Personcentreret pleje til forebyggelse af selvmord
Hvorfor vælger en person at skade sig selv? Hvad er der i hovedet på folk, der beslutter sig for, at de ikke ønsker at leve længere? Overraskende nok er svaret enkelt. Det er lidelse. Endeløs lidelse sammen med en ødelæggende håbløshed. Desværre er det en meget almindelig oplevelse. Men personcentreret pleje kan hjælpe.
Faktisk er antallet af unge og unge voksne, der begår selvskadende adfærd og forsøger at begå selvmord, stigende. Det kan skyldes mange årsager. F.eks. sociokulturelle faktorer, mangel på formål, traumer, ensomhed, mobning osv. Uanset hvad den underliggende årsag er, kræver en så alvorlig og undertiden endog tavs virkelighed dygtige og effektive støtte- og plejestrategier.
Det er bydende nødvendigt, at socialpolitikken bliver følsom over for det stadigt voksende problem. F.eks. er antallet af tilfælde af depressioner og angst blandt unge i alderen mellem 15 og 24 år steget betydeligt. Ligeledes er antallet af skadestuebesøg af personer under 25 år på grund af selvskade steget, og næsten 74 % af de personer, der tager deres eget liv, er mænd.
Det er på tide, at vi begynder at reagere på disse statistikker. Et af de mest nødvendige skridt er at udforme bedre strategier til forebyggelse af selvmord. Der er en psykologisk ressource af særlig værdi, nemlig personcentreret pleje.
Selvmordsforebyggelse fokuserer næsten altid på biomedicinske tilgange. Men bag disse diagnoser er individer med unikke realiteter, som vi må forstå.
Personcentreret pleje
Forestil dig, at du har en skade og går ind på en café. Visualisér scenen. Ingen ser såret på dit ben. Du sætter dig forsigtigt ned og kigger dig omkring. Ingen opfatter eller bemærker din tilstedeværelse. Endnu mindre din smerte. Du lider i stilhed og føler dig usynlig. Sådan føles det for en person, der lider.
Den person, der i et af disse forfærdelige øjeblikke træffer en fatal beslutning. Det er klart, at vedkommende ønsker at stoppe lidelsen. Men de har også brug for, at andre hjælper dem, føler med i deres smerte, er der for dem og giver dem hjælp. Faktisk har enhver, der overvejer tanken om at afslutte sit liv, brug for mere end en simpel diagnose af depression.
De har ikke brug for endnu en etiket. Det, de søger, og det, de fortjener, er effektiv, hurtig, empatisk og følsom hjælp. Tom Kitwood er psykolog med speciale i pleje af mennesker med demens. Han hævder, at mennesker ikke blot er diagnostiske etiketter.
De er væsener med særlige kendetegn og unikke behov, som skal forstås. Når nogen føler sig bekræftet og taget hånd om uden at blive dømt, ændrer deres mentale fortælling sig. Derfor er personcentreret pleje en virkelig værdifuld ressource i forbindelse med selvmordsforebyggelse.
Oprindelsen og formålet med personcentreret pleje
Personcentreret pleje er baseret på en terapeutisk model, der er udviklet af den humanistiske psykolog Carl Rogers. Han hævdede, at hver person er unik, og at deres formål bør være at stræbe efter et fuldkomment liv, hvor de vækker deres styrker og selvindsigt.
I denne sammenhæng ophører terapeuten med at have en retningsgivende rolle og er i stedet en formidler. Det betyder, at terapeuten er der for at lytte, validere og skabe et empatisk miljø, der fremmer positiv selvopdagelse.
Det er i denne samtaleproces, at de opdager deres klienters problem og det, der har brug for healing. Når denne form for terapi overføres til selvmordsforebyggelse, er fordelene yderst interessante. Personcentreret pleje fokuserer ikke på den biomedicinske etiket (den kliniske diagnose) Faktisk søger den at forstå personen, der er fanget i håbløshed og ikke kan se en vej ud af sit ubehag.
