Neurobiologien bag impulsivitet: Oprindelsen af tab af kontrol

Har du nogensinde talt eller reageret uden at tænke dig om, og er du endt med at såre nogen? Der er få begivenheder, der kan udløse så negative konsekvenser som at miste kontrollen over vores adfærd. Men hvad sker der i hjernen i disse situationer?

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 23 oktober, 2022

Har du ofte følelsen af, at der bor to personer i dig? Der er den ene, der er fornuftig, eftertænksom og rolig. Og så er der den anden, der handler på impulser og automatisk og ikke giver dig nogen chance for at bevare kontrollen. Impulsivitet er en ubehagelig fjende , der fører dig til ukontrolleret adfærd, som du senere fortryder. Hvad er neurobiologien bag impulsivitet?

Nogle gange kan du finde dig selv i at plyndre køleskabet om natten drevet af en uhæmmet form for angst, der får dig til at spise alt og alle mulige ting. Andre gange træffer dit impulsive sind forhastede beslutninger for dig, hvilket får dig til at begå monumentale fejltagelser.

Det betyder, at du gerne ville være i stand til altid at indtage den rolige og meditative tilgang, der reflekterer, før du handler.

Vi er dog alle på et tidspunkt domineret af vores andet jeg, der reagerer spontant uden at tage hensyn til konsekvenserne af handlingerne. Men hvorfor sker det? Hvad sker der f.eks. i hjernen hos det meget impulsive barn, som er så svært at opdrage? Hvordan kan vi indgyde dem en mere eftertænksom og afslappet holdning?

Den præfrontale hjernebark når sin udvikling i 24-årsalderen, hvor impulskontrollen er færdig.

Neurobiologien bag impulsivitet

Impulsivitet defineres som uventede, overdrevne og urimelige reaktioner, som mennesker antager i alle slags situationer. Det er en næsten automatisk adfærd som reaktion på et ønske eller et behov. Man lader sig faktisk rive med af en latent følelse uden at tage hensyn til konsekvenserne af disse handlinger.

Alle har på et eller andet tidspunkt oplevet denne type situation. Især i vores tidlige år. Det er ikke nogen tilfældighed. Faktisk er impulsiv adfærd almindelig hos børn og unge, fordi deres præfrontale cortex ikke er færdig med at modnes, før de er 24 år gamle. Denne hjerneregion er ansvarlig for at udøve eksekutive funktioner og reguleret adfærd.

Det skal også bemærkes, at impulsivitet er til stede i mange psykologiske lidelser. Misbrug, angst, depression, bipolar lidelse, obsessiv-kompulsiv lidelse samt impulskontrolforstyrrelse eller antisocial lidelse har samme karakteristika. Selv om det er klart, at ikke al impulsiv adfærd afslører et psykisk problem, er spørgsmålet: Hvad sker der i vores hjerne, når vi handler på denne måde?

Vi er impulsive af forskellige årsager

Impulsivitet opstår af forskellige årsager. Det er vigtigt at kende disse udløsende faktorer for at kunne anvende forskellige interventionsteknikker. Lad os tage et kig på dem.

• Den impulsive personlighed. Den uddannelse, som en person har modtaget, eller den kontekst, som vedkommende er opvokset og opdraget i, favoriserer en intolerant tilgang til frustrationer. Det er en tilgang, der reagerer automatisk.
• Reaktionsimpulsivitet er en anden typologi med en biologisk oprindelse. I disse tilfælde er folk ikke i stand til at modulere deres reaktioner, anvende selvkontrol eller opføre sig rationelt.
• Valgimpulsivitet. De er ude af stand til at udskyde forstærkninger og tilfredsstillelser. Desuden søger de øjeblikkelig nydelse og kan vedtage vanedannende adfærd.

Ændrede dopaminerge og serotonerge systemer: Neurobiologien bag impulsivitet

Forskning udført af Yale University (USA) uddybede neurobiologien bag impulsivitet. Undersøgelsen hævdede, at en af de udløsende faktorer ligger i en deregulering af de dopaminerge (DA) og serotonerge (5HT) systemer.

Denne ændring i frigivelsen af dopamin og serotonin medfører, at folk har problemer med at regulere og kontrollere deres adfærd. Hjernebarken mister sin funktionsevne og er underlagt impulsive mekanismer.

Impulsivitetens peptid

Et peptid er en type molekyle, der er dannet ved sammensmeltning af flere aminosyrer. Man har opdaget, at peptidet MCH, der også fungerer som et hormonkoncentrerende melatonin, til gengæld formidler impulsivitet.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications har faktisk vist, at MCH aktiverer eller regulerer impulsivitet gennem laterale hypothalamiske neuroner. Forståelse af disse neurale substrater af impulsivitetens neurobiologi letter udviklingen af nye behandlinger til behandling af dysreguleret eller problematisk adfærd.

Tidlig undervisning i impulskontrol ville forhindre børn i at udvikle mange adfærdsproblemer i fremtiden.

Den genetiske oprindelse, og hvorfor nogle børn er mere impulsive

Det ville være virkelig nyttigt at kunne opdage børn med en større tendens til impulsiv adfærd tidligt. Det ville give os mulighed for at give pædagogiske retningslinjer fra barndommen med det formål at forebygge forskellige problemer i forbindelse med mental sundhed.

Selv om det kan virke overraskende nu, vil vi om nogle få år være i stand til at gennemføre dette. McGill University har udviklet en teknik, hvormed man kan diagnosticere små børn, der er mest udsat for impulsiv adfærd.

Forskningen er i øjeblikket i den eksperimentelle fase, men det har været muligt at påvise tilstedeværelsen af flere gener i den præfrontale cortex og striatum, som formidler denne type mønster.

Identificering af dette neurobiologiske tegn vil f.eks. gøre det lettere at udvikle specifikke programmer til undervisning i impulskontrol, modstandsdygtighed over for frustration og korrekt følelsesmæssig håndtering.

Dette ville uden tvivl være vigtigt for os alle at lære. Det ville især være gavnligt i forhold til de mennesker, der risikerer at få fremtidige problemer i denne henseende.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at vi nu har en langt bedre forståelse af mekanismerne i impulsivitetens neurobiologi. Faktisk kan vi alle arbejde på det og forbedre denne egenskab, der fører til så meget ubehag og beklagelse. Den får os nemlig til at leve med versioner af os selv, som vi simpelthen ikke kan lide. Noget, der bør undgås for enhver pris.