Kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse (CBSD)
I denne artikel vil vi tale om sexafhængighed eller kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse (CBSD) og nogle interventioner til behandling af den. Der findes mange forskellige former for afhængighed. Men for at en adfærd kan betragtes som vanedannende skal den opfylde følgende krav. Den forekommer med en vis hyppighed og intensitet, og der investeres mange penge og meget tid i den.
Desuden medfører den store forstyrrelser i personens familie-, sociale og arbejdsforhold.
Det var i 2018, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) klassificerede sexafhængighed under betegnelsen kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse. Før vi går videre til at forklare, hvordan man kan gribe ind over for sexafhængighed, vil vi definere denne lidelse.
Kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse (CSBD)
Når du er tørstig, tager du noget at drikke. Men forestil dig, at du er tørstig og ikke kan drikke i 24 timer. Så er der nogen, der stiller et glas vand foran dig. Sådan har mennesker med CSBD det. De præsenterer ekstremt intense og gentagne seksuelle impulser. Disse varer i seks måneder eller mere.
Deres liv drejer sig om deres gentagne seksuelle aktiviteter. Når det er sagt, forsøger de at modstå deres impulser, men det lykkes dem ikke. Derfor er den tilfredsstillelse, de opnår ved deres seksuelle aktiviteter, ret lav. Faktisk kan den endog være ikke-eksisterende.
CSBD er en klinisk tilstand, der forekommer hyppigere hos mænd. Den rammer mellem en og seks procent af befolkningen. Det er en nyoprettet klinisk lidelse og kræver yderligere undersøgelser. Den er dog blevet forbundet med tilstande som depression, angst, afhængighed og personlighedsforstyrrelser.
Ifølge Vizcaíno (2011) er de hyppigste former for tvangsmæssig seksuel adfærd onani (73 procent), langvarig promiskuitet (70 procent) og afhængighed af pornografi (53 procent).
“Desuden kan komplikationerne ved lidelsen omfatte tilstedeværelsen af seksuelt overførte sygdomme samt tilstedeværelsen af uønskede graviditeter.”
-Vizcaino-
Interventioner i sexafhængighed
I 2019 foreslog Hallberg en kognitiv adfærdsterapi for sexafhængighed. Den består af:
- Psykoedukation vedrørende kognitiv adfærdsterapi CSBD.
- Psykoedukation vedrørende overdreven og mangelfuld adfærd. Det foreslås også at overveje muligheden for at foretage en funktionel analyse af adfærd. Det betyder, at man skal fastslå, hvorfor hyperseksuel adfærd forekommer.
- Motiverende intervention.
- Adfærdsaktivering iværksættes efter at have identificeret patientens værdier.
- Psykoedukation vedrørende hvordan dysfunktionelle tanker og overbevisninger påvirker adfærd.
- Kognitiv diskussion og adfærdseksperimenter mellem sessionerne. I løbet af denne proces lærer patienten problemløsningsteknikker.
- Interpersonel adfærdsaktivering. Dette består af træning i færdigheder til at være mere assertiv, håndtere konflikter på en sundere måde og forpligte sig til interpersonelle mål.
Som det sidste bør der foretages en sammenfatning af behandlingen. Desuden bør der udformes og gennemføres et program til vedligeholdelse af resultaterne for at forhindre tilbagefald i vanedannende seksuel adfærd.
Hallbergs behandling er organiseret i syv ugentlige sessioner af 150 minutters varighed. Det er blevet set at reducere scorerne for hyperseksualitet hos patienterne. Det har også givet forbedringer i symptomerne på depression. Desuden blev der observeret en høj tilfredshed hos patienterne, og de ændringer, som behandlingen frembragte, blev opretholdt i månedsvis.
“Det er ikke sex, der giver nydelsen, men elskeren.”
-Marge Piercy-
Andre behandlinger af kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse
Der er kun få interventioner, der er blevet skabt specifikt til at behandle hyperseksuel adfærd. Her er to af dem.
ESTEEM-behandlingen (Effective Skills to Empower Effective Men). Den består af en intervention, der udføres i ti sessioner over tolv uger. Resultaterne viste forbedringer i alle de kliniske variabler, der blev undersøgt. En af disse var en reduktion i hyperseksuel adfærd.
MAT (Meditation Awareness Training). Dette er en meditationsbaseret intervention. Skaberne, Gordon, Shonin og Griffiths, var enige om, at meditation kunne være en hjælp for mennesker med hyperseksuel adfærd.
I forbindelse med deres undersøgelse administrerede de denne terapeutiske modalitet til en 30-årig mand. Der var en stor forbedring i hans seksuelle adfærd. Desuden var der en reduktion i den tid, han brugte på seksuelle møder og forbrug af pornografi på internettet.
Forskere har også undersøgt, hvilken medicin der kan være effektiv til behandling af denne lidelse. Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI’er) er de mest anvendte lægemidler. De bruges enten alene eller i kombination med topiramat, naltrexon eller lamotrigin.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Pedrero, F. E. (2020). Manual de Tratamientos Psicológicos. Pirámide.
-
Vizcaíno, E. V., Alfaro, G. P., & Valladolid, G. R. (2011). Adicciones sin sustancia: juego patológico, adicción a nuevas tecnologías, adicción al sexo. Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado, 10(86), 5810-5816.
-
Sánchez Zaldívar, S., & Iruarrizaga Díez, I. (2009). Nuevas dimensiones, nuevas adicciones: la adicción al sexo en internet. Psychosocial Intervention, 18(3), 255-268.
