Piagets konkret-operationelle stadium
Det konkret-operationelle stadium er en del af teorien om kognitiv udvikling, der er udivklet af Jean Piaget, hvis opdagelser er grundlæggende for positiv psykologi. Ifølge denne teori har børnetænkning unikke karakteristika, og disse varierer i henhold til stadiet af modenhed og interaktion med miljøet.
Dagens artikel vil diskutere, hvordan logikken hos et barn i begyndelsen af det konkret-operationelle stadium virker. Hvad er deres perspektiv på verden? Hvordan kan det være? Hvilke problemer kan de løse?
Piagets teori om kognitiv udvikling
Den schweiziske psykolog Jean Piaget revolutionerede fuldstændig teorierne om børneudvikling og konceptet med intelligens, der havde eksisteret indtil da.
Hans udviklingsteori stillede spørgsmålstegn ved, om børn var mindre kompetente tænkere end voksne. Den stillede desuden spørgsmålstegn ved, om de var prisgivet overfor deres miljø, som folk troede indtil 1940’erne.
Derfor demonstrerede Piaget gennem opfindsomme eksperimenter, at børns måde at tænke på ikke er underlegen voksnes, blot anderledes. I hans teori om kognitiv udvikling beskrev han spædbørn som “små videnskabsfolk”. Han observerede, at de aktivt opererer med miljøet, eksperimenterer og modificerer deres tænkning i henhold til deres fund.
Ifølge Piaget konstruerer børn en række mentale repræsentationer af verden i overensstemmelse med deres grad af modenhed. Det er, fordi de observerer diskrepanserne mellem deres mentale kort og den virkelighed, de opfatter, som de interagerer med deres miljø. Det gør det muligt for dem gradvist at modificere denne opfattelse.
Det konkret-operationelle stadium
Piaget opdelte sin teori om kognitiv udvikling i fire primære stadier:
- Det sensorisk-motoriske stadium.
- Det præ-operationelle stadium.
- Det konkret-operationelle stadium.
- Det formelt-operationelle stadium.
Alle børn går igennem disse stadier i samme rækkefølge mod en måde at tænke på, der udvikler sig i kompleksitet og abstraktion.
Ifølge Piagets teori begynder det konkret-operationelle stadie mellem 7- og 11-års alderen. Forfatteren anerkender dog tilstedeværelsen af individuel og kulturel forskellighed. Dette tredje stadie af udviklingsteorien er grundlæggende for det, der er begyndelsen på logisk eller operationel tænkning hos børn.
I det konkret-operationelle stadium har børn tilegnet sig tilstrækkelig biologisk modenhed til at begynde at fungere gennem regler. Med andre ord er den primære karakteristik ved denne fase udviklingen af logisk tænkning.
En, der ikke længere kræver så meget fysisk manipulation. Ydermere gør den fleksibel refleksion muligt. Den form, der ikke blot er baseret på tings fremtoning.
Ifølge Piagets eksperimenter vil et barn, der befinder sig i det konkret-operationelle stadium, være mentalt i stand til sætte en række pinde i rækkefølge efter størrelse. Faktisk vil de ikke være nødt til at manipulere dem fysisk overhovedet.
Det konkret-operationelle stadium: Rækkefølge, klassifikation og bevarelse
Ifølge Piagets teori om kognitiv udvikling vil børn i det konkret-operationelle stadium tilegne sig tre fundamentale funktioner, som vi har beskrevet nedenstående:
- Serialisering er evnen til at sammenligne og sætte elementer i orden baseret på deres forskelle. Denne funktion er nødvendig for at håndtere koncepter, såsom tal, tid, målinger og orientering. I et praktisk eksempel har børn, der endnu ikke er nået det konkret-operationelle stadium, et koncept af tiden, hvor de ikke differentierer mellem et minut og en time.
- Klassifikation er evnen til at klassificere objekter i henhold til deres karakteristika og afgøre, om de tilhører et særligt sæt eller hierarki. Et barn, der endnu ikke har opnået færdighederne i det konkret-operationelle stadium, vil ikke forstå forholdet mellem mennesker og pattedyr. Det vil sige, de ikke vil forstå, at alle mennesker er pattedyr, men de er ikke de eneste pattedyr blandt levende væsener.
- Som det sidste refererer den funktion, der refererer til bevarelse, til det faktum, at et objekt kan være det samme på trods af ændringer i dets udseende. Med andre ord vil redistribueringen af et element ikke påvirke kvaliteter, såsom masse, volume eller længde. Et muligt eksperiment vil være at vise et glas vand og hælde det i flere mindre glas. Gør dette uden at variere mængden. Et barn, der endnu ikke er i det konkret-operationelle stadium, vil tro, der er mere væske.
Det konkret-operationelle stadium og det praktiske barn
Piagets teori om kognitiv udvikling byggede grundlaget for nutidens evolutionærpsykologi. For første gang fremsatte den et perspektiv på børns unikke tænkning. Ydermere beskrev den processerne for biologisk modning. Den beskrev forholdet med miljøet, der også er en del af udviklingen af mentale processer.
Det konkret-operationelle stadium er den tredje af stadierne, der er beskrevet af Piagets teori. I dette fundamentale stadie tilegner børn sig logiske opfattelser og nyder mere fleksibel tænkning.
De primære funktioner, der tilegnes i dette stadie, er serialisering, bevarelse og klassificering. Det er tre færdigheder, der gør det muligt for dem at løse problemer på en mere systemisk måde.
Afslutningsvis beskriver folk som regel dette stadie som fødslen af “det praktiske barn”. Det er primært, fordi det overgår det tidligere stadie, der er relateret til læring. Det gør dette gennem aktivitet og intuition. Et praktisk barn lærer ikke længere ved at prøve sig frem, men tilegner sig videnskabelig logik.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Babakr, Z., Mohamedamin, P., & Kakamad, K. (2019). Piaget’s cognitive developmental theory: Critical review. Education Quarterly Reviews, 2(3). https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3437574
- Delgado, J. (2015). Nuevas perspectivas en psicología del desarrollo: una aproximación crítica al pensamiento piagetiano. Infancias Imágenes, 14(2), 145-154. https://geox.udistrital.edu.co/index.php/infancias/article/view/9104
- García, Y., & Rodríguez, A. (2012). Reversibilidad y anticipación en situaciones de convivencia escolar. Plumilla Educativa, 10(2), 203-222. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=4323067
- Papali, D, y Maltorrell, G. (2017). Desarrollo humano (13a ed.). McGrawHill.
- Piaget J. (1968). Educación e instrucción. Proteo.
- Piaget J. (1961). La formación del símbolo en el niño. Fondo de Cultura.
- Sanghvi, P. (2020). Piaget’s theory of cognitive development: a review. Indian Journal of Mental Health, 7(2), 90-96. https://indianmentalhealth.com/pdf/2020/vol7-issue2/5-Review-Article_Piagets-theory.pdf