoretisk metode, hvor de forklarede, at denne sensivitet er baseret på en række meget specifikke betingelser. Alle har vi en tolerencetærskel, når vi bliver udsat for visse stimuli.

Disse stimuli er især dem, som vi ikke selv kan kontrollere og som vi ikke har udviklet personlige strategier for at kunne udholde.

Indadvendthed og særligt sensitive

Men der er også tilgange, der tager hensyn til personligheden. For nylig var Harvard University i stand til at demonstrere, at hjernen hos introverte mennesker viser høj sensivitet. I gennemsnit viser en introvert personlighed større opmærksomhed på de daglige detaljer. Denne opmærksomhed genererer en overophobning, hvis der er for mange stimuli fra omgivelserne.

Denne overophobning af stimuli, hvad enten det er auditivt, visuelt, taktil osv., skaber et højere stressniveau og udmattelse hos disse mennesker. For ikke at nævne endnu en relevant faktor: Folk, der er særligt sensitive, har også en tendens till at være mere sensitive overfor andres følelser ligesom angst, bekymringer og frygt.

Disse folk er i stand til at fange disse følelser i atmosfæren og er ude af stand til at filtrere dem. Denne følelsesmæssige hårdknude opstår ofte hos folk, der er særligt sensitive.

Hvilke karaktertræk har særligt sensitive?

En vigtig ting at huske ved denne tilstand er, at man kan lide af det indenfor et spektrum. Der vil være folk, der er mere sensitive end andre. Nogle har en tærskel, der er lidt mere modstandsdygtig overfor fysiologiske stimuli i omgivelserne. Lad os se på nogle af de mest almindelige karaktertræk:

  • Ubehag overfor skarpt lys, høje lyde og visse lugte.
  • Skræmmes let ved høje lyde, som hvis en bil bremser, en dør smækker eller glas går i stykker.
  • Føler ubehag ved at være sammen med mange mennesker. De kan også føle sig stresset over at være steder, hvor der foregår mange ting samtidigt (TV tændt, samtaler i gang, børn leger, telefoner ringer…)
  • Særligt sensitive mennesker er ofte påvirkede af dårlige nyheder, som de hører eller ser.
  • Det er også ret almindeligt for disse mennesker at føle sig vrede, triste eller skuffede, hvis de ser eller læser om situationer, hvor folk er uretfærdige eller voldelige.
  • Alle disse følelser kan ledsages af fysiske problemer såsom hovedpine, træthed eller hudproblemer.
mand ser træt ud

Måder at håndtere særligt sensitive mennesker på

Vi ved allerede, hvad særligt sensitive er. Nu mangler vi bare at finde ud af, hvordan vi kan gøre noget ved det. Den bedste måde at håndtere denne tilstand på, er ikke ved at undgå det, som giver dem stress. Vi kan ikke kontrollere alting i vores omgivelser.

Vi kan for eksempel ikke fjerne trafikstøjen, eller bede folk om at lade være med at snakke sammen eller gå ud af de rum, vi er i. Det er umuligt at skabe det ideelle miljø for at undgå problemer for de særligt sensitive. Nu om dage er de fleste omgivelser karakteriserede ved at være overstimulerede og uforudsigelige.

I stedet for at prøve at løse det med de eksterne faktorer, bør vi derimod arbejde på, hvad der sker indeni os. Der er måder at minimere, hvordan disse stimuli påvirker vores sind og krop. Den bedste måde at håndtere hypersensitivtet på er ved at arbejde med vores følelser og vores forsvar imod stimuli.

Teknikker til at håndtere de særligt sensitive

  • Identificer hvad, der stresser dig. Overvej hvordan du kan passe på dig selv i forhold til det. (Hvis det er lys, kan du bruge solbriller. Er det lyd, kan du overveje støjreducerende ørepropper.)
  • Arbejd med afslapningsøvelser eller forsøg at holde din fokus på noget andet. Hvis du for eksempel bliver overstimuleret af store grupper af mennesker, kan du træne med dig selv ved at kigge på et bestemt punkt, når du begynder at kunne mærke ubehag. Hvad enten det er loftet, et vindue, et billede eller en reklame på gaden, så fokuserer du kun på det. Mens du fokuserer, arbejder du med dit åndedræt og forsøger at slappe af.
  • Giv dig selv mulighed for at holde pauser i løbet af dagen. Nogle gange har du bare brug for fem minutter hver time til at kunne få hjernen sat på pause. Rejs dig op og gå lidt rundt. Gå et sted hen, hvor der er stille eller giv dig selv lov til at meditere i nogle få minutter.
  • Endelig kan du undgå, at det hober sig op, hvis du skal fokusere for meget på andre mennesker. I stedet skal du blive mere opmærksom på, hvad der sker indeni dig selv. Fokser mere på dine egne følelser og arbejd med at beskytte dig selv mod den påvirkning, andres følelser kan have på dig. Lad ikke deres stemninger påvirke, hvad du føler dig. Arbejd med at forblive rolig, uanset hvad der sker omkring dig og fokuser på din egen mentale tilstand.

Særligt sensitive mennesker skal finde de rigtige teknikker for dem

Vi kan konkludere, at alle er sensitive overfor deres omgivelser på en eller anden måde. Men målet er at lade de ydre stimuli påvirke dig så lidt som muligt.

Ved at finde måder at filtrere de ydre stimuli fra og beskytte os selv mod social overstimulation, kan vi undgå, at det særligt sensitive påvirker vores produktivitet, effektivitet og sindstilstand. Det handler om at finde frem til de teknikker, der virker for dig.