Sådan påvirker din attitude din evne til at løse problemer
Sommetider kan selv de mest simple problemer virke meget store. Det kan ske, fordi du har haft en dårlig dag. Men ofte skyldes det din egen mentale attitude til problemet, hvis du har svært ved at løse et problem.
Det er klogt at forsøge sig med løsninger, der tidligere har virket på lignende problemer. Men at insistere på at anvende en strategi, når man allerede har fundet ud af, at den ikke fungerer med et specifikt problem, er en meget negativ attitude at have. Det vil forhindre dig i at løse problemet. Det er mere intelligent at anvende denne type strategi som den første mulighed og herefter eliminere den og lede efter andre.
Hvordan påvirker din mentale attitude din evne til at løse problemer?
En god attitude vil spare dig en masse tid, når det handler om at løse problemer. Det første trin til at anvende denne konstruktive tilgang indebærer strategier til aktiv håndtering istedet for at undgå, løbe fra eller forsøge at ignorere problemet. I nogle faser af håndteringen af et problem er det sandt, at det bedste, man kan gøre, er at vente, såfremt det næste trin ikke afhænger af dig, og der ikke er nogen grund til at forsøge at fremtvinge noget. Men de trin, der involverer at vente, er som regel ikke de første.
Det andet trin til at have en god attitude er beslutningen om at være proaktiv, påtage sig ansvaret og finde en løsning, uanset om det er for at få problemet ud af verden eller at have tålmodighed og sætte dig selv i en anden sindstilstand, så problemet påvirker dig mindst muligt.
Det tredje trin involverer at lave en handlingsplan. Det er en liste, der vil frigøre så mange ressourcer som muligt, så du kan imødegå den specifikke fase i planen. Dette vil gøre dig fri fra det stress, der er involveret i at forsøge at håndtere det hele på én gang, som hvis du forsøgte at spise et æble ved at putte det hele i munden på én gang.
Din mentale attitude kan være brugbar
Den mentale attitude, der skubber dig til at gentage tidligere succesfulde strategier, kan være enormt brugbar. Ved at anvende strategier, der har virket før, når du ofte til den rigtige løsning hurtigt. Dette kan spare tid, men det kan også skabe yderligere problemer.
I dit daglige liv kan din mentale attitude få en ellers relativ simpel løsning til at blive meget kompliceret. Men det modsatte kan også ske; at tage en vigtig beslutning kan også blive meget kompliceret, hvis du ikke er åben for nye inputs.
På en større skala kan din mentale attitude forhindre, at du opdager vigtige ting. Det skyldes en mangel på fleksibilitet, når man ser på problemet. Det kan også føre til, at man tager den forkerte beslutning, eftersom man ikke overvejer alternative tilgange.
Funktionel fiksering
Funktionel fiksering er en type mental attitude, der indebærer kun at være i stand til at se løsningen, der involverer den normale eller forventede anvendelse af objektet. Det er en type kognitiv skævhed, som hæmmer din evne til at finde på nye løsninger.
Funktionel fiksering forhindrer dig ofte i at tænke på alternative løsninger på problemer ved at anvende forskellige objekter til forskellige anvendelser. Dette er ikke i sig selv skidt, men det kan være begrænsende, eftersom det lukker døren til mange muligheder, der kunne hjælpe dig med at gøre tingene lettere eller endda løse situationer, der ikke er lige så komplicerede, som de først lader til at være.
Et eksempel på funktionel fiksering er det berømte eksperiment med lys. Det blev udført af psykologen Karl Duncker for næsten 70 år siden. Eksperimentet bestod af at give en person forskellige genstande med nogle instrukser. Genstandene var en kasse med tegnestifter, nogle tændstikker og et stearinlys. Instrukserne sagde, at man skulle hæfte stearinlyset fast til væggen på en måde, så stearinen ikke ville dryppe. Derefter tog de tid på, hvor lang tid det tog for vedkommende at løse opgaven.
Duncker opdagede, at resultatet ændrede sig, når de samme genstande blev givet men arrangeret på forskellige måder. I et tilfælde lagde de tegnestifterne indeni kassen. I et andet var de adskilt. Generelt brugte folk mindre tid på instrukserne i det andet scenarie, da kassen med tegnestifter var tom.
Dette skyldes, at i første tilfælde blev det antaget, at kassens funktion var at holde tegnestifterne. Den blev ikke set som en del af løsningen. Det skyldes, at den allerede havde fået tilskrevet en funktion. I det andet tilfælde, hvor de modtog en kasse tegnestifter uden tegnestifter indeni, virkede kassen som noget, der kunne have sin egen funktion.