Kronomani: En besættelse af tid
Vi lever i et samfund med umiddelbar hastighed, hvor alting bevæger sig i et svimlende tempo. Desuden bekymrer vi os i stigende grad om, hvorvidt vores dage virkelig er produktive nok. Disse tanker kan imidlertid udvikle sig til en besættelse kaldet kronomani.
Underligt nok er der i dag en tendens til, at det bliver misbilliget at indrømme, at vi har en fleksibel tidsplan. Faktisk er det mest normale og accepterede at sige, at “jeg ikke har tid “. Nogle føler endda behov for at skjule deres intentioner om at slappe af og “lave ingenting” derhjemme. For samfundet forventer maksimal produktivitet af os.
Kronomani
Denne form for liv, som mange af os er tvunget ind i, kan let føre til den lidelse, der er kendt som kronomani. Det er en sygdom, der er præget af en besættelse af at få mest muligt ud af vores tid. En intens og konstant bekymring for at gøre vores dage så produktive som muligt.
Fordi vi lever i en kultur, der kræver konstant produktivitet af os, er det ofte svært at sætte en stopper for denne form for besættelse. Vi bør dog ikke udmatte os selv. Faktisk bør vi nyde det nuværende øjeblik, tiden med vores familie og de små glæder i livet. I daglig tale er vi nødt til at “stoppe op og dufte til roserne”.
Med Marian Rojas Estapés ord, psykiater og forfatter til bogen “How to Make Good Things Happen: Know Your Brain, Enhance Your Life“, kan denne tendens være yderst skadelig for samfundet. Hun taler om den falske idé om, at hastværk og acceleration giver større og bedre resultater.
Hun siger også, at når folk siger, at de ikke har tid eller har travlt, ser vi det som helt normalt og acceptabelt. Faktisk har en tidsplan, der ikke er proppet, en tendens til at blive bedømt negativt.
Konsekvenserne af at være slaver af tid
Denne optagethed af tid kan have alvorlige konsekvenser set ud fra et psykologisk synspunkt. Det værste er, at den kan påvirke vores dagligdag på forskellige måder. For eksempel:
- Vi har svært ved at tænke klart. Det skyldes, at vi lever i en konstant tilstand af acceleration og hyperaktivitet. Vi er ikke rolige nok og giver ikke os selv de nødvendige pauser til at fastsætte vores prioriteter.
- Vores opfattelse af tid bliver accelereret. Hvis vi har en fornemmelse af, at tiden forsvinder mellem fingrene på os, er det sandsynligvis også tilfældet. Med andre ord, jo mere vi er besat af at udnytte tiden, jo større er vores følelse af, at den er ved at slippe væk fra os.
- Vi mister kontakten med vores følelser. Når vi er optaget af at være produktive, er det let at ignorere kroppens vigtigste processer. Derfor er kronomani et problem, der kan tage os væk fra vores egne følelser. Det skyldes, at vi ikke har tid til at lytte til dem, og at vi ikke er i stand til at identificere relevante følelsesmæssige begivenheder.
- Vi oplever overdreven spænding, ængstelse og stress. Vi bemærker måske ikke engang disse følelsesmæssige tilstande, men vores kroppe gør det. De vil lide under konsekvenserne, men ofte i stilhed. I sidste ende kan følelser, der ikke udleves eller udtrykkes, udmønte sig i stress, spændinger og ængstelse.
- Vi spilder øjeblikket. Det mest triste er, at denne tilstand af acceleration forhindrer os i at nyde øjeblikket. Hver dag spilder vi utallige øjeblikke, som er ekstremt værdifulde for os og vores omgivelser. Vi har svært ved at udnytte muligheden for at koble fra, slappe af eller gøre noget, der virkelig motiverer os.
Det digitale miljø og kronomani
Det forventes, at kronomani vil finde en gunstig grobund i den digitale verden. Ifølge Estapé er vi konstant udsat for advarsler fra det digitale miljø. Det kan være en meddelelse om en modtaget besked, indlæg på sociale medier eller en video, der sendes til vores mobiltelefoner.
Dette bombardement af eksterne stimuli betyder, at vi er i en konstant tilstand af årvågenhed. Vores varslingssystem starter op og forhindrer os i at slappe af, hævder Etapé.
Selv om der er mange positive elementer, som det digitale miljø giver os, skal vi kontrollere det forhold, vi har til det. Når alt kommer til alt, er det kun os selv, der har mulighed for at stoppe for vores egen sundheds skyld. Etapé foreslår, at vi bør sætte farten ned, så vi ikke bliver syge.
Sådan undgår du kronomani
Det er klart, at produktivitet og tidseffektivitet kan blive en besættelse. Men hvordan er det muligt at bekæmpe denne strøm, der trækker os med i tidevandet. Her er et par tips, som du kan prøve at anvende i din daglige rutine.
Lad være med at mætte din tidsplan. Prøv så vidt muligt at reducere dine opgaver. På den måde vil du kunne gennemføre det, du skal gøre, på en rolig måde. Desuden vil du være langt mere bevidst om, hvad du laver, og du vil ikke føle dig overvældet af tidsmangel.
Søg efter et job, som du vil kunne lide. Dette kan være vanskeligt, men hvis du kan finde et arbejde, som du er glad for, vil din levestandard også stige. Det vil få dig til at føle dig godt tilpas og give dig mulighed for at fokusere din opmærksomhed på det positive i det, du laver.
Giv dig selv noget fritid uden planer. Det kan varmt anbefales at efterlade et tomt rum i din dagsorden. Et stykke tid, som du lader være uplanlagt og helt og holdent dedikeret til dig selv.
Nyd processen mere end resultatet. Hvis du ikke nyder processen, vil du måske ikke engang kunne nyde resultatet. Alle kan lide at gøre tingene godt, og det giver dig nogle fordele. Men at nyde processen bør være din eneste forpligtelse.
Gør det for din egen skyld
Det er enkle foranstaltninger, der kan forbedre din livskvalitet. Hvis du gennemfører dem, vil du føle, at tiden ikke løber af med dig. Du vil holde op med at bruge dine dage på at køre på automatpilot. I stedet vil du kun være opmærksom på de vigtigste opgaver. De opgaver, der ikke er så presserende, kan du lægge på hylden i et stykke tid.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- De Moragas, J. M. (1955, marzo). Cronopatías. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7866129
- Castanedo, C. C. (Ed.). (2000). Cómo cerrar asuntos inconclusos. Gestaltnet.
- Rojas, M. (2019). Cómo hacer que te pasen cosas buenas (1.a ed.). Diana.
- Velarde-Jurado, Elizabeth, & Avila-Figueroa, Carlos. (2002). Evaluación de la calidad de vida. Salud Pública de México, 44(4), 349-361. Recuperado en 13 de diciembre de 2021, de http://www.scielo.org.mx/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0036-36342002000400009&lng=es&tlng=es.