Psykologiske videokonsultationer: Telemedicin inden for mental sundhed
Under den seneste pandemi var adgangen til traditionelle konsultationer stærkt begrænset. Af denne grund blev telemedicin endnu mere udbredt. Psykologiske videokonsultationer indgik i dette område af sundhedsplejen.
Alt nyt har imidlertid en tendens til at skabe modvilje, og der er stadig forbedringer, der skal foretages inden for videokonsultationer og telemedicin. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at disse procedurer er kommet for at blive.
I denne artikel vil vi gennemgå tvivlen omkring psykologiske videokonsultationer og give nogle værdifulde oplysninger i den forbindelse. Der er trods alt ingen bedre måde at fjerne tvivlen på end med pålidelige data.
Hvordan udføres denne form for terapi?
Selv om psykologiske videokonsultationer virker ret innovative, adskiller de sig i virkeligheden kun lidt fra traditionelle konsultationer. Mekanismen er nemlig den samme.
Faktisk er de strategier og teknikker, hvormed psykoterapi gribes an, de samme i en traditionel fysisk konsultation og i en konsultation på afstand. Ligeledes er onlineterapi struktureret på samme måde.
For det første er der en analyse og evaluering af klienten. Herefter fastlægges den mest hensigtsmæssige terapi, og der opstilles en målsætning ud fra den forventede udvikling.
I de efterfølgende konsultationer følges de aftalte mål op for at se, om de er blevet nået. På denne måde arbejdes der med mål og nye alternativer.
Selv om det kan virke, som om der er mange forskelle mellem dem, er den vigtigste, at aftalerne foregår via en skærm.
Kan enhver psykologisk lidelse behandles i en videokonsultation?
De fleste problemer og lidelser kan behandles enten ansigt til ansigt eller på afstand.
I ekstremt alvorlige tilfælde som f.eks. svær depression med risiko for selvmord eller akut ophidsede tilstande i en psykotisk episode er det dog ikke tilrådeligt at vælge psykologisk telekonsultation. Det skyldes, at der er risiko for, at værdifulde oplysninger går tabt, især hvis der er mulighed for, at klienten har brug for indlæggelse for at håndtere sin krise.
Telekonsultation ville heller ikke være den ideelle løsning i tilfælde af klienter med ringe støtte fra familien. Dette skyldes, at der igen kan gå oplysninger om deres familiebånd og interaktioner tabt. Disse ville være vigtige for at kunne behandle klienten bedst muligt.
Langt de fleste psykologiske lidelser og problemer er potentielt egnede til onlinekonsultationer. Dette er nyttigt i betragtning af den nuværende stigning i antallet af tilfælde af psykiske sygdomme.
Telekonsultationer udvikler sig fortsat med henblik på at yde forskellige former for støtte. De er tilgængelige fra computere, tablets og smartphones.
Hvornår er psykologiske videokonsultationer mest effektive?
Der er mange svar på dette spørgsmål. Faktisk har det en tendens til at afhænge af selve det psykiske problem og typen af person.
For eksempel er unge mennesker og personer, der er fortrolige med nye teknologier, mindre tilbageholdende med at bruge denne form for ressourcer. De har en tendens til at sætte pris på tanken om at spare både tid og penge. Ikke desto mindre bør alder ikke ses som en hindring, så længe der ikke er problemer med kommunikationen, f.eks. døvhed eller blindhed.
Der er også de mennesker, der rejser ofte på grund af arbejde, tilbringer meget tid væk hjemmefra, eller som måske ikke engang har en fast læge på grund af hyppige adresseændringer. Derfor er det en stor fordel for dem at kunne få en henvisning på afstand. Det samme gælder for personer med mobilitetsproblemer.
Videokonsultationer kan også være fordelagtige i forbindelse med behandling af specifikke former for lidelser. F.eks. kan personer, der lider af sociale fobier og agorafobi, blive i det miljø, hvor de føler sig mest trygge, når de kommunikerer med psykoterapeuten.
Generelt set er de problemer, som psykologiske videokonsultationer er velegnede til, følgende:
- Familieterapi.
- Spiseforstyrrelser (især hos unge).
- Misbrugsproblemer.
- Angst.
- Ændringer i selvværd.
- Depression.
- Problemer med at håndtere sociale færdigheder.
