Opioidkrisen i USA har store konsekvenser

Konsekvenserne af opioidkrisen for det amerikanske samfund er ret dramatiske. Nu vil man ændre tilgangen til problemerne.
Opioidkrisen i USA har store konsekvenser
Cristina Roda Rivera

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Fra misbrug af receptpligtige opioider til heroinafhængighed, dræber opioidkrisen i USA nu flere mennesker end skydevåben og trafikulykker. Læs videre og find ud af hvad det handler om.

Siden 2012 har en stof-epidemi hærget i USA. Landet har nu verdens højeste antal opioidbrugere.

I følge en rapport fra Center for Disease Control (CDC), døde omkring 72.000 mennesker i 2017 af overdosis af opioider (primært fentanyl og heroin). I USA dræber disse stoffer flere mennesker end HIV, skydevåben og endda trafikulykker.

I lyset af denne stigende krise, bevæger Nordamerikas politik på området sig nu væk fra den ret ineffektive, “hårde” tilgang, som man har brugt i årtier. Lovgiverne er nu ved at reformere rammerne og dialogen omkring stofmisbrug.

I stedet for en lovgivning, der baserer sig på forbud og kriminalisering, vil den nye tilgang være baseret på sundheden i samfundet, psykologi og menneskerettigheder. Hvordan kan dette udformes, og hvad vil det betyde for USA? Lad os grave lidt dybere, for at finde ud af det.

Opioidkrisen i USA

Krigen mod stoffer i USA er aldrig stoppet. Den har bare forandret sig gennem tiden. Da kokain slog igennem omkring 1984, ramte det hele landet, men gik mest ud over sorte og latinamerikanere, som boede i storbyerne.

På dette tidspunkt var myndighedernes svar “nul-tolerance.” Retssystemet straffede selv ikke-voldelige, stofrelaterede forbrydelser hårdt.

“Sorte og fattige unge kan lide marihuana, men bruger sjældent heroin. De voksede op og så stofmisbrugerne på gaden, og de ved, hvad der skete for forældrene med kokain i 90´erne, og de vil ikke gentage noget af det.”

Meget trist kvinde læner sig forover på lille skammel

Selvom heroinmisbrug har udbredt sig blandt alle demografiske grupper, rammer opioidkrisen i USA nu primært hvide mennesker fra middel- og overklassen.

Som om det ikke var nok, ses der også en øget forbrug af fentanyl, som er et syntetisk, smertestillende middel. Det skyldes primært, at det bliver fremstillet i laboratorier, og er nemmere at transportere. Det er faktisk farligere end mange andre stoffer. Det er, fordi det er væsentlig mere giftigt end morfin, og stærkere end heroin.

Opioider bedøver følelsesmæssig og fysisk smerte

En af årsagerne til opioidkrisen i USA handler om forkert brug af receptpligtige opioider som oxycodon og anden smerstestillende medicin. Tre ud af fire heroinmisbrugere begyndte med at tage opioider i form af receptpligtig smertemedicin.

Flere stater i USA har sagsøgt medicinalvirksomheder for at promovere brugen af denne type medicin. De anklager endvidere virksomhederne for at forsøge at påvirke lægerne.

Efterhånden som alvoren i problemet går op for flere, bliver lægerne dog mere tilbageholdende med at udskrive denne stærke type medicin.

“Mangel på offentlig sygehjælp, psykiatriske problemer blandt unge mennesker, endeløse lister af smertelige problemer, mangel på tolerance over for frustrationer, tidligere opioid-afhængighed osv. Der er så mange faktorer bag denne ulykkelige situation i Nordamerika. Det er, som om mange forsøger at skrue ned for lydstyrken for det, der sker omkring dem. Også selvom konsekvenserne er skæbnesvangre.”

For 6 år siden var receptpligtige opioider årsag til 80% af dødelige overdoser. Men nutildags er heroin og fentanyl skyld i næsten halvdelen af disse dødsfald.

Der er også mere end 2 millioner mennesker, der er afhængige af de her kemiske stoffer. Faktisk erklærede USA´s præsident, Donald Trump, at der var en nødsituation på grund af opioidkrisen i USA i oktober 2017.

Heroin i USA har en ødelæggende virkning på landet som helhed

Obama kæmpede også mod misbruget af receptpligtig smertemedicin i hans periode som præsident. Han bad lægerne om at reducere mængden af opioider, de udskrev, men misbrugerne gik så efter mexicansk heroin i stedet for.

“I Cabell County, West Virginia (USA) bliver 1 ud at 10 spædbørn født i en situation med opioid-afhængighed. Florida er en af de stater, der er hårdest ramt af epidemien. Der døde mere end 4000 mennesker i 2016 af overdosis af opioider, ifølge de foreløbige, uofficielle rapporter.”

I West Virginia solgte medicinalvirksomhederne omkring 780 millioner smertestillende piller mellem 2007 og 2012. Ifølge myndighederne er det mere end 421 piller per person. Store farmaceutiske virksomheder er gået sammen, og nægter fortsat beskyldningerne.

I andre stater, såsom Maryland, bruger lovgiverne nu af pengekasser, de normalt gemmer til naturkatastrofer. I Kentucky kæmper både politiet, brandvæsen og almindelige borgere mod overdoserne. Problemet i Kentucky er meget alvorligt. Hvis en arbejdsgiver slår et job op, og kræver en test for narkotika, så vil mange af de mulige kandidater slet ikke møde op.

Som du ser, er konsekvenserne af opioidkrisen for det amerikanske samfund ret dramatiske.

Mand med hættetrøje skjuler ansigt bag hænder

Ændring i tilgangen til opioidkrisen i USA

Som i eksemplet med kampen mod tobaksindustrien i 1990´erne, sagsøger flere stater nu medicinalvirksomheder, som vi har nævnt. Så fokus er skiftet fra kriminalisering af stofmisbrugerne, til at kriminalisere de virksomheder, der fremstiller pillerne.

Den nye demografiske profil af misbrugerne har også været med til at skabe opmærksomhed omkring problemet.

Forældrene og familiemedlemmer til denne gruppe af misbrugere er mere tilbøjelige til at engagere sig, og tale deres børns sag. Det er på en eller anden måde lykkes dem at få myndighederne til at se på denne krise med mere forståelse og medfølelse.

Nu afsættes 15% af budgettet til at “reducere skaderne”Staterne vil fokusere på bedre adgang til rene sprøjter og naloxon, som er den medicin, der kan redde dit liv, hvis du får en overdosis.

Den store udbredelse af opioidkrisen har stort set udryddet den barske og sårende stigmatisering, som forbindes med stofafhængighed. Det er en positiv udvikling, men der er stadig meget, der skal gøres, hvis problemet skal løses en gang for alle. Bliv ved med læse om det, og undersøg mulighederne for at engagere sig. Ændringer skal ske lidt efter lidt.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.