Psykopatologien ved bevidsthed

Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er nogen konsensus om definitionen af konstruktionen af bevidsthed, har psykologien defineret lidelser, som involverer "mangel på viden om sin egen selvkendskab". Vi vil give en uddybende klassificering af dem i denne artikel.

Menneskelig bevidsthed er blevet studeret, siden filosofien begyndte, og psykopatologien ved bevidsthed stammer fra det. Efter mange års undersøgelser, lader der dog stadig ikke til at være konsensus om definitionen af denne konstruktion.

Descartes talte om ånd, og hans arbejde fokuserede på at forstå, hvad det betød for en ånd at være i stand til at sige noget om sig selv. Block (1995) talte om to typer af bevidsthed og Chalmers (1998) påstod, at det ville tage “et århundrede eller to” at svare på dette spørgsmål.

På nuværende tidspunkt studerer eksperter psykologisk bevidsthed for at finde ud af, om der er neurale sammenhænge med bevidste tilstande (Perez, 2007). Forskningen lader ikke til at være enige om, hvad der skal studeres: Bør vi fokusere på sammenhængene mellem tilstandene af bevidsthed eller på indholdet af bevidsthed?

Psykopatologiske lidelser relateret til bevidsthed

Selvom definitionen af bevidsthed ikke synes klar, er sandheden den, at der er specifikke lidelser relateret til bevidstheden. Bleuler (1857-1939), en schweizisk psykiater, definerede bevidsthed som “viden om sin egen selvkendskab”.

På den måde er personer med ændret bevidsthed ikke i stand til at reagere tilstrækkeligt og forståeligt på kravene fra omgivelserne eller på indre stimuli. Psykopatologien ved bevidsthed er baseret på denne definition.

Gastó og Penades (2011, i Santos; Hernángomez og Travillo, 2018) talte om fire karaktertræk for bevidsthed, som er særligt relevante i lidelser:

• Subjektiviteten eller privatheden af vores sind.
• Tilstedeværelsen af en enkelt bevidsthed hos hver person.
• Hver handling er rettet mod noget.
• Selvbevidsthed, som er evnen til at kende og anerkende sig selv.

Lidelser relateret til bevidsthed er organiseret ud fra den del af kroppen eller hjernen, der er påvirket. The CeDe Psychopatology PIR Preparation Manual (2018) bliver brugt som et referencepunkt her.

Lidelser forbundet med mangel på bevidsthed: Fortabt i søvnen

Psykopatologien ved bevidsthed inkluderer adfærdslidelser. Vi kan kendetegne dem som lidelser i hjernen, hvor folk har problemer med at “vågne op”, orientere sig og reagere på stimulation af sanserne. De lader til at være sløve. Der er tre typer af lidelser forbundet med mangel på bevidsthed:

• Sløvhed, søvnighed og døsighed. Dette er personer, der ikke er i stand til at holde fokus og være opmærksomme, selv når de gør sig meget umage. Sløvhed er ikke en subjektiv følelse af søvnighed på grund af manglende hvile, men en ændring, hvor der knap nok er nogen fysisk eller verbal stimulation.
• Fortumlet. Personen er i en dybere form for distrahering og mangel på stimulation. De føler sig forvirrede og irriterede, når en anden person prøver at få dem ud af denne tilstand. Der er en forstyrrelse i hele deres psykologiske funktion. Der er også forvrænget opfattelse, såsom auditive og visuelle problemer.
• Bedøvelse. Vi kan se bedøvelse i tilstande såsom katatonisk skizofreni. Personen besidder ingen frivillig bevægelse og deres tale er usammenhængende og næsten ikke forståelig.

Det fuldkomne fravær af bevidsthed opstår, når en person er i koma, hvor reflekser, såsom refleksen i pupillen, forsvinder og der er et fladt elektroencefalografi i tredive minutter. På dette tidspunkt kan vi sige, at personen ikke længere er ved bevidsthed.

Produktive lidelser relateret til bevidsthed: Hallucinationer i overdrevne mængder

I psykopatologien ved bevidsthed finder vi også ændringer, der antyder, at selvom der måske er bevidsthed, er den fuldstændig forvrænget, hvilket fører til hallucinationer og vrangforestillinger.