- Problemer med arbejdet.
- Fobier.
- Seksuelle og relationelle problemer.
- Hypokondri og somatiseringer.
- Søvnforstyrrelser.
Hvordan sikres dataenes fortrolighed i en psykologisk videokonsultation?
Man kunne tro, at forvaltningen af kliniske data og interviews kunne uploades til den berømte sky og blive et eftertragtet objekt for hackere. Sandheden er imidlertid, at de forskellige platforme arbejder med computerprogrammer, der garanterer 100 procent sikkerhed. Der overholdes nemlig protokoller til kryptering af oplysninger, hvilket sikrer absolut fortrolighed.
Til dette kræves et sikkert digitalt miljø. WhatsApp-beskeder eller e-mails er ikke tilstrækkelige, da de ikke krypterer data i tilstrækkelig grad. Hvis du leder efter en terapeut, bør du derfor prioritere de fagfolk, der garanterer og skriftligt udtrykker, at sundhedshandlingens privatliv og sikkerhed til enhver tid er beskyttet.
Hvilke udfordringer står psykologer over for i forbindelse med psykologiske videokonsultationer?
Den største udfordring for fagfolk inden for mental sundhed vil være at overvinde tvivlen i forhold til nye teknologier. Derfor skal cybersikkerhed være en af de bastioner, som telemedicin og fjernpsykologikonsultationer etableres på. Det siger sig selv, at efterhånden som tiden går, og disse platforme anvendes hyppigere, vil klienternes indledende modvilje mindskes.
En anden udfordring er at rekruttere fagfolk til denne nye form for konsultation. Det er trods alt ikke alle læger, der er uddannet på dette område og måske ikke er bekendt med metoden. De kan endda være utilpas ved denne form for terapi.
Ingen bør tvinges til at anvende denne metode. Selv om resultaterne og andre kollegers tilfredsstillende erfaringer forhåbentlig vil sikre, at de, der er tilbageholdende, i sidste ende vil overvinde deres tvivl. Ikke desto mindre er det ikke en forpligtelse at deltage i den psykologiske videokonsultationsrevolution, og vi må respektere dem, der foretrækker den traditionelle fysiske konsultation.
Traditionelle konsultationer eksisterer fortsat. Begge systemer skal eksistere side om side, og ingen af dem fortrænger den anden fuldstændigt.
Fordele ved online terapi
Fordelene ved psykologiske videokonsultationer er mange:
- Udeblivelse fra aftaler undgås. Det er lettere at koordinere skemaer og fremskynde og forkorte ventetiden. Klienten er enig om, hvordan konsultationen skal gennemføres, og vælger tidspunktet på dagen. Varigheden af sessionerne vil være den samme, men rejser er ikke involveret, så folk bedre kan optimere deres arbejds- og privatliv.
- Adgang til et større antal fagfolk. Ved ikke at være begrænset til et bestemt geografisk område udvides porteføljen af tilgængelige fagfolk.
- Personlig opmærksomhed: Afhængigt af den enkelte sag kan klienten efter en indledende vurdering henvises til den bedst egnede fagperson.
- Sikkerhedsmiljø. Sessioner gennemføres normalt på en sikker platform, der er gyldig for mobiltelefoner, tablets og computere. Alle samtaler, der genereres, vil være private og fortrolige.
Telemedicin er en værdifuld ressource. Det sparer tid, og man behøver ikke at hænge rundt i venteværelser. For ikke at nævne det faktum, at mange psykiske problemer kan behandles fra klientens private og behagelige hjem.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- González-Peña, Paloma, Torres, Ramón, Barrio, Victoria del, & Olmedo, Margarita. (2017). Uso de las nuevas tecnologías por parte de los psicólogos españoles y sus necesidades. Clínica y Salud, 28(2), 81-91. https://dx.doi.org/10.1016/j.clysa.2017.01.001
- Marcías Morón, Juan José, and Luis Valero Aguayo. “La psicoterapia on-line ante los retos y peligros de la intervención psicológica a distancia.” Apuntes de Psicología, 36 (1-2), 107-113. (2018).
- Gratzer, David, and Faiza Khalid-Khan. “Internet-delivered cognitive behavioural therapy in the treatment of psychiatric illness.” CMAJ 188.4 (2016): 263-272.