Musik kan påvirke den måde, du tænker på
Internalisering af beskeder kan ske gennem forskellige former for medier. Musik, en relevant del af vores kultur og livsstil, er en af dem. Der er mange genrer inden for musik, der kan tilpasse eller påvirke den måde, hvorpå du tænker og føler. Faktisk er der endda sange, som folk anser for at være moderne poesi.
Mange sangtekster er en måde at give verden en besked på. Denne besked bliver i folks sind på en eller anden måde. Særligt, hvis sangen bliver succesfuld. Derfor påvirker den samfundet på en måde, der får folk til at føle, at de er en del af noget, der er større end dem selv.
Hvordan påvirker musik din krop?
Musik kan have en kæmpe indflydelse på din kognitive udvikling. Det er et værktøj til afslapning, folk har brugt siden oldtiden. Men hvordan påvirker det rent faktisk din krop?
Det, som forskere i neurovidenskab kalder for den emotionelle hjerne, står selvfølgelig for at regulere følelser. Det inkluderer amygdala, hypothalamus og thalamus.
Det er også kendt som det limbiske system. Denne del af hjernen står for at håndtere alle din krops reaktioner på forskellige miljømæssige stimuli: Frygt, afsky, glæde, skam, eufori, tristhed osv.
Når du lytter til musik, bliver adskillige kemiske substanser aktiveret i centralnervesystemet. Disse substanser opmuntrer til frigivelsen af forskellige neurotransmittere, såsom dopamin og endorfiner. Det giver dig en følelse af velvære og lykke.
Faktisk er nogle af sangene i stand til at generere følelser. På den måde kan den person, der føler empati ved en bestemt melodisk besked, mærke, hvordan vedkommendes system begynder at blive aktiveret.
Musik kan påvirke den måde, du tænker på
Som vi allerede har nævnt, kan musik stimulere følelser, og det kan påvirke den måde, du tænker på. For eksempel i en situation, der kræver, du tænker dig om eller tager en beslutning, kan det reducere mængden af energi, du er nødt til at bruge på det. Til en vis grad kan beskeden, du hører i en sang, påvirke den måde, du opfører dig på.
På et socialt niveau har melodier magten til at få folk til at skabe bånd. Så musik forstærker basalt set følelsen af, at du hører til i en gruppe. Særligt når du synger sange, der reflekterer værdierne i denne specifikke gruppe.
Faktisk er det det, mange sange opnår. Når alt kommer til alt, bringer en melodi og sangtekst en gruppe af folk sammen. Det får sangen til at være et symbol på, hvad der repræsenterer og definerer dem.
Et eksempel på indflydelsesrig musik: RAC-genren
RAC-genren (engelsk forkortelse af Rock Against Communism) opstod i 80’erne som en version af rockmusik, associeret med shinhead-bevægelsen.
På denne tid organiserede mange folk koncerter mod racisme og separatistbevægelser. Som en konsekvens brugte forskellige nationalister og partier på højrefløjen punkgenren til deres propaganda.
RAC’s indhold er primært racistisk og xenofobisk. Problemet opstår selvfølgelig, når tilskuere begynder at internalisere beskeden og gøre den til deres egen. Idealisering af en gruppe eller sanger kan få folk til at retfærdiggøre eller materialisere det, han eller hun synger om.
Desuden kan fordomme i denne form for sange endda ændre folks adfærd. Nogle bruger dem specifikt som en respons og et hurtigt argument i en situation, der kræver en kognitiv indsats.
På den måde gør musik det muligt for folk at skabe og tro på en forudindstillet idé omkring noget eller nogen uden først at stille spørgsmål til, om disse argumenter er valide eller ej.
Beskeden i denne form for musik kan nogle gange sløre linjerne mellem kriminel adfærd og ytringsfrihed. Det kan dog være svært at skelne mellem det ene og det andet.
Musik kan virkelig påvirke hjernen og kroppen
Fordelene ved musik er blevet demonstreret igen og igen i mange undersøgelseseksperimenter med hjernen og kroppen. Desuden er det en stor del af vores kultur, og man kan endda sige, at det former den.
Men selvfølgelig kan vi ikke ignorere det faktum, at sange er en meget vigtig måde, hvorpå man kan lære og internalisere en besked. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du lytter til, og hvad du får ud af det, fordi det kan ændre den måde, du tænker på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Koelsch, S., & Siebel, W. A. (2005). Towards a neural basis of music perception. Trends in Cognitive Sciences. https://doi.org/10.1016/j.tics.2005.10.001
Music is known to stimulate the limbic system in our brains, which is the part of the brain in charge of responding to outside stimuli such as emotions.
