Forbedret kognitiv adfærdsterapi (CBT-E)
Denne artikel handler om forbedret kognitiv adfærdsterapi. Men før vi dykker ned i terapien, vil vi stille et spørgsmål: Hvad tror du, er den psykiske lidelse, der forårsager flest dødsfald om året? Din første tanke er måske depression eller skizofreni. Statistiske data hævder imidlertid, at spiseforstyrrelser er de psykiske lidelser med den højeste dødelighed.
Det er naturligvis et alvorligt problem. Det er endnu mere alvorligt, når vi tænker på, at antallet af indlæggelser for dette problem steg med 20 % som følge af pandemien. Desuden blev mange af de tilfælde, der allerede var diagnosticeret, kraftigt intensiveret. Som om det ikke er nok, stiger tallene i stigende grad blandt unge før puberteten.
Faktisk er dette ifølge WHO et af de dårligst betjente områder inden for mental sundhed. Derfor står vi over for en reel sundhedsmæssig nødsituation og har utvivlsomt brug for flere midler og fagfolk til at håndtere denne virkelighed.
Der findes nogle meget effektive strategier og midler til at tage sig af dem, der har med anorexia nervosa, bulimi, binge eating disorder osv. at gøre. En sådan behandling er forbedret kognitiv adfærdsterapi (CBT-E). Det er en af de mest effektive tilgange til behandling af spiseforstyrrelser.
Vores samfund indgyder unge mennesker den slags idéer, der antyder, at deres kroppe er forkerte. Derfor afviser de deres egne billeder. Dette fører til selvskadende adfærd og dårlige forhold til mad.
Målet med forbedret kognitiv adfærdsterapi
Et barn kommer ikke til verden med et had til sin krop. Der er en hel social arkitektur, som orkestrerer den gradvise afvisning af deres kropsbillede. I dagens samfund, som skelner mellem “normative” og “ikke-normative kroppe”, er det faktisk meget let for dem at falde i denne fælde.
For samfundet hævder, at tyndhed er smukt. Det fortæller os, at hvis vi vejede lidt mindre, ville vi være lykkeligere, mere succesfulde og have tusindvis af flere “likes” på de sociale medier.
Denne skadelige fortælling, der er installeret i sociale medier, film og reklamer, får vores unge mennesker til at underminere deres selvværd. I deres forsøg på at opnå den ideelle krop, tilsidesætter de deres virkelige krop og begynder en rejse med skadelig adfærd.
Det kan være alt fra at måle hver eneste kalorie, de spiser, til at indtage afføringsmidler, fremkalde opkastninger, begå selvskade og spise voldsomt meget og udvikle en meget perfektionistisk personlighed. Faktisk er niveauet af selvdestruktion enormt.
Forbedret kognitiv adfærdsterapi CBT-E er en individualiseret behandling for personer med spiseforstyrrelser. Denne tilgang er lige nu den mest effektive og bedst strukturerede ressource til behandling af enhver person, der lider af en spiseforstyrrelse.
I den forbindelse har en undersøgelse foretaget af flere universiteter vist, at der opnås bedre resultater med CBT-E end med den mere klassiske kognitive adfærdsterapi.
Historik og foreslåede mål
Forbedret kognitiv adfærdsterapi (CBT-E) er en transdiagnostisk psykologisk behandling. Det betyder, at den virker på alle typer af spiseforstyrrelser. I 2008 udgav Dr. Christopher Fairburn en komplet guide til udøvelse af denne terapi.
I første omgang blev der udelukkende udviklet en strategi for voksne, der var indlagt på hospitalet. Resultaterne var imidlertid meget positive, så der blev taget et yderligere skridt. Der blev også udviklet en vejledning til ambulante patienter (ikke indlagt) og til børn og unge.
Målet med denne behandling er at behandle de centrale symptomer på spiseforstyrrelsen. F.eks. forvrængede tanker om kroppen, vægt eller perfektionisme. Gradvist guides den syge til sundere adfærd
Forbedret kognitiv adfærdsterapi er ikke en “universel”-behandling. Faktisk udformer terapeuten en unik tilgang til hver enkelt person, baseret på deres spiseproblem og eventuelle andre psykologiske problemer, der måtte være tydelige.
Hvordan virker behandlingen?
