Nikotin: Hvordan påvirker det hjernen?

Nikotin er et stof, der udløser en kunstig følelse af velvære. Samtidig får det hjernen til at ælde for tidligt, og dette påvirker nogle intellektuelle evner.

I lang tid har mange mennesker ignoreret det faktum, at nikotin kan lede til afhængighed. Men forskere har opdaget, at dette stof kan føre til afhængighed, ligesom hårde stoffer kan.

Nikotin er i stand til at modificere hjernen. Gennem komplekse mekanismer provokerer det forandringer i hjernens belønningssystem. Med andre ord skaber det en behagelig følelse, som hjernen begynder at blive afhængig af. Dette gør, at kroppen får brug for dette stof.

Det er kun rygeren, der kan afgøre, om han eller hun vil stoppe med at ryge. Denne beslutning og proces er vanskelig, men ikke umulig. De følgende oplysninger vil illustrere nikotinens effekter på hjernen, så rygeren ikke bliver overrasket.

Sådan fungerer nikotin i hjernen

Når en person indtager nikotin, er der en gruppe af hjernens acetylcholin-receptorer, der aktiveres. Disse receptorer frigiver dopamin. Dopamin er en neurotransmitter, der er forbundet med følelsen af motivation og nydelse. Kort sagt skaber rygning en kemisk induceret følelse af velvære.

Kroppen bærer hurtigt nikotin til hjernen. Det anslås, at det kun tager omkring 10-15 sekunder for nikotinen at passere fra lungerne og gennem blodstrømmen. Undersøgelser viser, at ethvert stof, vi ryger, potentielt er vanedannende.

Hjernen har sin egen “nikotin”: Acetylcholin. Den har også sin egen form for marihuana, morfin, heroin mv. Dette betyder, at hjernen kan efterligne effekterne fra disse stoffer uden at indtage dem.

Dette sker, når vi har positive oplevelser, når vi for eksempel opnår et mål, når vi griner, eller når vi slår en rekord. Men hvis vi bruger kemikalier til at udløse dopaminens effekter på kunstig vis, er der en risiko for, at vi bliver afhængige.

Nikotinafhængighed

Når du indtager nikotin eller et andet lignende stof, når hjernen hurtigt en velvære-tilstand. Hvis dette opstår jævnligt, er hjernen i mindre og mindre grad i stand til at generere behagelige sensationer, der ikke er forbundet med indtaget af stoffet. Med andre ord bliver det mere vanskeligt at nyde den samme tilfredshed på naturlig vis.

På samme tid begynder hjernen at have lyst til denne velvære-tilstand relativt ofte. Af denne grund kan man opleve ubehagelige symptomer såsom rastløshed, nervøsitet og angst, hvilket får personen til at indtage nikotin for at få disse følelser til at forsvinde. Dette sker ikke, når hjernen oplever nydelse på naturlig vis.

Rygnings skadelige effekter

Cigaretproduktionen er i hænderne på store multinationale firmaer. De har ikke sparet kræfter, når det kommer til at studere forbrugeradfærd og fremme afhængighed.

De regulerer mængden af nikotin i hver cigaret, så afhængigheden vedligeholdes. De laver cigaretpakker med 20 i, da undersøgelser har vist, at en større mængde end dette om dagen kan føre til ubehag. Alt er nøje planlagt.

Nikotin får hjernen til at ælde hurtigere. Det reducerer hjernens evne til at løse problemer, foretage beslutninger, lære og kontrollere impulser. Dette stof svækker hjernens præfrontale cortex. Det gør også forbrugeren mere sårbar over for afhængighed.

Det er ikke nemt at stoppe med at ryge, hvilket er på grund af alle de ting, vi har nævnt ovenfor. Man skal have viljestyrke og en effektiv strategi. Det er bedst at stoppe helt med at ryge – ikke gradvist. Samtidig skal man lave et positivt belønningssystem, hvilket kan være en stor hjælp.