Metakognition: Komponenter og karaktertræk

Har du nogensinde tænkt over, hvordan du tænker, eller haft bestemte tanker omkring dine tanker? Denne evne til at tænke over dig selv kaldes for metakognition. Læs med for at finde ud af mere om dette fascinerende aspekt af det menneskelige sind. 

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Alejandro Sanfeliciano

Sidste ændring: 27 december, 2022

Selvom termen, metakognition, er kompleks, kan man opsummere den som viden omkring viden i sig selv. Med andre ord er det evnen til at vide og regulere, hvordan du tænker, og hvad bevidst kontrol af kognitive processer, såsom hukommelse, opmærksomhed og forståelse, omfatter.

Studiet af metakognition begynde med epistemologen og den kognitive psykolog, J. Flavel, og den engelske antropolog og psykolog, Gregory Bateson. Sidstnævnte fokuserede sin forskning på metakognition hos dyr.

Metakognition er tænkning på et højere niveau, hvor du er det omhandlende objekt. Det er her, præfikset “meta” kommer fra. Metakognition gør det muligt for dig at vurdere udførende processer og foretage ændringer for at forbedre dig.

Lad os tage et kig på et par eksempler, der kan gøre det lettere at forstå. Lad os sige, at du læser noget og pludselige stopper op for at spørge dig selv, om du har forstået det, du har læst. Du indser, at det har du ikke, så du læser det igen.

Det er metakognition. Et andet eksempel er, når du forsøger at løse et problem og indser, at den mentale strategi, du bruger, ikke virker, så du skifter til en anden.

De to sider af metakognition

En vigtig ting at forstå omkring metakognition er, at det er et multi-facetteret koncept. Man kan diskutere metakognition fra forskellige perspektiver. En måde, at forstå det på, er fra indholdet af metakognitionen, mens et andet er fra den metakognitive proces.

Derfor er der en forskel mellem metakognition som metakognitiv viden og metakognition som metakognitiv kontrol. Vi vil forklare disse to perspektiver, samt hvad de betyder.

Metakognitiv viden

Denne term refererer til, hvad folk ved om deres egne kognitive processer, samt processerne hos andre personer. Dette perspektiv refererer til aspekter omkring koncept eller viden. Det er den deklarative viden, du anvender, når du tænker over din intellektuelle kapacitet, læreevner og hukommelse.

Denne form for viden har følgende karaktertræk:

• Den er relativt stabil, ligesom en intuitiv model af viden, og hvordan viden fungerer.
• Den er observerbar og kommunikerbar (du kan tilgå denne viden for at reflektere over den og tale om den).
• Den er ufuldkommen. Den kan føre til fejlslåen fornuftslutning og forkerte idéer.
• Sen udvikling. Denne form for viden opstår i de sidste stadier af udviklingen, fordi den kræver evnen til at kunne lave abstraktioner.

Metakognitiv viden udgøres af tre komponenter:

• Personlige variabler. Viden omkring dig selv som en tænker og elev. Det vil sige, dine evner og erfaringer, mens du udfører forskellige opgaver. For eksempel at tænke over, hvordan du er meget bedre til matematik end sport, eller at du er bedre til at huske navne end din ven.
• Opgaverelaterede variabler. Refererer til den viden, du har omkring emner og alle de karaktertræk, der er relateret til deres sværhedsgrad. For eksempel at vide, at det kræver en meget større indsats at studere end at læse en bog.
• Strategiske variabler. Refererer til viden omkring de midler, der kan hjælpe dig med at udføre en opgave. Det involverer en forståelse for deklarative, proceduremæssige og betingede opgaver med anvendelige strategier.

Metakognitiv kontrol

Metakognitiv kontrol refererer til det aktive opsyn og følgende regulering og organisering, baseret på de processer, som foregår i et givet øjeblik.

Med andre ord refererer det til evnen til at være opmærksom på mulige fejl og handle i henhold hertil for at reducere dem. Det er vigtigt at forstå, at kognitive processer spiller en rolle før, under og efter den pågældende opgave.

Metakognitiv kontrol har følgende karaktertræk:

• Den er ikke stabil. Metakognitiv kontrol er associeret med kognitiv aktivitet. Det betyder, det afhænger af situationen og den konkrete opgave.
• Den er relativt uafhængigt af alder. Eksperter mener, at når de metakognitive processer er udviklet, er alder ikke en indflydelsesrig variabel.
• Det er, i høj grad, en proceduremæssig og ubevidst proces. Derfor er der mange aspekter omkring megakognitiv kontrol, der er utilgængelige og ukommunikerbare.

De primære komponenter af metakognitiv kontrol er:

• Planlægning. Det refererer til at lave en strategisk plan, før man begynder på en opgave. Det indebærer at organisere ressourcer og strategier, mens man har det afsluttende mål i tankerne.
• Opsyn. Det består af revideringen og tilpasningen af dine handlinger, mens du udfører en opgave, så du kan komme tættere på dine mål. Det indebærer en interaktiv proces, der er dobbelt: Fornuftslutning nedefra og op (identificering af fejl) og fornuftslutning oppefra og ned (rettelse af fejl).
• Evaluering. Dette er evalueringen af de endelige resultater for at overveje rettelser og strategiske ændringer ved fremtidige opgaver.

Afsluttende ord om metakognition

Metakognition er en afgørende del af bearbejdning af information. Faktisk kan du observere, at metakognition spiller en rolle i de fleste af de opgaver, du udfører. 

Du er også nødt til at forstå, at der er en meget tynd grænse mellem kognition og metakognition, hvilket får det til at virke som to dimensioner af den samme ting, fremfor statiske kategorier.

Flere undersøgelser omkring metakognition vil hjælpe os med bedre at forstå menneskelig tænkning og fornuftslutning, hvilket er yderst vigtigt i mange felter (såsom uddannelse). Det skyldes, at forståelsen af, hvordan det menneskelige sind virker, vil hjælpe os med at forbedre os.