Patologiske gamblere - kognitive forvrængninger

Når vi taler om patologisk gambling, mener vi tilfældighedsspil. Videospil falder derfor ikke i denne kategori, skønt det ikke betyder, at disse spillere ikke kan blive afhængige.

Kognitive forvrængninger er ofte partiske kognitive behandlinger. Derudover, når vi taler om psykiske lidelser som dem hos patologiske gamblere, bliver disse vigtigere. For i mange tilfælde var de nævnte forvrængninger enten lige opstået eller er blandt de faktorer, der bidrager til dem.

Gambling er en af ​​de mest primitive aktiviteter i menneskehedens historie. Du kan finde navnene på berømte personer, der var besat af spil, når du læser historiebøger. Kejser Claudius, Fjodor Dostojevskij og Giacomo Casanova er blot et par eksempler.

Det var dog først i 1980, at spil begyndte at få større relevans, da det blev et faktum, at det kan føre til alvorlige problemer. Det var da, DSM-III besluttede at inkludere det som en diagnostisk kategori.

Diagnose

Når vi taler om patologisk gambling, mener vi tilfældighedsspil. Videospil falder derfor ikke i denne kategori, skønt det ikke betyder, at disse spillere ikke kan blive afhængige.

Du kan genkende en patologisk gambler, vi her vil henvise til, i henhold til diagnosemanualerne, ved et tab af kontrol over spillet. Tilsvarende ved etablering af et afhængigt forhold. Spekulanten vil fortsætte med at spille, selv når de er opmærksomme på dets negative konsekvenser.

Nu til dags har patologisk spil ændret sig fra at blive klassificeret som en forstyrrelse af impulskontrol til kategorien af ​​vanedannende lidelser ved DSM-5. Dette skyldes, at det har mange af egenskaberne ved en afhængighed.

En frugtesløs indsats fra en risikotager til at modstå trangen til at spille fører ofte til den samlede tilbagegang for deres personlige, familiemæssige og/eller professionelle mål.

Patologisk gamblers kognitive bias

Patologiske gamblere har visse irrationelle overbevisninger eller kognitive fordrejninger i deres sind, der fastholder dem i afhængighed af spil.

Kognitive forvrængninger er forudindtagethed, som vi vedtager, når vi behandler information. Den er ikke nødvendigvis patologisk, da vi alle har den i større eller mindre grad. I stedet skal en person ændre dem, hvis de er for hyppige og forhindrer dem i at komme videre. De typiske forvrængninger hos patologiske gamblere er:

• Illusionen af ​​kontrol. Dette er den overbevisning, at resultaterne af et spil mere afhænger af selve aktiviteten end af tilfældigheder. Personen tror virkelig, at de alene kan kontrollere spillet og dets resultater. For eksempel kan en patologisk gambler tænke: ”Jeg har en ufejlbarlig metode til at vinde”. De tror på denne bias og fortsætter logisk set med at spille.
• Fiksering med absolutte forekomster. En gambler måler sin succes i et spil ved kun at se på deres indtjening men ser bort fra sit tab. Det er almindeligt for spekulanter at tabe meget mere, end de vinder. Imidlertid er denne bias en illusion, der holder dem forankrede til deres afhængighed.
• Overtro eller illusorisk korrelation. Dette er utilsigtede forbindelser mellem en bestemt begivenhed eller opførsel og en pris. Så spilleren begynder at tro, at nævnte begivenhed øger deres sandsynlighed for at vinde. Dette svarer til at bære en lykkeamulet eller udføre et specifikt ritual. Det er klart, at det er en magisk tanke, fordi en patologisk gambler ikke kan kontrollere sine gevinster eller tab. Et eksempel på denne kognitive forvrængning kunne være: ”Hvis jeg kysser min terning, inden jeg kaster den, så vinder jeg”.
• Maskinpersonificering. Nogle risikotagere tilskriver animerede funktioner til maskinerne eller livløse objekter, de spiller med. En person kan måske tænke: ”Maskinen bedrager mig, den vil forvirre mig, men den vil ikke lykkes, fordi jeg er smartere”.

Sådan hjælper du patologiske gamblere

Det første skridt til at overvinde en kognitiv forvrængning er for en patologisk spiller, at bemærke den nævnte forvrængning. Kognitive bias er ikke nemt at opdage, fordi de er blevet programmeret over tid.

En måde at opdage dem på er ved at bede en gambler om at udfylde et slags selvregistreringsdokument, når de føler trangen til at spille. Hvis du forklarer det korrekt, og personen gør det korrekt, vil de blive opmærksom på deres kognitive forvrængning.

For at gøre det, kan du vise dem de mest typiske forudindtagne fordele, som opstår hos gamblere, og spørge dem, hvilken de identificerer sig mest med. Når du først gør dette, skal personen forstå, at sådanne kognitive forvrængninger stort set er ansvarlige for deres motivation til at fortsætte med at spille.

For at ændre dem er det vigtigt at stille spørgsmålstegn ved og udskifte dem med tanker baseret på objektivitet og virkelighed. Dette kan opnås gennem sokratisk spørgen og guidet opdagelse.

Her spørger en person sig selv, hvilket bevis eller baggrund de har for at opretholde en bestemt tanke. For eksempel: ”Hvordan er jeg så sikker på, at min metode er ufejlbarlig? Afhænger det at vinde eller tabe virkelig af mig? Hvad er beviset?”

Afsluttende bemærkninger om patologiske gamblere

Efter at have praktiseret sokratisk spørgen med sig selv og bemærket falskheden, vil en person være mere disponeret for at ændre sin tankegang. For at gøre dette, er de nødt til at gennemgå alle de stillede spørgsmål og komme med et rationelt svar. Det bliver deres mentale mantra fra det øjeblik.

For eksempel: “Jeg har ingen kontrol over en maskine, der fungerer tilfældigt“, “Jeg har nogle gange vundet, men dataene angiver, at jeg har tabt meget mere, så gevinsterne kompenserer ikke for tabene”.

Med praksis vil gambler blive opmærksomme på det unyttige i deres opførsel. De vil indse, at deres problem kun skaber nye problemer. I sidste ende skal en gambler være i stand til at miste interessen og stoppe hasardspil.