Realistisk eller pessimistisk? Hvad er du?

Hvis du vil vide, hvilken personlighed du har, om du er realistisk eller pessimistisk, så husk, at pessimistiske mennesker kun ser modgang og forventer det værste. Selv når det er meget utænkeligt.
Realistisk eller pessimistisk? Hvad er du?
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 13 oktober, 2022

Har nogen nogensinde kaldt dig en pessimist? Hvis svaret er ja, men du ikke er enig og gerne vil vide, om det kan være rigtigt, skal du læse videre her. At være realistisk bliver ofte forvekslet med at være pessimistisk. Men det er to meget forskellige personlighedstræk.  Er du en realistisk eller pessimistisk  person?

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det er normalt at have tendens til at se det negative i ting. Der ligger en evolutionær og tilpasningsmæssig årsag til grunde. Den er for at beskytte dig fra ting, der potentielt kan skade dig.

Med andre ord, er dit psykologiske beskyttelsessystem mere interesseret i ting, der kan gå galt og skade dig. Meget mere end ting, der kan gå godt og glæde dig. Men når en person kun ser de negative ting, er han pessimistisk. Denne fleksible funktion, der opfanger det “negative”, bliver et problem og trækker humøret ned.

Der er faktisk et stadie mellem at være pessimistisk og optimistiskEn optimist ser verden med rosenrøde briller. Dette stadie kaldes realisme. For at du kan forstå forskellene mellem at være realistisk eller pessimistisk, og se hvilken type du er, kommer her en forklaring på koncepterne.

Kvinde med spørgsmålstegn vurderer, om hun er realistisk eller pessimistisk

Hvilke træk har en pessimistisk person?

Når nogen er pessimistisk, oplever de en kognitiv fokuspåvirkning, som psykolog, Aaron Beck, kalder selektiv abstraktion. Med andre ord, lægger pessimistiske mennesker kun mærke til én type information: Det negative. Derved tænker de kun over og husker de negative ting. Mange gange, selv uden at vide det, filtrerer de informationer, så de kun ser det negative.

Hvis du kan genkende pessimisme i dig selv og tror, at du begår denne kognitive fejl, så tag det roligt! Denne fejl har en løsning. Der er videnskabeligt beviste psykologiske teknikker, såsom kognitiv omstrukturering og kognitiv fusion, der kan hjælpe folk med at distancere sig fra visse tanker. De kan også hjælpe folk med at justere deres psykologiske automatisme og negative tankemønster.

“Pessimisten klager over vinden; optimisten forventer, at vejret skifter; realisten retter på sejlet.”

– William George Ward –

Er jeg realistisk eller pessimistisk?

Hvis du vil vide, hvilken personlighed du har, om du er realistisk eller pessimistisk, så husk, at pessimistiske mennesker kun ser modgang og forventer det værste. Selv når det er meget utænkeligt.

Man er til dels pessimistisk grundet en angstfyldt personlighed. Det er mennesker på den ene ende af angstskalaen, og derfor ser de livet gennem negative briller. Når nogen er pessimistisk, begrænser de sig selv ubevidst, tænker det værste og er mere følsomme overfor uvished. De behandler uvished ved at forvente det værste, så de er forberedte.

Hvis du er pessimist, ser du automatisk de negative aspekter, selv i positive situationer eller begivenheder. Med andre ord, fokuserer pessimister på ting, der gik galt, selv under succeser. Hvis du er pessimist, har du svært ved at nyde dine bedrifter, fordi du fokuserer på, hvad du kunne have gjort bedre.

“Ægte realisme handler om at afsløre de overraskende ting, som vaner holder skjulte og forhindrer os i at se.”

Jean Cocteau

En pessimist ser kun de negative ting i livet

Hvilke personlighedstræk har en realist?

Først og fremmest, er det mest karakteristiske træk hos en realist, at de ikke afsiger dom med det samme. De venter og ser, hvordan tingene udvikler sig, før de danner sig en mening. De tager sig tid til at se, hvad der sker, og når de har nok information, træffer de en beslutning. Først da beslutter de sig for, om noget er godt eller skidt.

Derfor er realistiske mennesker ret neutrale, før de ved, hvordan tingene er. De tilpasser forventningerne til virkeligheden.

På samme måde, forbereder realister sig ikke kun mentalt på alt, der kan gå galt (gennem objektivitet). De forbereder sig også på, hvad der kan gå godt. Med andre ord, er disse personer klar på alt. De kan nyde deres bedrifter og samtidig være forberedte på eventuelle nedture. Men nedturene holder dem ikke fra at kæmpe videre for at opnå deres mål.

Du vil indse, at realister ikke ser katastrofer. De vurderer de positive og negative sider af situationer og problemer. Det er dét, der gør dem til realister.

Hvis du, efter at have læst denne artikel, har fundet ud af, at du er pessimist, vil vi blot minde dig om, at en psykolog kan hjælpe dig med at ændre dette personlighedstrækDe kan hjælpe dig med at undgå at se katastrofer og selektivt filtrere den information, du modtager. Er du klar på det?


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.