Når en forælder har paranoid personlighedsforstyrrelse

Børn af personer med paranoid personlighedsforstyrrelse har brug for særlig hjælp i mange aspekter af deres liv. Men med den rette støtte kan de vokse op til at være sunde, glade og produktive mennesker.

Selv om det sjældent bliver talt om, har nogle børn forældre med paranoid personlighedsforstyrrelse. Disse børn lider under virkningerne af ustabile familieforhold, samt konsekvenserne af følelsesmæssig ustabilitet og et dysfunktionelt miljø. Senere i livet har de selv en forhøjet risiko for psykiske sygdomme.

Det er klart, at disse børn og deres familier har brug for hjælp fra psykologer.

Personer med personlighedsforstyrrelser, skizofreni og disassociative lidelser er stadig mennesker. De bliver stadig forelskede og har børn og deres egne familier. Men uden ordentlig social støtte og opbakning fra familien bliver mange nødt til at håndtere komplekse, vanskelige, familiesituationer, der ofte går ubemærket hen.

Desværre har folk med paranoid personlighedsforstyrrelse ofte svært ved at danne sunde forhold til menneskerne omkring dem. For at gøre tingene værre er det også en vanskelig mental sygdom at behandle. Alt dette kan hurtigt skabe meget komplekse familiesituationer, som børn er meget sårbare over for.

Derfor er det vigtigt at øge bevidstheden om de vanskelige hjemmesituationer, som denne psykiske sygdom kan forårsage og behandle dem med medfølelse.

At leve med en person med paranoid personlighedsforstyrrelse

Vi ved stadig ikke, hvordan eller hvorfor nogle mennesker udvikler paranoid personlighedsforstyrrelse. Det anses generelt for at være en kompleks kombination af biologiske, genetiske og sociale faktorer. Men denne lidelse kan være en af ​​de sværeste at behandle af flere grunde.

Det påvirker ikke kun alle områder af personens liv. Det gør det også meget svært at skabe sunde relationer, herunder personlige, arbejdsmæssige og familieforhold.

Nogle almindelige karakteristika ved paranoid personlighedsforstyrrelse er:

• Generel mistillid. Denne lidelse forekommer normalt i ungdomsårene, når det manifesterer sig som en kontinuerlig mistanke og tænker på, at andre er ude på at få dem ned med nakken.
• Kontinuerlige mistanker om, at andre vil bedrage, forråde eller forlade dem.
• Overdreven bekymring.
• Behov for konstant visning af tillid og loyalitet.
• Dårlig til at håndtere følelser. At være i stand til at tilgive eller glemme opfattede fornærmelser, endda til det punkt hvor man bærer nag alt for længe.
• Overdrevent årvågen, se alt som tegn på trusler eller fare.
• Altid mistænkelig og defensiv.
• Kold og fjendtlig.

Børn af mennesker med paranoid personlighedsforstyrrelse

Der har været flere undersøgelser af virkningen af ​​at have en forælder med paranoid personlighedsforstyrrelse. Men husk, at virkningen på børn er todelt. For det første har paranoid personlighedsforstyrrelse et genetisk komponent. Der er et tydeligt tegn på, at tendensen til at udvikle denne sygdom kan overføres fra generation til generation.

Men genetik garanterer aldrig, at nogen vil udvikle en psykisk sygdom. Uden tvivl har deres miljø og opdragelse en større betydning for et barns udvikling. Det virkelige problem ligger hos denne anden måde, hvorpå en forældres sygdom påvirker deres børn.

Lad os tage et kig på, hvad videnskabelig forskning viser om væksten og udviklingen af ​​børn, der vokser op med en forælder med paranoid personlighedsforstyrrelse.

Uddannelses- og udviklingsmæssige virkninger

• I en alder af to år er børn allerede mere undvigende og mindre modtagelige overfor ydre stimuli.
• Usikre, ustabile og stressende familieforhold gør, at børnene har en stærk frygt for at blive forladt, de søger konstant trøst, og de udviser også mistillid og hyperaktivitet.
• Forældre med paranoid personlighedsforstyrrelse er ofte følelsesmæssigt ukonsekvente. De kan gå fra at være meget følelsesladede til at blive kolde og fjendtlige på få øjeblikke. Denne uoverensstemmende opdragelse skaber et højt stressmiljø, der påvirker barnets hjerneudvikling.
• Lavt selvværd og negativt selvbillede.
• De blokerer deres følelser, fordi deres forældre har længe ugyldiggjort deres følelser og følelsesmæssige behov.
• Meget dårlig skolepræstation.
• Børn kan føle skyld, når de endelig forstår deres forældres sygdom.
• Forældre med paranoid personlighedsforstyrrelse er ofte overbeskyttende. Nogle gange tillader de ikke deres børn at socialisere i et forsøg på at beskytte dem mod at blive forladt senere.
• I ungdomsårene bliver børn ofte truende eller involveret i kriminel aktivitet. De lider også ofte af angstlidelser, depression eller andre psykiske sygdomme.

Eksisterende interventioner

Børn af personer med paranoid personlighedsforstyrrelse har uden tvivl brug for personlig psykosocial intervention. Men det er vigtigt at huske, at et uforudsigeligt familiemiljø har vidtrækkende virkninger, og at behandlingen ikke bør fokusere på barnet alene. Intervention og behandling bør omfatte hele miljøet, herunder forældrene.

• Når en person med paranoid personlighedsforstyrrelse har et barn, er det vigtigt, at de undergår psykoterapibehandling for at skabe tilknytning til barnet. Moren eller faren bør opfordres til at tale om deres egne barndomserfaringer. At sammenligne deres barndom med deres nuværende forhold til deres børn kan hjælpe dem med at forstå, hvordan man kan bryde cyklussen af ​​ustabile relationer.
• Desuden har familien brug for passende psykosocial støtte til at hjælpe dem med at udvikle et supportnetværk. Det er også vigtigt at undervise familien i de nødvendige færdigheder for at skabe stabile relationer, rutiner og vaner.

Men ældre børn, der allerede er i skole, vil have brug for langt mere specifik psykologisk indgriben. Barnet eller teenageren har brug for hjælp til at udvikle et godt selvværd og opbygge positive relationer med deres jævnaldrende.

De bør også opfordres til at prøve at have hobbyer og følge deres interesser, som et redskab til at hjælpe dem med at håndtere den stressende situation ved at have en psykisk syg forælder.

Børn af personer med paranoid personlighedsforstyrrelse har brug for særlig hjælp i mange aspekter af deres liv. Men med den rette støtte kan de vokse op til at være sunde, glade og produktive mennesker.