Pierre Lemaitre - Vi ses deroppe
I romanen Vi ses deroppe af Pierre Lemaitre er Første Verdenskrig ved at være forbi. Soldater ved fronten forsøger at fortrænge den fra deres sind, fordi de frygter, at de varsler, der er hurtigere end krudt, ikke vil blive opfyldt. Det ville være meget let at tro, men også svært at antage, at virkeligheden vendte deres tro ryggen. Således bliver det nemme svært.
Men rygterne forudsiger, hvad der vil ske denne gang, selv om det måske er for sent for de to soldater, der i de sidste dødsstød af en smertefuld nedslagtning vil se deres liv forenet for evigt af usynlige bånd, som det ville tage et helt liv at forklare.
Vi ses deroppe af Pierre Lemaitre
Romanen og dens filmatisering, begynder begge inde i skyttegravene, hvor løjtnant Pradelle frygter, at konkurrencen vil ende uden at have samlet tilstrækkeligt medaljer. For at undgå det tøver han ikke med at sende to af sine mænd ud for at udspionere fjenden og dræbe dem bagfra. Bemærk, at hans hensigt er at fremprovokere et sidste opgør, der vil give ham flere priser.
En af hans soldater, Albert, opdager imidlertid knebelen. Pradelle indser, at han er blevet opdaget, og forsøger at dræbe ham. Han er dog uheldig denne gang. Den mand, som han begraver levende i et artillerikrater, dør nemlig ikke.
Édouard, en af hans kammerater, redder ham fra døden. Dette er en heroisk handling, som ikke vil forbedre hans held. Til gengæld bliver han ramt af et stykke granatsplinter, der vansirer hans ansigt. Krigen slutter for hele Europa, for hele Frankrig og for de tre nævnte personer. Det er trods alt romanens hovedplot.
Pierre Lemaitre – hinsides en krig
En stor del af Vi ses deroppe er dedikeret til krigens efterspil. Udfordringen med at genopbygge det ødelagte. Tilbagevenden til et liv væk fra skyttegravene, hvor kuglerne flyver over, og hvor der er gode og onde, som i virkeligheden er de samme, men bærer forskellige kostumer.
Man får lov til at læse om begyndelsen af en mafia under beskyttelse af korrupte institutioner, der ikke tøver med at handle og udnytte et helt lands smerte. Om familier, der bare ønsker at lukke såret og sige farvel til deres kære. Det eneste de ønsker er at begrave deres faldne helte, så de kan hvile i fred.
Det viser sig at være en kompliceret mission. Det skyldes, at de, der udfører opgaven, har lidt til ingen respekt for at sikre et værdigt farvel. Opgaven er kompliceret, og i Vi ses deroppe får man lov til at læse om, hvordan nogens vilje bliver ophævet. Lægger man de to faktorer sammen, er man vidne til en katastrofe.
På samme måde er der dem, der er fysisk i live, men mentalt døende. Mennesker, der er vendt tilbage med et bankende hjerte, men som er forkrøblede, vansiret og uden tale. Deres overlevelse gør dem mistænkelige over for andre, de ofrede ikke deres liv, som andre gjorde. Derfor ignorerede andre dem, fordi de mindede dem om en fortid med rædsel, hungersnød og frygt.
Vi ses deroppe er en historie om tab og forløsning
To af hovedpersonerne kommer dårligt ud af denne krig. De har ikke mulighed for at vende tilbage til det miljø, de engang forlod. I dem får man at se, hvordan livet bryder igennem og overlevelsesinstinktet forbliver. Man får at se, hvordan frygten vokser, mens tråden med det livsvigtige er intakt, hvad enten det er gennem sko eller papirmasker, der kan forvandle et vansiret ansigt til et socialt acceptabelt ansigt.
Man får også at se, hvordan barndommen er sammen med dens særlige måde at se verden på. Et perspektiv, der er fuld af uskyld og ofte kan fjerne en del af nogens bitterhed. De små er ikke interesserede i det, de ser, men kun i mulighederne i det.
I Vi ses deroppe er man også vidne til, hvordan knuste håb kan påvirke en, hvordan en far må begrave sin søn, før han overhovedet kan bearbejde sit tab. Du vil forstå det, fordi du sikkert har følt det. Det er følelsen af at tro, at noget ikke betyder noget for en, før det er væk, og at opdage, hvor meget man tog fejl, efter at man ikke længere har det.
Afsluttende bemærkninger
Når Pierre Lemaitre omtaler sit værk, siger han, at han ikke kunne lade være med at tage Lazarillo de Tormes’ liv og hans lykke og modgang som en reference. Der er helt sikkert en parallel på dens sider. Det er Édouard, der lærer Albert (hans guide) de forskellige strategier til at overleve og drage fordel af en verden, der hverken elsker eller værdsætter dem.
Kort sagt er dette en temmelig god bog. Det er et til tider ironisk portræt af, hvordan krigen ikke kun ender med at ødelægge bygninger eller livet for dem, der kæmper, men også har magt til at flå samfund og hele fremtidige generationer i stykker.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lemaitre, P. (2014). Nos vemos allá arriba. Salamandra.