Behandlingen er meget individualiseret. I alle tilfælde begynder den med et interview og en indledende evaluering for at identificere patientens samlede kliniske billede. Derefter begynder behandlingen. Som regel består den af tyve behandlinger af 50 minutters varighed over 20 uger.
Hvis der er tale om en person med en mere ekstrem situation, som f.eks. en ekstremt lav kropsvægt, vil behandlingen være længere. Den kan nå op på 40 uger.
En interessant kendsgerning er, at denne behandling ikke pålægges patienten. Faktisk er et af formålene at få dem til selv at beslutte at følge behandlingen, ikke kun for at genvinde vægten, men også for at få kontrol over deres liv.
Målet med behandlingen er helbredelse. Den tager fat på alle de aspekter, der forstærker og former spiseforstyrrelsen. Med andre ord søger den at sikre, at personen genvinder et normalt body mass index (BMI). Endvidere at deres følelser, tanker og adfærd bliver sundere.
Målfokuseret samtaleterapi
Målet for den professionelle i denne type terapi er at få patienten til at forstå, hvordan deres tanker præger den måde, de føler sig på, og dermed deres adfærd. Den syge skal indse, hvordan deres mentale fokus forstærker deres helt forvrængede idéer, overbevisninger og tankegange. Dette driver dem til uordnet og skadelig adfærd.
Den psykoterapeutiske relation er baseret på samtale og fokuseret på progressive resultater. Derfor fastsætter psykologen, hvilke mål deres patient skal nå hver uge.
Den patient, der lider af bulimi, anoreksi eller binge eating disorder, skal føre dagbog. I den registrerer de deres spisning, deres tanker og deres følelser mellem behandlingerne.
Forbedret kognitiv adfærdsterapi: En model baseret på fire faser
Der er mål, der skal nås på hver af de fire faser i den forbedrede kognitive adfærdsterapi. De to første fokuserer på det nuværende øjeblik og de to sidste på fremtiden.
I de to første faser fokuseres der intensivt på de processer, der forstærker spiseforstyrrelsen. Målet er at forbedre patientens daglige tanker og stemninger. I trin tre og fire fokuserer den terapeutiske strategi på fremtiden og på at opretholde en sund livsstil.
Frem for alt er den centreret om, hvordan man håndterer eventuelle tilbageslag, der måtte opstå. Faktisk er det et centralt formål med denne terapi at undgå tilbagefald.
Konklusion
Forbedret kognitiv adfærdsterapi er den første linje i behandlingen af spiseforstyrrelser. Som nævnt er succesraten høj. Når det er sagt, er der altid nogle tilfælde, der er mere resistente. I disse situationer vælges næsten altid behandlingsprogrammer på specialiserede opholdssteder.
Faktum er, at der er et reelt behov for at stille flere midler og ressourcer til rådighed, så disse behandlinger kan nå ud til dem, der har brug for dem. Vi bør heller ikke overse vigtigheden af at oplyse vores unge mennesker om selvværd.
De skal acceptere deres egen krop. De har også brug for at udvikle kritisk tænkning. Den slags, der nægter at lade sig rive med af den grusomme og vildledende opfattelse af skønhed, som samfundet sælger til dem.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dalle Grave R. Intensive Cognitive Behaviour Therapy for Eating Disorders. Haupauge, NY, Nova, 2012.
- Dalle Grave R. Multistep Cognitive Behavioural Therapy for Eating Disorders. Jason Aronson, Maryland, 2013.
- Fairburn, C. G. Cognitive Behavior Therapy and Eating Disorders. New York: Guilford Press, 2008.
- Fairburn, C. G., Cooper, Z., & Shafran, R. Cognitive behaviour therapy for eating disorders: A “transdiagnostic” theory and treatment. Behaviour Research and Therapy, 2003, 41, 509-528.
- de Jong M, Korrelboom K, van der Meer I, Deen M, Hoek HW, Spinhoven P. Effectiveness of enhanced cognitive behavioral therapy (CBT-E) for eating disorders: study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2016 Dec 3;17(1):573. doi: 10.1186/s13063-016-1716-3. PMID: 27914473; PMCID: PMC5135785.
- Murphy R, Straebler S, Cooper Z, Fairburn CG. Cognitive behavioral therapy for eating disorders. Psychiatr Clin North Am. 2010 Sep;33(3):611-27. doi: 10.1016/j.psc.2010.04.004. PMID: 20599136; PMCID: PMC2928448.