Richard Dawkins: Religion er et vrangbillede
Richard Dawkins er en af de mest populære tænkere i verden i dag. Han er kendetegnet ved sin radikale skepticisme og aktivisme i opposition til religion. Faktisk har Vatikanet defineret ham som en af de mest indflydelsesrige ateister på planeten. Det er ikke uden grund.
Denne britiske videnskabsmand er nemlig evolutionsbiolog, etolog og zoolog. Han er også en af de mest prestigefyldte videnskabelige formidlere i vores tid. Den bog, der gjorde ham berømt, var The Selfish Gene, der blev udgivet i 1976. Den blev efterfulgt af andre hits, The Extended Phenotype og The Blind Watchmaker.
Den bog, der fik størst gennemslagskraft, var dog The God Delusion, der blev udgivet i 2006. I den beskriver han religion som en kollektiv vildfarelse. Det skyldes, at den er bygget på overbevisninger, der modsiger kendte beviser og understøtter store paradokser.
“Tro er den store flugt, den store undskyldning for at undgå behovet for at tænke og vurdere forskellene. Tro er at tro på trods af (eller måske endda på grund af) mangel på beviser.”
-Richard Dawkins-
Hans syn på Gud
Richard Dawkins fastholder en bestemt holdning til religion og anvender en række tiltag for at overbevise alle om gyldigheden af sit synspunkt. Faktisk mener han, at religion er skadelig. Det skyldes, at han hævder, at den fremmer magisk tænkning, som mangler verificerbare beviser. Desuden mener han i mange tilfælde, at religionen nærer intolerance og krige.
Denne videnskabsmand hævder, at Gudsfigur er som en stor diktator, der betinger alle handlinger. Ironisk nok påpeger han, at denne figur er en “guddommelig diktator, som en Kim Jong-un i himlen”. Når det er sagt, hævder han, at han ikke er agnostiker, da han ser agnosticisme som en erklæring om ikke at vide. Han er ateist, som hævder, at der ikke findes nogen gud.
Dawkins er overbevist om, at religiøse overbevisninger er skadelige, fordi de hindrer rationel tænkning og tilskynder til intolerance. Han mener, at der ikke er mulighed for at etablere en fornuftig debat med religiøse overbevisninger, da de er baseret på dogmer og mysterier, som ingen har lov til at sætte spørgsmålstegn ved eller afkode. I realiteten er de lukkede emner.
Uddannelse og magi ifølge Richard Dawkins
Et af de aspekter, som Dawkins har kritiseret mest, er den uddannelse, som børn får. For det første mener han, at ingen mindreårige bør indpodes med en religion a priori. De bør først vokse op, lære de forskellige tankestrømninger og religioner at kende og derefter beslutte, om de ønsker at forpligte sig til nogen af dem.
Dawkins er også imod, at børns uddannelse invaderes af eventyr og magiske figurer. Han mener nemlig, at den fysiske, biologiske, kemiske virkelighed osv. er langt mere fascinerende og stimulerer fantasien lige så meget eller mere end nogen form for fiktive figurer.
Hvad angår magiske figurer, foreslår Dawkins desuden, at børn bør opfordres til at antage, at der findes visse parallelle virkeligheder, som der ikke er nogen forklaringer på. Han foreslår f.eks., at børn bør få fortalt om julemanden og også opfordres til at sætte spørgsmålstegn ved hans eksistens.
De bør forsøge at regne ud, hvor lang tid det ville tage ham at levere gaver over hele verden. De skal nemlig spørge sig selv, om det ville være fysisk muligt for ham at gøre alt dette på bare én nat.
Fornuften er fascinerende
Dawkins udtaler, at hans syn på verden ændrede sig, da han opdagede Charles Darwins arbejde. Det var denne naturforsker, der nedbrød de kreationistiske teorier om verden og erstattede dem med sin vidunderlige evolutionsteori. Selv om hans teori ikke blev verificeret på det tidspunkt, er den nu bredt anerkendt.
Dawkins har også udtrykt mange indvendinger mod begrebet identitet. For at forklare sine indvendinger giver han et eksempel med to tvillinger. De er biologisk identiske og har måske flere træk til fælles, men deres individuelle erfaringer gør en forskel. For Dawkins består et individ således ikke af sin identitet, men af sine erindringer. Minderne om sine oplevelser.
Richard Dawkins er også en kontroversiel person på de sociale medier. Han rejser usædvanlige idéer ved at åbne parallelle debatter. Filosoffen sætter faktisk spørgsmålstegn ved ikke kun religion, men også ved alle “ubegrundede” pseudovidenskaber og overbevisninger. Hans idé er, at argumentation skal være fremherskende i enhver tilgang.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Beyer K, Walter O. (2009). Catecismos y matemáticas: confluencia de corrientes de pensamiento. Paradígma, 30(1), 117-150. Recuperado en 13 de marzo de 2023, de http://ve.scielo.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1011-22512009000100007&lng=es&tlng=es.
- Dawkins, R. (2000). Unweaving the rainbow: Science, delusion and the appetite for wonder. HMH. https://library.uoh.edu.iq/admin/ebooks/10642-richard-dawkins—unweaving-the-rainbow.pdf
- Velarde Lombraña, J. (2011). Razón ilustrada y agnosticismo. Daimon Revista Internacional de Filosofia, 287–296. Recuperado a partir de https://revistas.um.es/daimon/article/view/152571