Man forsøger at forstå og respektere deres særlige kendetegn, gradvist omforme betydningen af deres oplevelser og give form til nye vitale mål og betydninger.
Et menneske er et autonomt individ, der træffer sine egne beslutninger. De har unikke erfaringer og særpræg, som adskiller dem fra de andre. De har brug for at blive forstået, bekræftet og ledsaget for at kunne ændre sig.
Forståelse, respekt og kongruens
I 2015 gennemførte The University of Washington School of Medicine (USA) en undersøgelse om personcentreret pleje. De definerede det som en interpersonel alliance ud fra et humanistisk perspektiv, der søger at fremme sunde ændringer i personens livsstil.
Teorien lyder perfekt, men hvad med praksis? Hvordan kan man hjælpe en person, der er selvskadende eller overvejer at tage sit eget liv? Lad os undersøge de grundlæggende principper for personcentreret pleje.
- Den anvender ubetinget positiv hensyntagen til personen. Desuden er den ikke-dømmende og overfører stor respekt til alt det, klienten udtrykker, føler eller har brug for.
- Empatisk forståelse. Terapeuten, der er uddannet i personcentreret omsorg, skaber en kontekst af forståelse og absolut varme over for personen foran sig. De lytter til og forstår hver eneste handling, tanke, følelse og oplevelse hos deres klient. På denne måde fremmer de forandringer og støtter deres klienter, så de føler sig bekræftet og finder styrken til at finde nye formål.
- Konsekvens og autenticitet. Terapeuter er tilgængelige, menneskelige og kongruente. De indtager ikke en overlegenhedsposition. De er ikke ledere, og de anvender heller ikke en autoritetsrolle. De arbejder ud fra en position baseret på forbindelse og nærhed.
Forståelse og ledsagelse: En nødvendig tilgang i primærsektoren
I 2021 gennemførte University of Guelph (Canada) en undersøgelse. Den hævdede, at hyppigheden af tilfælde af selvskade, der blev registreret hos børn, steg, når de var mellem 10 og 17 år gamle. Dette er en realitet, som for primærplejen og akutcentrene er en udfordring. Faktisk er det en kompleks virkelighed, som er vanskelig at håndtere.
Bag selvskade ligger som regel et psykisk problem. Blandt unge mennesker er det som regel en svær depression eller spiseforstyrrelser. I mange af disse tilfælde er der 5,5 gange større sandsynlighed for, at den selvskadende person begår selvmord. Der er unægteligt behov for tiltag og forebyggelsesprotokoller.
Personcentreret pleje er en strategi, som de mange sundhedspersoner, der behandler disse unge mennesker, bør uddannes i. Der er mange måder at komme i kontakt med disse unge på.
Terapeuten kunne f.eks. bare starte med at sige noget i retning af “Jeg ved, at du er bange og ikke har det godt, og det kan være svært for dig at tale om din selvskade, men jeg vil gerne forstå dine erfaringer, hvad du tænker, og hvordan du har det…”.
Afslutningsvis er der tusindvis af grunde til, at nogen beslutter sig for at tage deres eget liv. Der er dog kun én måde at undgå det på: At skabe et bevidst socialt fællesskab, der er i stand til at være tæt på, tilbyde hjælp og forstå og bryde tabuer.
Derfor er sociale politikker, ressourcer, forpligtelser og hensigter af afgørende betydning. Når det drejer sig om at støtte dem, der lider i tavshed, kan vi alle gøre en forskel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Duberstein, P. R., & Heisel, M. J. (2014). Person-centered prevention of suicide among older adults. In M. K. Nock (Ed.), The Oxford handbook of suicide and self-injury (pp. 113–132). Oxford University Press.
- Stallman HM. Coping planning: a patient-centred and strengths-focused approach to suicide prevention training. Australas Psychiatry. 2018 Apr;26(2):141-144. doi: 10.1177/1039856217732471. Epub 2017 Oct 2. PMID: 28967263.