Delirium er en forvirring omkring det virkelige og det imaginære. Dette opstår i alle produktive lidelser relateret til bevidstheden. Foruden denne forvirring, oplever personer også tilstande, der minder om søvn, med øjeblikke med klarhed ind imellem. Vi kan se forvirring ved de følgende lidelser:

• Svækket-apatisk fase. Dette opstår mest hos ældre personer, forudgående for toksisk-forvirrende tilstande. Den svækkede-apatiske fase kan opstå hos personer, der er i risiko for at lide af delirium, og er kendetegnet ved fjendtlighed, irritabilitet, udmattethed og apati. Der er også ændringer i psykologiske funktioner, såsom hukommelse og koncentraiton.
• Forvirring. Dette kommer før den akutte forvirrede tilstand eller delirium. Symptomer såsom tab af sammenhæng, forvrængelse af hukommelsen, usammenhængende sprog og afbrydelse af adfærd opstår.
• Delirium. Delirium er en akut cerebral dysfunktion, som producerer en total ændring af den mentale tilstand og en ændring af bevidstheden. Her er der tydelige ændringer i koncentrationen, forstyrrelse af opfattelsen, tanker, korttids- og langtidshukommelsen, psykomotorisk aktivitet og søvncyklussen.

Ændringen af kontekst i delirium

Delirium opstår som regel hos ældre personer, der tager på sygehuset af helt andre årsager. Om natten oplever de en akut forvirret tilstand.

Ændringen i kontekst og niveauet af angst, der er en del af at være på sygehuset, producerer dette. Problemet her er, at ansatte på sygehuse ofte ikke ved, hvad de skal gøre for at hjælpe. Nøglen her er at ændre konteksten.

Begrænsning af bevidsthed: Skelnen mellem tanker og adfærd

Disse lidelser skaber en mangel på kontinuitet mellem opfattelse og kognition, men er kendetegnet ved tilsyneladende “normal”, men automatiseret, adfærd.

Vi fandt frem til, at den primære lidelse indenfor begrænsning af bevidsthed er tusmørketilstanden. I tusmørketilstanden er bevidstheden fuldstændig forvrænget, men personens opfattelse af verden, selvom den er forvrænget, er delvis.

Personens adfærd lader til at være i harmoni med miljøet og dette skyldes, at deres adfærd på en måde er automatiseret. Disse automatiseringer er ufrivillige bevægelser, som betyder, at de ikke udfører dem bevidst. Personerne vidste, hvordan de skulle udføre dem, før de oplevede denne tusmørketilstand (der nogle gange kaldes tusmørke-amnesi).

Der er en forskel her mellem personer med skizofreni, hvis automatiseringer for eksempel kan føre til besynderlig adfærd.

I tusmørketilstande kan impulser også dukke op. Impulser er impulsive handlinger uden et kognitivt grundlag, og dette differentierer dem fra de kompulsioner, der kan opstå i for eksempel OCD.

Et karaktertræk for tusmørketilstand er, at de opstår brat. De forsvinder dog også meget brat. De varer som regel nogle få timer eller dage og personen husker ikke noget om episoden.

Omskrevne ændringer af bevidstheden: De kommer ikke alene

Psykopatologien ved bevidsthed findes også i psykologiske og neurologiske lidelser, uden det er patientens primære problem. Dette er som regel tilfældet i ændringer såsom depersonalisering og derealisation, som typisk opstår i situationer med angst, panik og neurose.

Depersonalisering er defineret af Cruzado, Núñez, and Rojas (2013) som en ændring af en persons selvbevidsthed. Personen føler, at de er langt væk og at de blot er en tilskuer, der observerer deres egne mentale processer og kropsbevægelser.

De er kun i stand til at definere deres egne symptomer med udtryk såsom “hvis“, på grund af problemerne involveret i at lave disse beskrivelser.

Depersonalisering, selvom det findes i psykologiske og psykiatriske sygdomme, opstår også hos personer uden ændringer på grund af fysisk eller følelsesmæssig udmattelse, stress og søvnunderskud.

Derealisation er en lignende ændring. Vi taler dog her om en ændring i personens opfattelse af verden, og ikke dem selv.