Musik og intelligens i forhold til børn
Har du hørt om “Mozart-effekten”? Kan musik gøre børn klogere? Ved du hvor alle disse påstande om sammenhæng mellem musik og intelligens kommer fra? Har du nogensinde overvejet, om der er videnskabelig belæg for dette?
Der er mange omstændigheder og aktiviteter, som givet kan hjælpe børns intelligens. Musik er en af dem, men det er ikke den eneste. Mange undersøgelser har forsøgt at etablere et link mellem det at lære at spille på et musikinstrument og så intelligens. Betyder det så, at dem, som ikke kan spille et instrument, skal blive ved med at være “dumme”?
Baby Mozart projektet, tegneserien Små Einsteins og et hav af tidlige stimulationsprogrammer har fået os til at tro, at musik gør børn klogere. Klassisk musik er blevet nævnt som særlig gunstig, i snakken om musik og intelligens, hvor især værker af Mozart er en god reference at benytte.
Og så kunne man se – og vi ser det endnu – forældre og lærere, selv gravide mødre spille klassisk musik for deres baby og tage deres børn med til musikundervisning så tidligt som muligt, som om de havde opdaget en hemmelig kilde til intelligens.
Hvad er sammenhængen mellem musik og intelligens?
Det store spørgsmål er så, om det faktisk virker? Kan musik gøre børn klogere i virkeligheden? Er der en sammenhæng mellem musik og intelligens?
Svaret er nej, eller i det mindste ikke nok til at vise en gavnlig effekt. Ideen om, at børn vil blive klogere ved at spille klassisk musik, er stadig kontroversiel, fordi undersøgelserne peger i alle mulige retninger.
En undersøgelse fra 1993, som fandt ud af, at musik gør børn klogere, kunne ikke gentages og en forlængelse af forsøget var ikke muligt. For at sige det kort, så var den videnskabelige undersøgelse knap så videnskabelig alligevel. Men ideen var skabt til en effektiv markedsføring, ingen tvivl om det.
Musik har mange fordele for et barns hjerne
Vi siger ikke, at musik ikke hjælper overhovedet. Faktisk har musik mange fordele for et barns hjerne og også for voksnes hjerner. Mange undersøgelser har fokuseret på præcist at se på den effekt, musik har på hjernen.
Det ser ud til, at musik forbereder vores hjerne til en bestemt måde at tænke på. Forskellige undersøgelser har for eksempel vist, at efter at have lyttet til klassisk musik, så kan voksne løse rummelige opgaver hurtigere.
Men hvorfor sker dette? Åbenbart er de “klassiske musiks baner” i vores hjerner ens med de baner, vi bruger til at forstå rummelighed. Så når vi lytter til klassisk musik, vil de baner, der benytter de rummelige evner, allerede være “tændt” og klar til at blive brugt.
At lytte til klassisk musik inden, kan fremme de rummelige opgaver, man skal udføre. Men effekten varer kun i kort tid. Vores forbedrede evne til det rummelige ebber ud efter en lille time efter, at vi er holdt op med at lytte til musikken.
Effekten af at musikalsk læring
Det at lære at spille på et instrument kan have en længerevarende effekt på vores rummelige forståelse. Adskillige undersøgelser har vist, at børn, som gik til klaverundervisning i seks måneder, kunne forbedre deres evne til at løse gåder og løse rummelige opgaver op til 30% bedre. Forskerne mener, at musikundervisningen skaber nye baner i hjernen.
Man har også fundet ud af, at børn, som lærer musik, kan forbedre deres auditive evner, hvilket man kunne se på skanninger af hjernen. Dette er vigtigt, fordi de auditive evner er fundamentale for udviklingen af sprog, for indlæring af et andet sprog samt for koncentrationen på steder med støj.
Andre undersøgelser har fundet ud af, at musik kan have fordele for de kognitive evner og kan også hjælpe med at nedsætte aggressioner, fremme afslappethed, mindske stress og forbedre ens humør. Men det betyder ikke samtidig, at børn bliver klogere af musik.
Det, som kan gøre børn mere intelligente, er…
Vi kan konkludere, at musik gavner børn og voksne på mange måder, men at blive “klogere” eller forbedre sine karakterer i skolen er ikke en af dets største fordele. Jo, musik hjælper, men ikke så meget, som det ser ud til, eller i det mindste ikke som vi troede.
Adskillige undersøgelser viser, at børn, som går til musikundervisning, klarer sig bedre ved de intellektuelle opgaver. Men det er sandsynligt, at skoler og familier, som investerer i deres børns musiske oplæring og andre musiske områder, vil skille sig ud fra familier og skoler, som ikke gør det. Det er sikkert også tilfældet i disse undersøgelser.
Adskillige forskere har forsøgt at gentage tidligere forsøg, hvor man fandt svage forbedringer i intelligens, intellektuelle evner og akademisk tænkning. Men resultaterne af deres tilfældige forsøg med børn og musik kunne ikke bevise, at musikken gør børn klogere. Nogle af undersøgelserne viste faktisk, at de kunne virke modsat.
Det, som virkelig betyder noget, er at lege og tale med vores børn. Giv dem knus, kys dem, syng for dem. Dans med dem, læs med dem, oplev sammen med dem. Stimuler deres kreativitet og giv det plads til at være nysgerrige.
Det er kærligheden, som gør vores børn kloge. Det er kærligheden, som kan få vores børn til at blive de bedste udgaver af sig selv.
Gør musik børn klogere? Hvilken forskel gør det? Hvis du virkelig vil have, at dit barn bliver klog, så brug en masse kvalitetstid sammen med det. Det har utvivlsom en større effekt end musik. Så lad dig ikke narre.
