Når narcissister tror, de ved mere end eksperterne

I disse moderne, svære tider er det sidste, vi har brug for, narcissister, som sætter spørgsmålstegn ved al information og fakta ved at komme med deres egen intellektuelle og moralske overlegenhed. Det, som vil hjælpe os lige nu, er enighed og harmoni, ikke selviskhed.
Når narcissister tror, de ved mere end eksperterne
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Der er ting, som aldrig ændrer sig: Narcissister tror, de ved mere end eksperterne. Vi ser dette fænomen mere og mere i disse dage, eftersom mange af dem pludselig ser ud til at være blevet eksperter i omtrent enhver videnskab, man overhovedet kan forestille sig; medicin, virologi, politik, økonomi og geopolitik.

Narcissister er personer, som man ikke kan diskutere med, uden at de forsøger at vise dig, at de er dig overlegne, og forklare dig, at det, de siger, er den eneste sandhed. Det er teorier, som selvfølgelig ikke holder vand overhovedet!
Alfred Adler, grundlæggeren af individuel psykologi, studerede denne personlighedstype meget nøje. Dr. Heinz Ludwig Ansbacher, en berømt østrigsk psykoterapeut, lavede noget forskning, hvor han advarede om, at narcissister repræsenterede den mest negative side af samfundet. 

I stedet for at fremme udviklingen af menneskeheden, hindrer de den med deres egoisme.

Hvis vi ser på den nuværende situation, vi lever i, kan vi se, hvordan uinformerede personer bliver ved med at proklamere, at de kender sandheden. Men i stedet for at komme med konstruktive idéer bruger de imidlertid al deres energi på at kritisere.

Når de bliver konfronteret med beviser, spilder de ingen tid med at forvrænge det og derved skabe mistro og endda frygt. I svære tider har vi allermest brug for mennesker, som er i stand til at skabe alliancer og enighed, så idéer og gensidig hjælp kan vokse.

Mand med kasse på hovedet

Når narcissister tror, de ved mere end eksperterne; hvorfor opfører de sig på denne måde?

Når narcissister tror, de ved mere end eksperterne, vil der kun være uenigheder. Hvis menneskers ego dominerer enhver samtale, situation og daglig interaktion, er udmattelse det eneste, vi kan forvente.

Vi ser dette mere end nogensinde før i den nuværende situation. På sociale medier sætter nogle personer konstant spørgsmålstegn ved stort set alt, de hører, selv hvis kilderne er videnskabeligt baseret og pålidelige.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi skal have et kritisk sind og ikke tro på alt, hvad vi hører. Der kommer imidlertid et tidspunkt, hvor det hele forsvinder i tåge.

De, som tror, de ved alting, forsøger at modbevise denne information uden selv at komme med noget som helst brugbart og konstruktivt. At rakke ned og kritisere, alene fordi man kan, er ikke særlig brugbart i disse svære tider. Alt, det gør, er yderligere at skabe usikkerhed og frygt.

Lad os heller ikke glemme de mennesker, som må leve med narcissister og høre på deres meninger dag ud og dag ind.

Det er vigtigt at huske, at disse karakteristika er en del af et spektrum. Dermed vil der være dem, som viser færre tegn på narcissisme, og dem, som lider af klar narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Det er ekstremt svært og følelsesmæssigt udmattende at leve sammen med et menneske i den sidste kategori. Dette er blevet værre på grund af den nye situation, hvor vi skal blive hjemme pga. den verdensomspændende corona-krise, hvilket vil forværre enhver form for psykologisk problem eller personlighedstræk.

Når storhedsvanviddet møder mindreværdskomplekset

Når narcissister tror, de ved mere end eksperterne, viser de i virkeligheden deres eget behov for at virke intellektuelt overlegne. I deres forsøg på at fremstå mere ressourcestærke, intelligente og kloge inden for ethvert videnskabeligt område, kræver de først og fremmest andres underlegenhed.

De vil have os til at tro, at verden er delt i to dele. På den ene side er der dem, som intet ved, mens andre tilsyneladende ved alt.

Hvorfor har de denne adfærd? Alfred Adler, som fortsatte Sigmund Freuds studier om narcissistisk personlighed, pointerede noget vigtigt dengang. Narcissisten har et klart mindreværdskompleks bag sit storhedsvanvid.

Det er meget interessant at bemærke, at disse mennesker i virkeligheden har et lavt selvværd. Dette lave selvværd driver dem faktisk hen mod en adfærd, hvor de føler sig trygge. For at skjule deres lave selvværd, tyer de til overdrivelse, storslåethed og kritik for at positionere dem selv over alle andre.

Vi må ikke glemme denne meget vigtige ting. Storhedsvanvid er den værste form for forsvarsmekanisme. Hvorfor? Simpelthen, fordi det altid er skadeligt.

Par, der skændes

Kraften ved intellektuel ydmyghed

Narcissister tror, de ved mere end eksperterne. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. De hjælper langt fra i disse svære tider, men gør afgrunden større og atmosfæren køligere. Enhver organisation eller virksomhed med en narcissistisk leder ved godt dette – de er lige så lidt ønskede, som de er nyttige.

I 80 érne og 90´erne var der mange højst ledelsesmæssige, individualistiske og endda aggressive chefer, som ledede deres virksomheder ud fra en vertikal tilgang. Dette har imidlertid ændret sig.

I de mest vanskelige situationer er vinderne dem, som er i stand til at skabe et hold. Det er dem, som kommer med idéer og ikke piller andres meninger ned. I disse svære tider i verden er der brug for, at vi står sammen. Hvis der imidlertid er stemmer, som skaber uenighed med deres kritik, vil det kun skabe utryghed.

Vi må alle være bevidste om dette: Vinderne er dem, som besidder en korrekt intellektuel ydmyghed, og dem, som kan lytte, værdsætte andre perspektiver og foreslå løsninger. Vi har brug for gode og ydmyge personligheder, som på samme tid besidder følelsesmæssig intelligens.

Samfundet i dag har ikke plads til narcissister. Jo, vi ved godt, at de lever iblandt os. Men lad os alligevel gøre, hvad vi kan for at undgå at give dem magt. Det er på tide at stoppe disharmoni og stå sammen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ansbacher H. The significance of Alfred Adler for the concept of narcissism. Am J Psychiatry. 1985 Feb;142(2):203-7. DOI: 10.1176/ajp.142.2.203

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.