Psykiske årsager til fravær på arbejdet

Fravær på arbejdet er et seriøst emne. Det er et yderst komplekst problem at diskutere alle dets variabler.

Vidste du, at gennemse dine private e-mails i din arbejdstid, er en form for fravær? Generelt, er denne praksis et bevidst fravær på arbejdet under det juridiske arbejdsskema. Det kan også blive anset for at være afvigelse fra din jobstillings pligter, rettigheder og funktioner.

Men hvad ligger der bag denne adfærd? Hvorfor bliver nogle uansvarlige på deres arbejde?

Det er et yderst komplekst problem at diskutere alle dets variabler. Ydermere, er det et endemisk problem, der ikke påvirkes af køn, religion eller alder. 

Det påvirkes af mange faktorer – blandt dem er der de psykiske af slagsen. Afhængigt af det specifikke tilfælde, kan de variere substantielt. Denne artikel vil forsøge at dykke dybere ned i, hvad årsagerne er til fravær på arbejdet.

Typer af fravær på arbejdet

Generelt, kategoriserer professionelle fravær i følgende, tre grupper:

• Tilstedeværende: Dette sker, når medarbejderen udfører opgaver, der ikke er en del af deres arbejde. Eksempelvis, når de shopper online, læser deres personlige e-mails, tager personlige opkald fra venner eller familiemedlemmer osv. Dette overføres til signifikante tab for firmaet, fordi denne adfærd tenderer til at fortsætte over tid. Medarbejderen udfører ikke sine pligter effektivt, og dette påvirker firmaets produktivitet. Efter adskillige advarsler, kan det resultere i en suspension eller fyring.
• Begrundet: Medarbejderen er ikke ved sit skrivebord og arbejder, efter at have informeret firmaet eller en overordnet om grunden til fraværet. Eksempelvis, når medarbejdere har lægeaftaler, feriedage, barselsorlov, dødsfald i familien, arbejdsulykker, blandt andre.
• Ubegrundet eller ikke oplyst: Det er det modsatte af den ovenstående type. Medarbejderen informerer eller begrunder ikke sit fravær fra sine arbejdsopgaver i firmaet. Med andre år, er det ikke-autoriseret fravær, så der er ikke givet nogen tilladelse til ,at de forlader arbejdspladsen eller skrivebordet. Lig tilstedeværende fravær, kan det resultere i en afskedigelse af medarbejderen.

Psykiske årsager til fravær på arbejdet

Det er fundamentalt at kende alle årsagerne for at forstå, hvorfor det er et endemisk problem, og hvad konsekvenserne er, som kan forekomme hos både arbejdsgiveren og medarbejderen. Som nævnt før, er de psykiske aspekter dem, der bedst kan forklare fravær på arbejdet. 

Depersonalisation, demotivation og lavt selvværd

I de sidste årtier, er arbejde stoppet med at have en værdi i sig selv. Med andre ord, er det blevet så instrumentaliseret, at det er endt ud med at mangle en reel, indre værdi. Den frygtede “krise” forvandlede mange ansatte til robotter. At arbejde ved deres skrivebord, er den eneste måde, de kan bevæge sig fremad og konfrontere deres ansvar i livet på. 

Dette skyldes det faktum, at det eneste, der er vigtigt for de ansatte, er deres løn i slutningen af måneden. Derfor stopper de med at være opmærksomme på deres præstation, og koncentrerer sig i stedet om deres indkomst, så de kan fortsætte med deres almindelige forbrug.

De mest direkte effekter af dette fænomen er depersonaliseringen af medarbejderen. Medarbejdere anser ikke deres job for at være noget, de nyder, men mere en måde, hvorpå de kan få råd til deres livsstil. Gennem tid, genererer denne adfærd demotivation, hvilket har en negativ indflydelse på deres tankegang.

Arbejdsstress

For tiden, tilpasser nogle firmaer sig stadig produktivitetsprotokoller, baseret på at minimere personale. Med andre ord, fyrer de enten ansatte eller hyrer ikke nye medarbejdere. Samtidig, forventer de at opretholde det samme niveau af produktivitet.

Dette lægger mere pres på medarbejderne, der nu er nødt til at påtage sig mere ansvar og opgaver, mens de arbejder det samme antal timer og får den samme løn.

Hvad er resultatet? De ansatte bliver overbebyrdede med pligter, de får demotiverende fald, og arbejdsstress øges. Det sidstnævnte er den primære, psykiske årsag til fravær på arbejdet.

Stress kommer ind i billedet, grundet en ubalance mellem det, vi er nødt til at gøre, og de ressourcer, vi har til rådighed til at udføre arbejdet. På kontormiljøet, definerer den Internationale Arbejdsorganisation det som en sygdom, der udgør en “fare for økonomien i de industrialiserede lande”.

Konsekvenser af arbejdsstress

Nogle af konsekvenserne af arbejdsstress kan vise sig på kort, middel eller lang sigt, afhængigt af den enkelte person og vedkommendes coping-strategier. Her er nogle af de psykiske effekter:

• Problemer med at koncentrere sig og forstå.
• Angst eller depression.
• Kognitiv forringelse.
• Søvnløshed.
• Mentale lidelser.

De fysiske konsekvenser viser sig som kardiovaskulære (forhøjet blodtryk, arytmier) eller dermatologiske (dermatitis, alopeci, urticaria) ændringer. Andre fysiske konsekvenser kan inkludere seksuelle problemer (impotens, tidlig sædafgang) eller endda musculoskeletale problemer (muskulære kramper, ticks, muskulære spændinger).

Denne biopsykosociale lidelse er ikke noget, man skal tage let på. Hverken organisationerne eller medarbejderne selv. Firmaerne skal hjælpe deres ansatte med at bryde fri fra denne stress. Et yderligere problem er simulation.

Det betyder, at forfalske en sygdom eller mental lidelse, så man kan retfærdigøre fravær på arbejdet, da denne tilstand er svær at bevise eller kontrollere. 

Derfor er fravær på arbejdet et problem direkte relateret firmaets politikker, arbejdsmiljøet og de ansattes utilfredshed. Dette problem kræver en effektiv og smart løsning, der vil afhænge af hver medarbejder.